I kommentarfeltet til dette indlæg var I flere, der gav udtryk for, at I gerne ville høre mere om vores overvejelser angående aktiehandel. Vi håber, at vi kan få sat en lille føljeton i gang, der kan beskrive processen på en konkret og uhøjtidelig facon. Som vi også tidligere har givet udtryk for, så synes vi det er ret besynderligt, at privatøkonomi skal være så tabubelagt et emne. Det er noget, vi gerne vil være med til at ændre, og forhåbentlig kan denne serie indlæg være et skridt på vejen. Indlæggene vil have mig, Sidsel, som afsender, da det primært er mig, der har økonomikasketten på i Lasses og mit forhold :) :)

Mit tidligste minde om aktieinvestering er faktisk ikke så positivt: som en særlig gave valgte min farmor i start-00erne at oprette en “rejseopsparing” til hver af sine børnebørn, som vi kunne vælge at få udbetalt, når vi havde passeret den magiske 18-års grænse. Pengene var gennem hendes bank blevet investeret i forskellige aktier med henblik på, at den samlede pulje skulle vokse sig større. Jeg fyldte 18 i 2007, men valgte at lade mine penge stå til 2009, hvor Lasse og jeg havde planlagt at rejse to måneder til Sydamerika. Som de fleste af jer nok kan huske, så fik verdensøkonomien alvorlige tømmermænd i det tidsrum, og det var i virkeligheden nok de færrestes økonomi, der gik ram forbi i de år, der fulgte krakket. I 2007 havde jeg 15.000 kr stående på min rejseopsparing, hvilket for en 18-årig som mig var en absurd stor mængde penge! Da finanskrisen ramte gik der ikke mange måneder før nedturen på aktiemarkedet havde barberet en tredjedel af opsparingen væk. Inden skaden blev større valgte jeg at trække de resterende penge ud, så jeg trods alt stadig havde en opsparing at bruge på rejsen. Set i bakspejlet havde det med al sandsynlighed været bedre at lade pengene stå til aktiemarkedet igen havde rettet sig op, men den tanke var ikke særligt forenelig med et her-og-nu behov for at skaffe finansiering til vandrestøvler og flybilletter. Selvom et tab på 5.000 kr for manges vedkommende ville være peanuts, så gjorde det indtryk på mit 18-årige jeg, at penge på den måde kunne forsvinde op i den blå luft.

Heldigvis er der langt mellem kriser som den, vi oplevede i 2008, og historisk set har aktiemarkedet altid rettet sig op igen og mere til. Og det er jo netop også derfor, det er så interessant en investeringsmulighed. Lasses og mit ønske om at få vores penge til at arbejde for os hænger meget sammen med de tanker, vi gjorde os i dette indlæg. For os er tid og frihed den største luksus, og vil vi have mere af begge dele på sigt, så er der groft sagt to løsninger: minimér de faste udgifter eller øg formuen. På nuværende tidspunkt er vi enormt glade for vores boligsituation, selvom vi kunne vælge at bo væsentligt billigere, og derfor bliver det svært for os at skrue på de faste udgifter. Til gengæld håber vi på at kunne lægge penge til side inden for den nærmeste fremtid, som vi vil købe aktier for. Med den rette viden i baggagen burde det kunne føre til en øget formue, som for alvor kan vokse når renters rente-magien træder i kraft.

Det allerførste skridt mod at starte en solid aktieopsparing er relativt enkel og så alligevel slet ikke: skaf nogle penge! For vores vedkommende kommer der stadig til at gå nogle måneder inden vi kaster os ud i projektet, da vi først skal have afviklet det sidste af vores banklån, der fungerer som en kassekredit, vi løbende betaler ind på (ikke at forveksle med vores realkreditlån, der har en løbetid på 30 år). Hvor lang tid der går inden lånet er betalt tilbage, og hvor mange penge, vi derefter kan sætte til side til investering, afhænger meget af indtjeningen i vores virksomhed. De sidste to år har set rigtig fornuftige ud, men i år har vi fx valgt at hive to måneder ud af kalenderen uden nogen form for indtægt undervejs, og det kan naturligvis mærkes på privatøkonomien. Hvis ikke bryllupsrejsen havde fundet sted var kassekreditten nok gået i nul nu, men i stedet valgte vi at gribe chancen og pakke kufferten. Sådan er der jo også hele tiden overvejelser, man skal gøre sig. Heldigvis har vi et nogenlunde behersket forbrugsmønster til dagligt, hvilket burde gøre målsætningen opnåelig.  Vi går relativt lidt op i statussymboler og dyre mærkevarer. Måske med undtagelse af vores bolig, hvor vi har valgt at omgive os med design, der gør os glade. Og så kan man vel også argumentere for, at rejser og oplevelser er vor tids nye statussymboler, og den kategori har vi været overordentlig gode til at smide penge efter. Men når vi snakker klassiske materielle goder som biler, fladskærme, Rolex-urer, Gaggenau-komfurer og dyre tasker, så kan vores købe-iver ligge på et meget lille sted.

Mit drømmescenarie for fremtiden er, at vi naturligvis får afviklet banklånet og herefter sparer en buffer op, så det ikke er en katastrofe, hvis computeren går i stykker/årsopgørelsen viser røde tal/en af os ryger på dagpenge etc. Herefter håber jeg, at vi kan finde 5-10.000 kr. om måneden, som kan gå til aktieopsparingen. Der vil helt sikkert ske nogle uforudsete ting i vores liv der gør, at dette scenarie ikke vil holde 100% stik, men jeg synes det er motiverende at have noget at sigte efter. Imens vi fortsat afvikler på banklånet går en del af mine fritimer med at tilegne mig viden om aktiemarkedet og forskellige folk, der har haft succes med at investere tidligt i livet. Jeg forsøger at tage udgangspunkt i mennesker, der minder om mig selv. De har ikke nødvendigvis en karriere i finansverdenen bag sig eller velhavende forældre, der har kunnet bane vejen. De er helt almindelige mennesker med et ønske om større økonomisk frihed og en vilje til at investere tid (og penge!) i en fremtid, hvor de ikke er helt så styret af lønsedler og rudekuverter. Indtil videre har jeg fundet god inspiration hos Morningstar, Beile Grünbaum, Pernille Wahlgren, Sarah Ophelia Møss, Millionærklubben, Euroinvestor og Nordnet.

I næste indlæg tænker jeg at dykke nærmere ned i de muligheder, aktiemarkedet rummer. Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg er ved at have styr på de grundlæggende begreber og i forlængelse af dette er mit største dilemma opstået: skal vi investere i enkeltaktier eller passive indeksfonde? Ja, venner, det er en vaskeægte cliffhanger! Læs med næste gang og find ud af hvilke overvejelser, vi har gjort os ;)

Vi har fået en europalle, den skal blive til et bord. Kæmpe teaser, we know.

By the way:

• Vi er gået i gang med at se serien Killing Eve på HBO og undervejs i serien kunne Lasse brillere med både at genkende mærket på en 3.1 Philip Lim damefrakke i hovedpersonens garderobe OG navngive samtlige pistol- og riffelmodeller i serien. Det må da være de færreste mænd, der kan begge dele!
• Vidste I, at regeringen har en Instagram-profil? Med hele 800 følgere. Den er såmænd ganske fin, måske en smule akavet til tider, men points for trying! Faktisk har de fleste danske partier også en Instagram-profil.. at dømme ud fra antallet af memes hos Det Konservative Folkeparti lader det til, at de forsøger at få fat i de unge vælgere.
• Efter at have fået tarteletter med asparges til aftensmad kan vi konkludere, at vi begge hører til den halvdel af befolkningen, der kan lugte på tis, når man har spist asparges. Så ved I det.
• Vi er stadig helt hooked på “Chernobyl”-miniserien. En virkelig flot og forfærdelig beretning om atomreaktorulykken i 1986. Hold op, hvor er det nogle grusomme ting, de stakkels mennesker, der kom lidt for tæt på strålingen, blev udsat for. Serien er faktisk så grum, at vi er nødt til at se noget mere opløftende bagefter, så strålingsofre ikke er det sidste, der sidder på nethinden, inden vi skal sove.
• Vi er ved at bygge et europalle-bord til vores terrasse. Eller, vi har europallen og mangler at sætte nogle ben på, slibe træet med noget sandpapir og måske give det en farve. Vi håber, det ikke kommer til at se alt for hjemmegjort ud.
• Vi er ret vilde med Frank Hvams video med opfordring om at stemme til EP-valget. Det er generelt en sjov og interessant tendens, at især komikere får en mere og mere markant stemme og plads i den offentlige debat, når det kommer til politik.
• Er det kun Lasse, eller er der også andre, der oplever, at der pludselig dukker videoer og billeder med lorteindsmurte babyer op i feedet på Facebook?! På det seneste har Lasse (ufrivilligt) set 3-4 forskellige videoer af børn, der laver nr. 2 (fordi nogen har tagget deres venner i kommentarerne til videoen). Burde den slags ligge på Facebook? Eller burde man ikke som minimum markere det som stødende indhold? Det er jo sygt klammo.
• Vi er helt kede af, at vi bor i den anden ende af byen i forhold til hyggelige Nabo Kiosk, som er åbnet på Frederiksbjerg i Aarhus. Vi fik endelig tid til at kigge forbi i søndags, og vi må sige, at de virkelig har ramt et hyggeligt koncept, hvor man f.eks. kan låne en kop sukker eller en hammer, hvis man lige står og mangler det. Og så har de selvfølgelig også god kaffe, toast samt deres egen øl og gin. Sejt!
• Siden Lasse købte et par dad shoes i form af et par brugte Asics løbesko har Sidsel været på udkig efter et lignende par. Og minsandten om hun ikke var heldig at finde et par på søndagsmarkedet på Ingerslevs Boulevard til – hold nu fast – 15 kroner! En tur i vaskemaskinen og så er de klar til sommeren :)
• Efter at have set Gennem Grønland – med Nikolaj Coster-Waldau (et rigtig glimrende og hyggeligt program i øvrigt), var vi nødt til at se, hvor højt, vi hver især kunne sparke. I afsnit tre ser man nemlig nogle grønlændere træne til Inuit Games, hvor én af disciplinerne er en slags højdespark. Vi kunne faktisk ramme en køkkenrulle hele to meter oppe i luften! Det var vi ret overraskede over, haha.
• Har I set, at der er kø på Mount Everest? Det lyder jo helt tosset, men der er simpelthen kommet trængsel på verdens top!

Vi er glade for at gå i genbrugs- og vintagebutikker – både i udlandet og i Danmark. Aarhus har altid haft et udmærket udvalg af butikker med 2nd hand i fokus, men det er som om, folk i stigende grad har fået øjnene op for genbrugs- og vintagetøj, hvilket også har påvirket antallet af butikker i byen. På det seneste er der kommet mange nye spillere til, så vi tænkte, at det var på tide at kortlægge vores favoritter. Her får du en guide til gode genbrugsbutikker i Aarhus:

Har vi glemt nogen? :)

PRAG

Én af de nyere genbrugsbutikker i Aarhus er PRAG, der også har afdelinger på Nørrebro og Vesterbro i København. Der er altid fyldt godt op med sejt tøj, smarte sko og sjove accessories. Leder du efter et par GATs (German Army Trainers), vil du helt sikkert kunne finde et par i PRAG. Ligeledes hvis du er ude efter klassiske vintage-køb som kimonoer, trench coats og Levi’s jeans. Butikken ligger i Nørregade 55.

Mö & Flös

I denne hyggelige genbrugsbutik på hjørnet af Mejlgade og Graven finder du et fint udvalg af forskellige vintage-varer. Derudover arbejder Mö & Flös også med redesign af genbrugstøj, så der er altså mulighed for at finde nogle ganske unikke stykker tøj, når du kigger forbi. Adressen er Mejlgade 19.

Krydsfelt Genbrug, URK

Ungdommens Røde Kors har åbnet en genbrugsbutik i Nørre Allé 30, hvor de helt bevidst har lagt et mere fashionabelt og ungt fokus på det tøj, der sælges i butikken. De har blandt andet også et samarbejde med Flagstang Markeder om at aftage en del af det tøj, der ikke bliver solgt på markederne. Så der er ofte en del gemte skatte i butikken. Og priserne er virkelig, virkelig lave. God mulighed for at gøre et kup!

Genbrugsen Tordenskjold

Det går eftersigende rigtig godt i én af de mest velkendte genbrugsbutikker på Trøjborg – nemlig Genbrugsen Tordenskjold, hvor du ikke kun kan finde tøj, sko og tilbehør men også bøger, bestik, vaser, og forskellige boligartikler. Butikken er en klassisk genbrugs med alverdens tingeltangel til lave priser. Adressen er Tordenskjoldsgade 2.

All Time Vintage

Næsten lige over for PRAG ligger All Time Vintage, der har et lidt mindre udvalg, som til gengæld er mere kurateret og byder på en hel del vintage-lækkerier. Priserne er lige en tand højere end hos PRAG – f.eks. koster et par vintage Levi’s hos All Time Vintage omkring 350 kroner, mens de hos PRAG ligger til omkring 220 kroner. Adressen er Nørregade 42.

Soul Shine

I en baggård i Graven tæt ved La Cabra ligger Soul Shine, som er en non-profit butik, der støtter og igangsætter en lang række velgørende projekter, som finansieres af overskuddet fra butikken. Butikken drives primært af frivillige og adressen er Graven 24, baggården.

So Ein Ding

I Nørre Allé 17 ligger en gammel Aarhus-kending, nemlig vintage-butikken So Ein Ding, der efterhånden har en del år på bagen. Den ene af ejerne står også bag All Time Vintage, så vi har at gøre med erfarne kræfter. Varerne hos So Ein Ding er primært fra 60’erne til 90’erne og indkøbt i udlandet.

Magpie Lane Vintage

Et stort og farverigt udvalg af vintage-tøj finder du hos Magpie Lane Vintage i Mejlgade 51D, hvor også klassisk denim og spændende pieces fra rundt omkring i Europa har fundet vej til den bombastisk indrettede butik.

Frelsens Hær Genbrug

Måske skal man lede lidt længere efter skattene i Frelsens Hær Genbrug, der ligger i Nørregade 46, men det kan sagtens lade sig gøre at finde nogle seje ting i det relativt store udvalg i genbrugsbutikken, som efterhånden har ligget en del år i gaden.

Tøjstory

I den mere luksuriøse afdeling finder vi butikken med det sjove navn, Tøjstory, der både ligger i Aarhus og Aalborg. Tøjstory har specialiseret sig i luksus secondhand og highstreet fra mange forskellige, kendte brands. Adressen er Guldsmedgade 1.

Hello Vintage

Hello Vintage er et vintage-marked, der afholdes flere steder i landet på en lang række datoer, der løbende bliver afsløret inde på deres hjemmeside. Markedet afholdes både i Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Kolding, København og Odense. Konceptet går ud på, at du betaler 40 kroner i indgangen, finder alt det tøj, du gerne vil ha’, får det vejet og betaler 200 kroner pr. kilo (hvilket svarer til ca. 4-6 stykker tøj). Vi har gjort mange gode fund hos Hello Vintage gennem tiderne. Bl.a. Sidsels røde kjole.

Én ting, Lasse og jeg har diskuteret meget ved middagsbordet på det sidste, er hykleri. Nærmere bestemt tendensen til, at der i den offentlige debat er en ubændig trang til at slå ned på alle, der afviger det mindste fra den overordnede holdning eller vision, de ellers abonnerer på. Tendensen gør sig i høj grad gældende i politik, men bliver også mere og mere synlig i andre arenaer. I de seneste måneder har vi blandt andet bidt mærke i Alternativets sag vedrørende flyrejser, kritikken af Julie Sofias Dubai-rejse og senest Johannes Schmidt Nielsens leder-løn (og bolig). Og det er helt klart ambivalente følelser, vi sidder med, når vi læser overskrifterne. På den ene side er det drønærgerligt at klimapolitikeren står med et pas fuld af stempler, på den anden side er vi ret overbeviste om, at 20 flyrejser på tre år langt fra er unormalt blandt toppolitikere. Man kan også diskutere, om det er smart at rejse til et homofjendsk regime som LGBT-ikon, men det virker også underligt at binde kritikken op på en pris, som Julia Sofia ikke selv har valgt, at hun skulle ha’ (og som hun i øvrigt først modtog et år efter rejsen fandt sted). Sidst har vi Johanne, hvor begge sager hurtigt bliver til en diskussion om hvor mange penge man må tjene som socialist. Skal man være formet i Anker Jørgensens billede som ufaglært arbejder med 3-værelses i Sydhavnen for have lov til at kæmpe de svages sag?

Der er ingen tvivl om, at hykleri – lige meget hvor den forekommer – er en træls størrelse. Af og til er den så klokkeklar, at folkedomstolen ender med at forårsage ministerrokader, konkursbegæringer og fyringer. Men virkeligheden er sjældent så sort/hvid, som mange kommentarfeltkrigere gerne vil have den til at være. Vi kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af, at gode intentioner og sympatiske synspunkter er den sikre vej til offentlig udskamning. Du er damned if you do, damned if you don’t. På sociale medier er det pludselig også blevet rigtig nemt at gå efter manden frem for at gå efter bolden. Folk kaster sig frådende over hinandens Facebook- og Instagram-profiler i håbet om at finde en brist, de kan anvende i debatten. “Nå, men jeg kan se at du red på en kamel på din familieferie i Egypten tilbage i 2014, så du skal ikke belære mig om dyremishandling.“. Det bliver sgu lidt trættende i længden. Selvfølgelig skal man stå til ansvar for sine holdninger og handlinger, men der skal også være plads til at være et ganske normalt og fejlbarligt menneske. Sproget er i forvejen præget af newspeak og undvigende fraser. Hvor skal det hele ende, hvis folk ikke længere tør have en holdning?

Vi har masser af udtryk i Danmark, der beskriver adfærden: Anbringe røven i klaskehøjde. Stikke snuden frem. Jantelov. Men sandheden er vel, at samfundet ikke ville have rykket sig mange tommer uden mennesker, der har markeret sig, opfordret til handling og insisteret på udvikling? Og så er spørgsmålet om det overhovedet kan lade sig gøre uden at opføre sig hyklerisk nu og da. Lige så snart du formulerer en række holdninger, så formulerer du automatisk også en række spilleregler for, hvordan samfundet så forventer, at du opfører dig. Et definitivt regelsæt harmonerer bare ikke særlig godt med dét at være (et til tider egoistisk/uheldigt/naivt) menneske. Hvornår fejltagelser så bliver til hykleri er en helt vildt interessant diskussion. Tager vi Alternativet som eksempel, så er der ingen tvivl om, at de har rykket ved noget både hos vælgerne og i dansk politik generelt. Ellers får man ikke 168.788 stemmer ved et folketingsvalg. Men samtidig har de været plaget af sager, der udstiller deres dobbeltmoral (der var den om intimbillederne, Niko Grünfelds kontor og så selvfølgelig sagen om flybilletterne). Det virker indlysende, at man som grønt parti selv bør praktisere dét, man prædiker. Derfor reagerer folk prompte. Omvendt lader det til, at man bedre kan slippe afsted med fråds, hvis man i forvejen har en slap miljøpolitik. Anders Samuelsen brugte næsten tre gange så højt et beløb på at indrette sit kontor som Niko Grünfeld, men en hurtig google-søgning på “Liberal Alliance kontor” gav en tyvendedel af de resultater, som “Alternativet kontor”, gav. Og så var det i øvrigt kun Niko, der forlod sin post som konsekvens. Hvad er så bedst: et parti, der fører ambitiøs klimapolitik, men klandres for dobbeltmoral, eller et parti, der skærer i støtten til klimaforskning og energieffektivisering, men til gengæld ikke kalder sig Danmarks grønne parti? Det er den diskussion, vi konstant vender tilbage til – også når det omhandler andre ting end politik.

Hvad synes I? Er der forskel på dårlig dømmekraft og hykleri? Og hvornår er der tale om hvad?

En del af vores udklædning til sidste weekends polterabend var disse flotte parykker – de giver lidt Rulle og Cromwell fra Casper og Mandrilaftalen-vibes.

By the way:

• Vi var til en virkelig god polterabend i lørdags, som startede med brunch i vores lejlighed og sluttede med fest i den kommende goms sommerhus i Ebeltoft. Sommerhusture med en stor flokker venner kan altså noget.
• Til festen om aftenen havde vi lavet en bryllupsudgave af vores “auktionsquiz”, der basically er en masse mærkelige DBA-annoncer, som skal prissættes. Folk sætter jo de mest obskure ting til salg – fx udstoppede ællinger klædt ud som brudepar?!
• Det med at lave quizzer er virkelig blevet en ting herhjemme. Kan man have en quiz-hjemmeside (lidt a la ihimlen.dk haha) som levevej? I så fald er vi klar!
• Vidste I, at der er en boligindretningsstil, der hedder Jeanne d’Arc Living? Det er jo for sjovt!
• Vi har muligvis opfundet vores egen kage – den hedder Sidsels og Lasse hybrid-croissant-kanel-snegl og består af croissantdej rullet sammen med marcipan som en snegl, der så bliver drysset med kanelsukker. Vi lavede kagen af resterne fra vores bagekursus hos Birks Køkken og den smager vanvittigt!
• Kæft hvor ser man ikke køn ud efter en festlig weekend. I mandags lignede det, at vi havde fået en allergisk reaktion om øjnene. Kan man spartle et ansigt op..?
• Vi er gået i gang med den nye HBO-serie Chernobyl. Den er sindssygt velproduceret og sindssygt uhyggelig.
• Til Spot Festival i sidste weekend hørte vi en koncert med hypede Artigeardit. Det er først for kort tid siden gået op for Sidsel, at kunstnernavnet udtales Artige Ardit og ikke Arti-gear-dit, haha.
• Vi spår, at denne sang godt kunne blive et OK stort sommerhit (okay, den har allerede 41 millioner afspilninger på YouTube, så den er ikke ligefrem gået under radaren.. men altså). P.S: Hvor mega sej er Idris Elba lige? Den mand er jo en kæmpe G.
• Game of Thrones sæson 8…. vi er nødt til at snakke lidt om det! Vi spoiler ikke, men altså, æv hvor føles hele denne sidste sæson bare alt for forhastet! Efter så megen opbygning gennem syv sæsoner træffer karaktererne pludselig nogle vildt ulogiske og umotiverede valg og mange hændelser virker liiidt for belejlige. Så ærgerligt, at de var nødt til skynde sig sådan med at få afsluttet den ellers fantastiske fortælling.
• Inden vi købte Marmeladefabrikken havde vi faktisk en anden bolig i kikkerten, som vi også bød på, men ikke fik. Den er netop blevet sat til salg igen (til en noget højere pris!) og det er altså stadig en rigtig smuk bolig, hvis man spørger os.
• Tag og læs denne interessante artikel hos Soundvenue, der går lidt mere i dybden med paradokset i tøjbranchen og hos kæder som H&M, der på den ene side gør meget for at blive bæredygtige men samtidigt ønsker at øge salgstallene. Kan de to ting overhovedet forenes?