Reklame for Jysk Rejsebureau

Sikke en start vi har haft på vores roadtrip! I fredags landede vi kl. 17 lokal tid i Vegas og begav os mod vores hotel. Vi ved ikke med jer, men de der oversøiske flyvninger bliver vi aldrig kæmpe fans af. 11 timer spændt fast i et sæde i en kabine, hvor luften er knastør og der lugter tiltagende af prut, sved og din sidemands frokost er mest af alt bare udmarvende! MEN, så blev kostrasten også så meget desto større, da vi endelig trådte ud i lækkert vejr, med solnedgangsfarver på bjergkæderne, og senere checkede ind til en fodboldbane af en dobbeltseng! Og så havde vores hotel sågar pool og hottub, hvilket viste sig at være en kæmpe bonus for trætte kroppe med jetlag. Vi lå i blød under stjernerne i en halv times tid og gik så målrettet mod in-n-out, hvor vi satte burger og fritter til livs, som om det var en sport. Med andre ord var vores første nat i Vegas den perfekt genopladningsstation, inden vi hentede vores motor home hos Cruise America lørdag formiddag og kørte mod Zion National Park.

Nu er vi lige under halvvejs på vores tur. Vi har tilbagelagt omkring 600 miles og befinder os snart på den hyggeligste lille campingplads ved navn The View i Monument Valley. Som navnet antyder, kommer vi til at bo med en spektakulær udsigt til klippeformationerne West og East Mitten Butte her i Navajo County. I morgen går køreturen videre til Page, hvor vi skal se Antelope Canyon og Horseshoe Bend inden vi senere slår lejr ved Grand Canyon. Begge dele glæder vi os meget til! Men nu lidt om det, vi allerede har set på vores køretur rundt i The Grand Circle:

Zion National Park

Første stop på turen bød også på en af de mest strabadserende udflugter, nemlig turen op til Observation Point i Zion og tilbage igen. Undervejs bestiger man hvad der svarer til 160 etager, og tilbagelægger knap 13 km. Det kan mærkes i benene, skulle vi hilse at sige! Men nøj, hvor var det umagen værd. Sammenlignet med flere af de nationalparker, USA eller er kendt for, er Zion ikke særlig stor, men hvad den ikke har i størrelse, gør den op for i diversitet. Parken breder sig ud fra floden Virgin River, og rummer både massive klippevægge, kildeudspring, hængende haver, grotter, fyrskov og flade bjergtoppe – de såkaldte mesas. Med hiken til Observation Point ser man lidt af det hele og slutter af med et kig ud over parken. Turen kan varmt anbefales! Efterfølgende slog vi lejr for natten i byen Springdale, der grænser op til Zion. Her fik vi lige lært vores motorhome og dens funktioner lidt bedre at kende. Og kokkereret i vores campingkøkken ikke mindst. Heldigvis er de øvrige campister flinke til at hjælpe, hvis man er i tvivl om noget. Generelt har vi mødt så mange flinke mennesker på vores vej. Folk har bare en god attitude og er positive og imødekommende. Det må være al den friske bjergluft ;)

Bryce Canyon

Fra Zion klatrede vi videre op i landskabet, og ramte en af Utahs pivkolde egne: Bryce. Her finder man de fantastiske klippeformationer kaldet “Hoodoos”. Da vi ankom havde temperaturen taget endnu et dyk, og mens I kunne holde dansk løvfaldssommer, lå vi og sov i frostvejr! -9 grader nåede vi ned på, og det var derfor kærkomment at komme ud og bevæge sig morgenen efter vi havde slået lejr i Bryce Canyon. Vi gik en kombineret hike: Queens Garden/Navajo Trail og efterfølgende Bryce Point til Inspiration Point. Selvom det var koldt, var det en næsten umuligt blå og solskinsrig himmel, vi gik under. Virkelig smukt vejr til så vild en setting. Det er altid svært at nedfælde den oplevelse det er, at stå foran sådan et imponerende og vidtrækkende landskab. Og når man kun er vant til Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj, så er man måske endnu mere tabt for ord! Vi kan blot sige, at både Bryce og Zion ville være oplagte tilføjelser til en Bucket List.

Arches

Mandag aften ramte vi landsbyen Moab efter fem timers køretur i Utahs smukke natur. Fra Moab er det muligt at tage udflugter til de omkringliggende parker Arches og Canyonlands. Førstnævnte er især kendt for sine mange stenbuer, herunder Delicate Arch. Tirsdag valgte vi at køre de 18 km ind til den imponerende Landscape Arch først på dagen og tog så Delicate Arch på tilbagevejen. I alt gik vi 16 km på de store klippeflader, der leder op til buerne. Vi havde ellers på forhånd sagt, at “tirsdag altså ikke skal gå med for meget hiking”. Men man lader sig hurtigt rive med at stemningen! Apropos stemning, fik vi også endelig fat i et AUX-stik i Moab, så nu kan vi høre roadtrip-playlister resten af turen – win!

Imellem alle de uforglemmelige naturoplevelser lever vi det søde campingliv i vores motorhome. Det er lige tilpas primitivt til os. Om aftenen laver vi chili con carne, pastaretter og andre nemme sager, der kan mætte sultne vandrefolk. Om morgenen spiser vi æg og bacon eller havregrød, og så har vi købt en stempelkande, så vi kan lave god kaffe – vigtigt. Jetlag gør, at vi vågner før solopgang, så der er rigelig tid fra morgenstunden til at lave god morgenmad og finde ud til parkerne før de værste turistflokke indfinder sig. Gid man også var A-menneske til dagligt! Omvendt gør jetlaggen også, at vi næsten ikke kan hænge sammen for bare træthed om aftenen, haha. Alt i alt kan denne rejseform dog varmt anbefales. Vi får klemt rigtig mange fine oplevelser ind på de relativt få dage, vi har herovre, og det er fedt at vi ikke skal pakke sammen fra sted til sted. Det er bare at hive strømkabel og vandslange ud af hook-up’en og så ellers sætte sig ind tourbussen og køre videre ud i det blå.

Læs mere om Jysk Rejsebureaus rejser til USA her.

Ja, beklager den noget clickbait-klingende overskrift – den lyder lidt, som om der er et “se hvor seje vi er, vi takker nej til at være med i et tv-program”-indlæg, og det var ikke helt det, der var tanken :) Det er garanteret også et tilbud, som maaange bloggere og influencers har fået. Ikke desto mindre satte mailen gang i nogle tanker hos os begge og vi fik da også debatteret lidt frem og tilbage, om vi skulle takke ja til programmet. Og det gav mig så lysten til at skrive dette indlæg.

For at tage historien fra starten blev vi for et par uger siden kontaktet af en produktionsassistent fra et dansk produktionshus, som er i gang med at finde deltagere til et program – nærmere bestemt en dokumentarserie – om influencers (i øvrigt et begreb, der hænger mig lidt ud ad halsen). Kort fortalt blev præmissen for programmet opridset således:

Idéen er, at vi vil gå tæt mennesker, der lever af at være kendte gennem blogging, Instagram eller YouTube. Vi vil gerne være fluen på væggen og dermed få et indblik i livet bag facaden. Hvordan holder man fast i sig selv – og er der en bagside af medaljen? Vi følger med, og får det ægte billede af det liv, bloggerne har, for når de slukker kameraet, tænder vi for vores.

Umiddelbart lyder præmissen jo fin nok, men vi var faktisk lidt overraskede over at blive spurgt, om vi ville deltage i programmet, når dette var udgangspunktet. Vi synes nemlig ikke rigtig, der er den helt store forskel på det billede, vi tegner af os selv på bloggen og sådan, som vi er i virkeligheden. Altså jo, selvfølgelig er det slet ikke alt fra vores liv, der ryger direkte på bloggen eller Instagram, men helt ærligt, så tror jeg ikke, I ville tænke “wow, sikke en kæmpe forskel der er på Sidsels og Lasses liv på bloggen kontra virkeligheden”, hvis I så et dokumentarprogram om vores liv. Faktisk tror jeg, I ville synes, vi var pænt kedelige, haha. Måske har nogle en forestilling om at bloggere og influencers lever en hemmelig og glamourøs livsstil, som er skjult for offentligheden? Eller måske det helt modsatte – at personens liv ser vildt fedt og glamourøst ud på Instagram, mens billederne i virkeligheden er smoke and mirrors for at dække over personlige usikkerheder eller noget andet, som ingen kender til.

For vores vedkommende bruger vi meget tid på vores arbejde, da vi jo ikke er fuldtids-bloggere, og når vi har fri, bruger vi enten tiden på at skrive blogindlæg, se serier, læse bøger eller gå ture. Selvfølgelig laver vi da også nogle blogger-agtige ting fra tid til anden – vi tager til events, er på presseture, skyder billeder til et samarbejde eller bliver inviteret ud at spise. Det er ofte rigtig fedt og altid meget priviligeret. Men 90% af tiden opfører vi os ret meget, som vi forestiller os at andre folk på vores alder også gør. Og er det ikke netop også det, der gør, at man har lyst til at følge med hos en blogger eller Instagrammer? At man kan relatere til vedkommende og de ting, han/hun beskæftiger sig med? Jeg synes i hvert fald det er ærgerligt, hvis der bliver tegnet et generelt billede af influencers som sådan nogle, der lever ét liv på de sociale medier og et helt andet i virkeligheden, for sådan er det langt fra altid.

Efter at have snakket lidt frem og tilbage, endte vi med at takke nej til at deltage i programmet. Vi kunne se to mulige udfald med det koncept, der var blevet lagt for dagen – enten ville det blive et virkelig kedeligt program, fordi der faktisk ikke sker ret mange influencer-agtige ting i vores liv eller også ville vi skulle iscenesætte nogle ting, der kunne få det til at se mere ud som om vores liv i virkeligheden adskiller sig meget fra vores selvfremstilling på sociale medier og bloggen. Og der var ingen af de to muligheder, vi syntes særlig godt om. Influencers som begreb er desværre gået hen og blevet noget, folk elsker at hade, og derfor kan det nok også være lidt “farligt” at deltage i sådan et program, der potentielt kunne afføde nogle stærke reaktioner hos seerne. Alex og Malou som skræmmeeksempel på, hvordan man kan blive fejlfremstillet i et tv-program og efterfølgende blive lagt for had ligger stadig frisk i hukommelsen og hele deres historie har heller ikke ligefrem bidraget til vores lyst til at stille op i et tv-program. Så skulle det da være for at vise, hvor kedelige og almindelige bloggere også kan være, haha!

Hvad siger I – mangler der en dokumentar, der går bag om facaden hos influencers og fortæller “den ægte historie”, eller er det ikke noget, I ville gide at se?

Reklame for Jysk Rejsebureau

Zion National Park

Måske er overskriften lidt misvisende – for jo, godt nok lander vi i Las Vegas, men det er ikke ligefrem der, vi kommer til at tilbringe størstedelen af vores tur. Som vi også fortalte om her, skal vi om få dage på roadtrip i USA! Udover første og sidste dag, hvor vi bor på hotel i Las Vegas, kommer vi til at bo i et motor home, hvor vi skal køre en spændende rute gennem en masse forskellige nationalparker og flotte landskaber. Det bliver ikke kun os, men også Sidsels forældre, der skal med. Vi har rejst sammen alle fire før, så det er vi sikre på, nok skal blive godt – og til dem der spørger, så nej, dette er ikke den rejse, vi betragter som vores bryllupsrejse ;) Den foretrækker vi, trods alt, kun at være os to på, haha.

Vi skal køre i en ordentlig krabat af en autocamper, I skal næsten gå ind og tjekke de forskellige typer ud hos Jysk Rejsebureau, de er virkelig seje! Og så er introduktionsvideoerne ret sjove, måske ikke helt med vilje, haha :) Nedenfor kan I se den rute, dygtige Henrik fra Jysk Rejsebureau har planlagt til os.

• Dag 1: Danmark til Las Vegas, ankomst samme dag og overnatning på hotel
• Dag 2: Afhentning af motorhome og overnatning ved Zion
• Dag 3: Zion til Bryce
• Dag 4: Bryce til Arches via Capitol Reef og Canyonlands til Moab
• Dag 5: På eventyr i Arches
• Dag 6: Moab til Monument Valley
• Dag 7: Monument Valley via Page til Grand Canyon
• Dag 8: Grand Canyon
• Dag 9: Aflevering af camperen og overnatning i Vegas
• Dag 10: På opdagelse i Vegas
• Dag 11: Hjemrejse mod Danmark
• Dag 12: Ankomst til Danmark

I kan også se hele ruten på et kort her.

Zion National Park

Zion National Park og Antelope Canyon

Monument Valley

Vil I gerne selv have inspiration til en tur, er der rigeligt med forslag hos Jysk Rejsebureau – alt fra øhop på Hawaii til kør-selv-ferie langs Route 66 eller “Det bedste af Florida”. Mulighederne er mange, og priserne er faktisk ganske rimelige. Derudover er der bare et eller andet befriende over at kunne slippe tøjlerne og lade professionelle stå for forslag og planlægningen. Vi har fuld tiltro til Henriks skills, da han har været på indtil flere ture til USA i stil med den, vi også selv skal på.

Da vi skal besøge en masse nationalparker, kommer vi også til at vandre en del. Det er selvfølgelig noget, vi er indstillede på. Vi har ikke noget imod de fysiske strabadser – vi forventer, at vi kommer til at sove godt om natten ;) Her er nogle af de ting, man bør overveje (og som vi selv har overvejet) inden en roadtrip i USA:

• Tænk på vejrforholdene. De kan være afgørende for, hvad du skal pakke, hvilke ruter, du skal køre og hvilke aktiviteter, der vil være mulige.
• Sørg for at lave en god indkøbsliste, så du kan proviantere i f.eks. Wallmart, inden du kører ud på den lange tur. Der er dog flere indkøbsmuligheder på vejen (som regel).
• Husk at tænke på data på din mobil og om du vil køre efter en GPS eller med Google Maps på din telefon.
• Lav en god playlist, du kan smide på anlægget for at fremelske roadtrip-stemningen. Born to be wild er et must!
• Husk, at det godt kan være meget varmt om dagen og meget koldt om natten – f.eks. kan det, mens vi er af sted, nemt være 25 grader om dagen og 5 grader om natten. Så husk at pakke derefter!
• Vær opmærksom på, at det kan være en god idé at have internationalt kørekort med. Det kræver i øvrigt ikke et særligt kørekort at køre de store motorhomes.
• Vær altid mindst to, der kan køre – hvis den ene bliver træt, syg eller andet, der forhindrer, at vedkommende kan køre, skal der være én til at tage over.

Vores forventninger til turen er uden tvivl høje. Vi glæder os til en masse smuk natur, flotte køreture og en følelse af frihed, hvor vi bare kan køre derudad. Samtidigt med at vi har en god og struktureret plan, vi kan forholde os til, så vi får det optimale ud af vores tid i USA. Lasse og Iben (Sidsels mor) glæder sig til at genopleve de steder, de har besøgt før og at vise dem til Sidsel og Knud Erik (Sidsels far). Der er selvfølgelig også en masse af stederne, som ingen af os har besøgt før, og det bliver en kæmpe oplevelse at besøge dem sammen. Vi tror også, en rejse som denne er super god at tage nu, hvor vi ikke har børn. Ikke fordi vi ikke tror, det er komfortabelt at rejse og bo i en autocamper, men fordi det ikke nødvendigvis er den nemmeste slags rejse at tage på, med mindre man har relativt store børn.

Vi glæder os rigtig meget til at dele billeder og rejsedagbøger med jer – vi kommer faktisk til at udgive et par indlæg under turen, så følg endelig med på bloggen og på Instagram, hvor vi selvfølgelig også poster billeder og stories fra turen :)

VI SES!

Reklame for Troelstrup

Tiger of Sweden frakke, NN07 rullekrave-strik, Tiger of Sweden habitbukser, Common Projects sneakers og NN07 t-shirt

I lørdags var jeg ude med drengene for at fejre min 30-års fødselsdag (som nogle af jer måske så på min story) – det skulle gøres på den helt low key måde med pizza, øl, bowling og bytur. Bowling er på en eller anden måde lidt prol men egentlig også ret sjovt. Jeg er på ingen måde god til det, og det gik faktisk bare værre og værre, som aftenen skred frem, haha! Det havde uden tvivl også noget med indtaget af øl og shots at gøre (og ja, vi fik gratis shots, når der blev lavet en strike med rød kegle i front).

Til lejligheden har jeg været så heldig at blive klædt på af Troelstrup, som kunne sørge for, at jeg stod helt skarpt til fejringen af at have rundet det skarpe hjørne. Troelstrup er en ikonisk tøjbutik, der blev grundlagt helt tilbage i 1908 i København. De har altid været kendt for deres udvalg af klassisk herretøj i god kvalitet – nok også til den mere klassiske side, end hvad jeg normalt selv går i. Derfor blev jeg positivt overrasket over at opdage, at Troelstrup også forhandler mærker som NN07, Tiger of Sweden, Calvin Klein, RAINS, New Balance, Clarks og Common Projects, der passer perfekt ind i min garderobe og den stil, jeg går efter. Det har i mange år været sådan for mange jyske mænd, at når de var på visit i København, skulle de altid forbi Troelstrup og få opdateret garderoben. Heldigvis behøver os jyske mænd (eller mænd fra resten af landet, for den sags skyld) ikke længere tage helt til København for at handle i Troelstrups univers – på deres webshop kan du nemlig altid hoppe forbi og shoppe deres nøje udvalgte sortiment. Heldigvis følger den gode service og oplevelse fra den fysiske butik også med på webshoppen, hvor jeg blandt andet fik en håndskrevet hilsen og en fin dragtpose sammen med min ordre. Det er den slags små detaljer, der gør, at man har lyst til at handle netop hos Troelstrup, tror jeg.

Noget, jeg har tænkt over i forbindelse med at fylde 30, er, at jeg gerne vil til at klæde mig lidt mere klassisk og tidløst – selvfølgelig stadig med et øje på nye tendenser – men med mindre fokus på hurtige trends, som man kun synes er fede i et par måneder. Det der med at klæde sig efter sin alder er ikke noget, jeg har tænkt ret meget over eller synes, man generelt bør rette sig efter. Alligevel kan jeg mærke, at jeg tænker mere over at klæde mig mere “voksent” – nu er jeg jo også blevet en gift mand, og det føles altså ret voksent med den vielsesring på fingeren! Så derfor synes jeg på en eller anden måde, at min påklædning bør afspejle det sted, jeg er i livet lige nu. Derfor vil jeg gerne købe færre stykker tøj, der til gengæld er af høj kvalitet og som jeg kan se mig selv gå i sæson efter sæson. Og den tankegang tror jeg, Troelstrup passer rigtig godt til for mit vedkommende – udvalget er klassisk uden at være for stift og “voksent” og så bliver der fokuseret på kvalitet og udtryk frem for hurtige trends og billige metervarer. Er man kvinde og abonnerer på samme tankegang, har Troelstrup faktisk også en kvinde-afdeling ;)

Hvad tænker I egentlig om det her med at “klæde sig efter sin alder?” Er det noget, I tænker over, når I kigger på jeres egen og andres påklædning, eller handler det bare om at tage det på, man har lyst til, og så ikke tænke over, hvad andre mener?

Foranlediget af den #voksengoals-piedestal, Nanna og Jose satte os på i deres seneste afsnit (“Supervoksen Del 2“), fik jeg lyst til at skrive lidt om det her med at finde sig til rette i sit liv. Først skal det lige siges, at vi elsker Fries-pigerne, og såfremt vi finder ud af at jeg er steril, så adopterer vi dem gerne! Dernæst må jeg jo bare sige, at det er skørt nu at være i en situation, hvor andre synes, vi har styr på vores liv! Får helt lyst til at lire damebladsklichéen af med, at vi “altså også slår prutter i elevatoren, glemmer vatpinde med ørevoks på badeværelset og har muggen ost i køleren.”. Hvilket i øvrigt er sandt, men jeg tror, at I allerede ved, at det forholder sig sådan. Der er bare blevet tilført lidt voksenglasur i form af gode jobsituationer, boligkøb, bryllup og generel niceness her i 2018. Og jeg medgiver da også, at det føles som om Lasse og jeg har en slags momentum i livet lige nu. 2018 har været et af de bedste år i mit liv, men det er ikke ensbetydende med, at livet aldrig kommer til at se umuligt ud igen, eller at jeg har opnået alle mine drømme. Vi skal ikke langt tilbage for at finde trælse ting som en fyring og bankrådgiver-kaos på tidslinjen. Eller vores minilejlighed i Vesterbrogade, der til sidst var så overproppet, at den var umuligt at gøre rent. Jeg siger jer, der var some nasty shit, da vi skulle rydde den. Fx den bræmme af skimmelsvamp, der gemte sig bag vores indrammede Aros-plakat. Eller de klammo mængder fedt og madrester, der sad klemt alle vegne i vores køkken. Det føltes ikke særligt overskudsagtigt at bo sådan. Men det er måske ikke så langt fra de tilstande, Nanna og Jose beskriver, at de selv befinder sig i af og til i øjeblikket. Og igen, det er ikke for at forsøge at lave en plat vi er helt ligesom jer sammenligning, det er mere for at sige, at det er et ganske almindelige kapitel at befinde sig i i tyverne.

I virkeligheden tror jeg det er ret logisk, at rigtig mange af os millennials får den her “stress” over ikke at være nået længere. Vi er jo netop ikke nået særligt langt set i forhold til den klassiske etableringsfase hos tidligere generationer. Men vi lever altså også væsentligt længere. Hvor vores forældre vil blive omkring firs år, estimeres det at vi selv vil leve op i halvfemserne, og hvor der tidligere har været tre store livsfaser: uddannelse – arbejdsmarked – pension, kommer vi nok til at se tingene flyde mere sammen fremadrettet. Måske ovenikøbet udvidet med nogle længere sabbatperioder, hvor det er helt ok at stå stille for en stund. Forhåbentlig kommer denne udvikling til – med tiden – at give os bedre liv. Under alle omstændigheder kan det være en god erkendelse at nå frem til, hvis man er typen, der konstant føler sig tre skridt bagefter.

Følelsen af mindreværd er anderledes svær at ryste af sig. For at blive i Fries before Guys-terminologien, vil der altid komme endnu en Simone Jespersen eller Mathilde Gøhler, der ser guddommelig ud og lever et liv, der oser af effortlessness. Det findes der desværre ikke et middel imod, men man kan sagtens arbejde med at blive bedre til at rumme den slags. Jeg er i virkeligheden ret meget som Nanna på dette punkt. Jeg har været rigtig god til at være misundelig på andre pigers udseende, jobsituation, garderobe osv. op gennem mine tyvere, men misundelsen er begyndt at fylde mindre i takt med, at jeg selv er blevet bedre til: 1. at gå efter de ting, jeg selv drømmer om og 2. slippe de ting, jeg aldrig kommer til at opnå. Højt på ønskelisten har stået en friere jobsituation og en rar bolig med god plads (og et fyldt køle- og barskab!), og det føles ærligt talt skidefedt at besidde begge dele i dag. Til gengæld kan jeg ikke prale af at kunne synge som en drøm, have megalækkert hår eller være indehaver af DKs sejeste podcast, som Nanna kan! Men jeg er sikker på at vi begge nok skal ende der, hvor vi hver især har det bedst :)

Bærer I også rundt på en forestilling om, hvordan livet skal se ud år for år? Og føler I jer nogensinde “bagud” sammenlignet med jeres jævnaldrende venner?