Vi er så store fans af at have vores “egen” biograf et par hundrede meter fra vores lejlighed på Trøjborg! Denne gang faldt aftenens filmvalg på den hypede Joker.

By the way:

• Har I hørt det nye nummer med Minds of 99? Vi har det nok lidt lige som @danskmusikmemes – det er fint nok, men Minds er bare bedre på dansk! Hvad synes I?
• Vi havde helt glemt (eller havde vi?) hvor meget, vi har savnet Den Store Bagedyst! Det er jo bare så god underholdning. Vi hepper på Frederikke!
• Folk ynder ofte at kalde Lasse for “Lassefar” helt uafhængigt af hinanden. Allerede tilbage i gymnasiet kaldte nogle af Sidsels gymnasievenner ham for “Lassefar” og det sker stadig jævnligt, at venner, kollegaer og nye venner i vores omgangskreds gør det samme. Lægger navnet Lasse bare op til, at man tilføjer et “-far”? Altså, det lyder da meget hyggeligt. Men hvorfor lige “Lassefar”?
• I weekenden var vi til housewarming hos Michael og Kathrine og prøvede et virkelig sjovt spil, der hedder Bucket of Doom. Det minder lidt om Cards Against Humanity og er også på engelsk, men i dette spil handler det om at bruge dine kort fra hånden til at forklare, hvordan du vil komme ud af en situation, hvor du er i knibe. F.eks. vandt Sidsel en runde, med kortet “A Bachelors Degree in Drama”, som hun ville bruge til at slippe væk fra en flok vilde gnuer ved at imitere et baobabtræ, haha. Det handler kort sagt om at bruge sin fantasi ;)
• Flere har spurgt (klassisk blogger-sætning), hvad vi syntes om Joker-filmen, som vi fik set for nyligt. Joachin Phoenix spiller helt vildt godt og meget Oscar-værdigt, men selve filmen er en smule forudsigelig og lettere overfortalt til tider, var vi enige om. Den er bestemt værd at se, men hvis du er typen, der er vild med bulder, brag og superhelte-action, bliver det ikke denne film, der kommer til at tilfredsstille dig.
• Hvor er det vildt, at man som tyk person (som de fire kvinder fra Fat Front kalder sig), i nutidens samfund nærmest får frataget retten til at kunne elske sig selv. Vi kan godt blive enige om, at det ville være perfekt, hvis alle mennesker havde en sund krop. Men man kan altså godt være både tyk og sund – eller slank og usund. Hvad vil det egentlig helst præcist sige at være sund? Og hvordan skulle det hjælpe over- og undervægtige mennesker at man fratager dem retten til at elske sig selv? Selvhad er sjældent en produktiv vej til at ændre sin livsstil. Så lad dog folk have deres kroppe i fred!
• Hvis du mangler lidt smarte ord til at imponere venner og kollegaer, så tjek denne liste med 22 kloge-Åge-ord. Den er også fin, hvis du skal ha’ en hurtig opfrisker på, hvad allitteration, palindrom, idiom, eponym, pleonasme og oxymoron er.
• Apropos TV, vi har savnet, så er vi lidt (alt for) begejstrede over, at der er kommet nye afsnit af Hammerslag. Det er virkelig et program, vi aldrig blive trætte af!
• Efterhånden har en del gavekort til restauranter og caféer hobet sig op i vores rodeskuffe i køkkenet. Det har vi nu taget konsekvensen af og skal derfor spise en masse gode steder den kommende tid – blandt andet Frederikshøj, Memphis Roadhouse, KöD og The Lazy Wombat. Hvor heldige er vi lige?
• Vi er så småt ved at planlægge, hvad der skal ske til jul. Det bliver sådan, at Sidsel holder jul i udlandet med sin familie, mens Lasse holder jul hjemme i vores lejlighed med sin. Så længe der ikke er børn i billedet (altså vores børn, ik’), så kommer vi nok ikke til at holde jul sammen. Hvordan holder I jul i år? Traditionel jul eller noget alternativt?

Vi ELSKER morgener med god til tid at stene, høre Mads og Monopolet og drikke mange kopper kaffe.

By the way:

• Hallo, hvor er det nye Lana del Rey-album egentlig godt! Vi ved godt, det måske ikke er så “nyt” mere, men vi har råhørt det, lige siden det udkom. Norman Fucking Rockwell – måske ét af de bedte LDR-albums?
• Sidsel kom – helt tilfældigt – til at tage matchende undertøj på forleden, og vi blev begge opmærksomme på, hvor sjældent, det rent faktisk sker, haha. Og så var der ikke engang en anledning.
• Lasse brugte forleden udtrykket “At stikke op for bollemælk” på kontoret forleden, hvilket ikke ligefrem var en vending, hans kollegaer havde hørt før. Ved I, hvad det betyder? Noget i retning af, at man kender sin værdi og værdien af sit arbejde og ikke udfører det for hvilken som helst betaling. I gamle dage var det en hård opgave at “stikke op” (flytte neg fra marken til en vogn) og det ville arbejderne ikke gøre alene for bollemælk (boller med varm mælk på) som betaling, da det var mere fysisk krævende end de andre opgaver, man kunne påtage sig. Så ved du det!
• Husk at stemme på Byens Bedste i Aarhus 2019! Sidsel sidder igen i år i juryen og har været med til at udvælge dem, der skulle nomineret. Der er masser af gode steder nomineret, og vi er spændte på at se, hvem der løber med priserne her i 2019 :)
• Vores nye guilty pleasure/tidsfordriv er at kigge på de overdrevet flotte boliger, der bliver postet billeder af på Boligas Instagram-profil. Helt seriøst, vi får boligmisundelse af at kigge på den profil! Samtidigt kan den dog inspirere til egen indretning. Virkelig en tidsrøver, den profil!
• Meget apropos Lasses indlæg om at bo i byen (og dem, der vælger at flytte ud på en ø), har Sidsel, som er kærester med Lasses fætter, lavet en blog, der netop hedder Øliv. Den handler om Anders’ og Sidsels liv på Fanø, som de flyttede til fra intet mindre end Nørrebro. Virkelig interessant at få et indblik i det meget anderledes liv, de har nu :)
• Interessant (eller hvad man skal kalde det) at se, at Forever21 er gået i betalingsstandsning. Vi kunne godt tænke, at den kæde nok kun er én af de første i en lang række af fast fashion kæder, der kommer til at dreje nøglen om de næste par år. Hvad tror I?
• Nu har vi set flere artikler om ‘Joker’-filmen og at mange mener, at den kan komme til at blive skyld i vold, drab og opstandelse. Men helt ærligt. Hvis noget så harmløst som en film kan det, er det så ikke nærmere samfundet, der er noget galt med og ikke filmen? Vi kigger på jer, USA.
• Uanset hvad man mener om regeringen og Mette Frederiksen, så kan man da næsten ikke andet end trække på smilebåndet over denne video, hvor Mette (og mange andre i folketingssalen) ikke kan holde latteren tilbage, når snakken falder på en flok cirkusdyr, staten har købt. Det er nu lidt hyggeligt at bo i et land, hvor politikerne – uanset deres ståsted – kan grine sammen.
• Der er simpelthen blevet lavet et studie af brugen af vendingen “sådan der” (sån’ der), som især de yngre københavnere er rigtig glade for at bruge. Det er vist blevet det danske svar på det engelske ‘like’. Det skriver Politiken i dag.
• For første gang i sit liv prøvede Lasse ikke at være hjemme på sin fødselsdag. Han blev fejret både før og efter, men på selve dagen var han i København på arbejde. Hvornår når man en alder, hvor fødselsdage ikke betyder så meget mere? Lasse mener ikke helt, han er nået dertil endnu, haha.
• Vi er ret spændte på at se, hvem fra denne sæson af Gift ved første blik, der ender med at blive sammen, og hvem, der ender med at takke nej til at blive ved med at være gift. Vi kan godt regne ud, at Anders og Luna nok ikke forbliver gift, men ellers synes vi, her efter syvende afsnit, at det kan gå begge veje for mange af parrene. Hvem tror I mest på?

Hele sidste uge befandt vi os i den lille, norditalienske bjerglandsby, Pigna. Rejsen var en bryllupsgave, som vi endelig fik set vores snit til at indløse, og vi havde sat forventningerne til sol, salsiccia og saftige tomater højt. Heldigvis blev de indfriet og mere til! Med på turen havde vi Zenia, Tobias og deres datter Ellie på 1½ år – det var første gang for os begge, at vi skulle prøve at holde ferie med sådan en lille størrelse. Det gik så strålende, og vi hyggede os alle fem rigtig meget! Det var også svært andet, når nu omgivelserne, maden og vejret var så lækkert.

Vi boede i en lejlighed i byen Pigna, der huser omkring 900 indbyggere, en café, et par spisesteder, to købmænd og en kirke. Vi fløj til Nice fra Aarhus Airport og kørte så fra Nice til Pigna på halvanden time. Omkring Pigna ligger andre små bjerglandsbyer som perler på en snor. Vi besøgte bl.a. Castel Vittorio og Dolceacqua samt kystbyen Ventimiglia (hvor Sidsel har holdt ferie et par gange før). I Pigna ligger også bib gourmand-restauranten Terme, som vi selvfølgelig skulle spise på. Restauranten er familieejet og -drevet og har den flotteste placering i bakkerne lige uden for Pigna, så man kan kigge ind på byen. Her spiste vi en kæmpe frokost, der blandt andet bestod af frisk pasta, ravioli, kanin, lammekølle og selvfølgelig tiramisu. Vi gav 33€ hver for 5 retter og parrede dem med en 14 år gammel Brunello, der kostede en fjerdedel af, hvad den ville koste på danske restauranter. Livsnyderi på meget højt plan og til meget små penge er generelt kendetegnende for Ligurien! :)

Det var også fantastisk at opleve Italien på en meget lidt turistet facon, hvor vi virkelige følte, vi kom i kontakt med de lokale og at vi “havde det hele for os selv”. Vi var selvfølgelig også uden for højsæsonen, men stadig. Samtidigt blev vi gang på gang overraskede over, hvor billigt alting var. Selv billejen kunne vi klare for ca. 2000 kroner inkl. benzin for en hel uge. Pigna og Ligurien i det hele taget får endnu en stor, stor anbefaling fra os – vi kommer helt sikkert tilbage!

Udsigten fra Ristorante Terme, hvor vi kunne kigge ind på Pigna.

Omkring 15-20 minutter på gåben fra Pigna ligger der nogle ret så paradisiske bjergkilder, som vi besøgte flere gange for at svømme, sole og drikke Campari soda.

Pigna set fra Terme.

En forladt kirke i Castel Vittorio og lækker vongole pasta i Dolceacqua.

Byen Castel Vittorio set fra Pigna. Her spiste vi også frokost på én af byens tre restauranter.

Vores hyggelige købmand i Pigna og 3 x macchiato to go (til 1€ stykket).

Vi fik lov til at plukke solmodne tomater og urter fra baghaven hos en lokal vinproducent (Foresti hed de vist), hvor vi også købte en flaske Rossese di Dolceacqua, som egnen er kendt for.

Campari o’clock og kystudflugt i Ventimiglia.

Den berømte bro i Dolceacqua, som Monet har malet.

Hvilepause i Castel Vittorio og udsigten fra altanen i Pigna.

To ting, jeg sætter rigtig meget pris på: Sidsel og solferie!

Med tiden har jeg opdaget, at jeg har nogle præferencer, der måske skiller sig en smule ud. Især i forhold til mænds “normale” præferencer. Er jeg helt galt på den med disse fem punkter, eller kan du følge mig i nogle af dem?

1. Lakrids. Det har aldrig sagt mig det helt store. Især ikke, hvis det er blandet med chokolade. De to ting skal holdes adskilt, hvis det står til mig. Næ, vingummi, se dét er sagen!
2. Skiferie. Det er koldt, det er relativt dyrt og der er stor risiko for at vende hjem med én eller flere brækkede knogler. What’s not to like?
3. Fodbold. Indrømmet, jeg har aldrig været den store sportsnørd (hverken i forhold til at dyrke det eller være tilskuer til det). Men det er som om, fodbold bare er lidt sværere at få noget spændende ud af at betragte i forhold til andre sportsgrene. I kan nok tænke jer til, hvor meget mande-smalltalk, jeg går glip af på grund af den holdning.
4. Snaps. Det smager dårligt hele året, så gud ske tak og lov for at man kun drikker det i jule(frokost)tiden. Skal det endelig være, foretrækker jeg helt klart noget med en smag og ikke bare en lunken omgang dild-akvavit, der skal overdøve smagen af billig karrysild.
5. Opera. Jeg vil faktisk gerne kunne li’ det, det ville være ret finkulturelt af mig, men det bliver nok aldrig min kop te. Det bliver tit lidt for skabet, synes jeg. Og så hjælper det ikke, at jeg nærmest aldrig kan forstå, hvad der bliver sunget.

Vi nyder solen i vores baghave på Trøjborg.

Hvis der er noget, Sidsel og jeg har snakket meget med hinanden og vores venner om på det seneste, så er det boligformer, boligstørrelse og ikke mindst boligens placering. Vi bor jo, som I ved, på Trøjborg, der ligger lige på grænsen mellem Aarhus C, Aarhus N og Risskov. Og det er vi helt vildt glade for. Vi er også meget glade for vores hjem, så det er på ingen måde fordi vi står og skal videre fra Marmeladefabrikken lige foreløbigt.

Alligevel kan vi godt komme til at kigge på, hvad man ellers kan få for det, vores lejlighed har kostet, hvis vi f.eks. flytter til Horsens eller bare 20-30 kilometer uden for Aarhus. Det er jo vildt, så meget mere bolig, vi ville kunne få – selv for bare halvdelen af det, vi har betalt for vores lejlighed! Så hvis der var noget, der kunne lokke lidt, skulle det være at bo et sted, hvor vi nærmest kunne have til hele betalingen af boligen med det samme og dermed sidde meget billigt (og måske arbejde noget mindre?). På den anden side ville det nok betyde, at vi skulle anskaffe os en bil (og jeg et kørekort), og så er det pludselig ikke helt så billigt og smart alligevel. På den ene side elsker vi Aarhus, Trøjborg og storbyen (det kan man altså godt kalde Aarhus, ik’?), men på den anden side er der nogle tillokkende aspekter i at flytte ud på en ø og leve det stille, simple og mere økonomisk tilgængelige liv, som vi har flere venner og bekendte, der har valgt at gøre. Vi er selv ret afklarede med tingenes tilstand, som de er nu, men vi kan virkelig godt forstå, at vores venner og familie, der står over for måske at skulle flytte, kan være splittede!

Det er ret sjovt at se og høre, hvordan vores venner og bekendte hver især “forsvarer” og taler præcis deres valg af bolig op – hvilket vi også selv i høj grad gør. Man har nok brug for at fortælle sig selv og andre, at man har truffet det rigtige boligvalg. Samtidigt kunne det jo være fedt, hvis man kunne overbevise andre af sine venner om, at de da selvfølgelig skulle flytte ind i præcis det nabolag, man selv har valgt at bosætte sig i. Vi er i hvert fald hurtige til at tale Trøjborg op, når nogle af vores venner nævner, at de skal kigge på bolig i vores område. I sidste ende tror jeg dog, det er bedst at lytte til sin egen mavefornemmelse og ikke vælge bolig efter hvor mange af ens venner, der bor i nærheden. For man kan jo aldrig vide, om ens venner pludselig er nødt til at flytte væk på grund af job, økonomi, familie eller noget fjerde. Hvis man tilfældigvis ender i en bolig tæt på sine venner, er det selvfølgelig dejligt, men jeg tror, man skal gå efter et valg, der også er til at leve med, hvis ens venner pludselig ikke længere bor lige ved siden af.

En anden ting, som jeg synes, er blevet en ærgerlig tendens, er at der ofte bliver set ned på dem, der bliver boende i den lille by, de voksede op i. Det er som om, der er en forventning om, man på et eller andet tidspunkt skal prøve at flytte til udlandet eller måske bare København, Aarhus, Odense eller Aalborg. For hvordan kan man være tilfreds med aldrig at være flyttet længere væk end der, man har boet hele livet? Ligesom det ikke er for alle at blive boende i den samme by hele livet er det ikke for alle at flytte til en anden/større by, og det er da helt i orden! Hvorfor se ned på det? Lige nu bor jeg selv 10 minutter fra det sted i Aarhus N, jeg er vokset op. Det længste, jeg har været væk, er Aarhus C (hvis man ikke tæller praktik i Kbh og udlandsophold i San Diego med). Så jeg er i virkeligheden én af dem, der mere eller mindre blev boende i den by, jeg voksede op i. Det er bare som om, det er mere “acceptabelt”, når det er i en større by. Men sådan synes jeg altså ikke, det burde være.

Bor du i byen eller i en forstad? Og hvorfor er du endt netop dér?