Den selvstændiges dagbog #3

2018-01-05-09-47-52-1

De sidste par dage har jeg siddet og funderet lidt over det større, forkromede billede vedrørende min beslutning om at få foden under eget bord. Måske også en smule foranlediget af Lasses indlæg om hamsterhjulet, har jeg forsøgt at formulere de tanker, jeg selv har gjort mig om emnet, og hvordan de har påvirket mit syn på arbejdsmarkedet og de valg, jeg siden har truffet.

Selvom min beslutning om at blive selvstændig primært har været af livsstilsmæssige årsager – frihed, fleksibilitet og alt det der jazz – så er der ingen tvivl om, at der også har rumsteret nogle værdimæssige – måske endda ideologiske – tanker i baghovedet, da beslutningen blev taget. Jeg har sgu nok set mig lidt sur på hele otte til fire-konceptet og dét at være trælbundet til en arbejdsplads og arbejdsgiver. Og dette forsøger jeg at skrive med den størst mulige respekt for de af jer, der elsker den tilværelse og sidder i knaldgode jobs – for det findes helt sikkert også! Der, hvor kæden hopper af for mig, er nok, når det kommer til forventningerne til en arbejdstager, og især i den branche, jeg kommer fra. Jeg bryder mig slet ikke om den drejning, visse arbejdsmiljøer har taget, hvor det forventes at interessetimer hedder +10-20 timer om ugen med diddly-squat som tak. Eller den uudtalte forventning om, at mails og arbejdsrelaterede spørgsmål også besvares efter endt arbejdsdag. Det varmer mit hjerte, når jeg hører om arbejdspladser, der aktivt siger fra overfor den slags, og indfører politikker om, at man holder fri, når man holder fri. Og omvendt kan det gøre mig rødglødende, når chefer italesætter overarbejde som det at “udvise engagement” og “brænde for éns job”. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at brænde for mit job i de 37 timer, min kontrakt foreskriver?

Jeg har forståelse for, at der er erhverv, hvor det i perioder kan kræve en ekstra indsats at komme i mål – store advokatsager, kulminationen på en festival, krævende lederstillinger eller blot arbejdspladser, hvor der af og til mangler hænder. Men at gøre det til en fast bestanddel af jobbeskrivelsen, synes jeg er problematisk. Især når begrundelsen for at løbe stærkere ofte munder ud i ordet “vækst”. Vækst for hvis skyld? Så jeg måske – fingers crossed – kan se frem til en lønforhøjelse på 1000 kr om et års tid, og du til gengæld kan hive et par millioner ekstra ud i overskud? Hvis vi tager udgangspunkt i min tidligere branche – bureauerne – så foretager Bureaubiz hvert år en ret interessant analyse af de forskellige arbejdspladser, der udmunder i et stort diagram. Her inddeles hver arbejdsplads efter faktorerne lønandel set i forhold til samlet omsætning samt gennemsnitsløn set i forhold til den samlede branche. Felterne i diagrammet hedder WinWin, Socialkontor, Slavepiskere og LoseLose – ret firkantet, men samtidig også med en vis portion sandhed bag ordene. Der kan man – sort på hvidt – se hvor på skalaen hver arbejdsplads ligger, og dermed også hvor mange penge, de vælger at putte i arbejdstagernes lommer. Og der er rigtig stor forskel arbejdspladserne imellem! Selvfølgelig er der mange faktorer, der spiller ind, når størrelsen på lønningsposen skal besluttes, men altså.. fri for at havne på et LoseLose-kontor. That’s all I’m sayin’.

Jeg har selv vinket farvel til MUS-samtaler, forventningspres og faste rammer, men har dermed også vinket farvel til gunstige rettigheder i forbindelse med sygeforsikring, pension, ferie, barsel osv. Sidstnævnte skræmmer mig en smule, men jeg må i stedet arbejde på at skabe gode, trygge rammer for mig selv. Og lige så vel som jeg ikke får en fast hyre hver måned længere, så er der heller ikke et loft over, hvad jeg kan tjene længere. I det nye år ser det endda ud til, at jeg kan skrue op for nogle timer og dermed tjene væsentligt mere, end jeg gjorde som fastansat. Og så må de ekstra penge gå til et økonomisk sikkerhedsnet.

Med andre ord er der fordele og ulemper ved beslutningen – ligesom med alt andet her i verden – men når det kommer til mine egne, personlige holdninger, så føles det helt rigtigt at bryde ud af den skabelon, vi som samfund har sat op for et typisk arbejdsliv. Jeg vil hellere arbejde for min egen drøm end for en anden mands.

   

Status pt og lidt om ugen, der kommer

T-shirt modtaget i gave

2018-01-23-11-54-22-1-01

BLANCHE holder lancering i Støy på torsdag fra kl. 16.30 – det glæder vi os til!

Dagene flyver forbi for Lasses og mit vedkommende lige pt. Der er kommet gang i BD-kontoret igen efter juleferien og det samme gør sig gældende i min lille biks. Herudover har vi mange spændende blogopgaver på vores to-do, der blandt andet også indebærer lidt arbejde på lejligheden. Det er fedt, når de to ting kan kombineres! Vi har også været rigtig gode til at få diverse fester og middage i kalenderen, og pludselig er der ikke så meget tid tilovers, når det hele regnes sammen. Derfor ser vi også meget frem til vores ni dage i Marrakech til slut-februar, selvom den næste måneds tid heldigvis byder på travlhed på den gode måde.

For at få en smule kærestetid ind i programmet, har jeg arrangeret en mystery date for Lasse i morgen. I kan måske huske, at jeg fortalte om konceptet i dette indlæg? Sidst jeg inviterede Lasse ud, fik vi et måltid mad og en gang afslappende massage ovenpå tre måneders lejlighedsvanvid. Eftersom det er et halvt år siden, var det vist på høje tid, at jeg fik bikset en date night sammen igen. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre, hvad vi skal, men jeg kan sige så meget, at der igen er mad involveret. Det kommer der altid til at være, så længe jeg er arrangør, haha.

Torsdag skal jeg en tur på Officelab, hvor jeg nu arbejder en dag om ugen, så jeg kan sidde fysisk med resten af det dygtige hold, der driver virksomhedsfællesskabet. Lasse skal vist have tilføjet endnu et blækdyr til den zoologiske have, han har gang i på armene! Det bliver spændende at se, hvad han kommer hjem med denne gang. Herefter tager vi sammen til STOY x Blanche, hvor Blanche – det danske bæredygtige jeans-brand bl.a. stiftet af Melissa Bech – lancerer første kollektion. Støy disker op med bobler, live musik af Ericka Jane samt goodie bags fra kl. 16.30. Det skal nok blive godt. Senere på aftenen mødes vi med Aarhus’ blogger crew til vin og tapas på Stechers. Det bliver den perfekte lille-fredag, hvis man spørger os!

Fredag står den på middag med et vennepar. Barren er sat højt, når det kommet til maden, så vi har tænkt os at kaste os ud i ceviche for første gang. Hvis I ligger inde med en foolproof opskrift, så del den meget gerne med os! Lørdag skal vi til en fødselsdagsfest i FOODs hyggelige lejlighed i Studsgade, og så gætter jeg på, at søndag kommer til at se nogenlunde således ud.

Det var lige en lille status herfra :) Og så vil vi til sidst lige huske at sige tak for de mange fine ord, der lander i vores kommentarfelt for tiden. I er simpelthen bare kloge, sympatiske, hjælpsomme og søde. Så derfor: tak <3

(endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os

hnder

  • Lasse har et dvæle-mode, som består i at han sidder ved sin computer og scroller billeder på imgur i ca. en times tid. Før i tiden kunne det godt irritere Sidsel, men nu har hun fattet, at det er en nødvendig form for genopladning!
  • Sidsel drikker en kop engelsk te (Sainsbury’s Red Label) med mælk stort set hver dag. Old habits die hard..
  • Lasse har en pigmentplet på kinden som følge af solarie-overforbrug i gymnasieårene.
  • Sidsels 1. og 2. tå til højre for storetåen sidder halvvejs sammen, fordi hun har så meget svømmehud mellem dem. Måske var hun havfrue i et tidligere liv..? Eller måske bare en and.. UPDATE: Fænomenet hedder syndactyly og Ashton Kutcher har det åbenbart også! Tak for info, Maya! :D
  • Lasse var med i et rockband ved navn Pansrede Kranier, da han gik på fritidshjem. Deres største hit hed “Manden var sindssyg“!
  • Sidsel troede i adskillige år, at der blev sagt “Easy, Tommy” i stedet for “Yeezy taught me” i sangen Blame Game af Kanye West.
  • Omkring 50% af vores frokostindtag på en almindelig uge består af leverpostejsmadder.
  • Lasse fik kontaktlinser i stedet for briller, efter at han, til en gymnasiefest i 1.g, lukkede en skydedør i hovedet på sig selv (med hovedet i klemme mellem dør og dørkarm) og derved ødelagde sine briller fuldstændigt. Det var i øvrigt disse briller, der måtte lade livet.
  • Lasse er opkaldt efter undulaten Lasse, som hans mor ejede, da hun var ung.
  • Da vi lige havde lært hinanden at kende og skrev sammen på MSN Messenger (oh yes) skrev Lasse, at han altså ikke ledte efter en kæreste lige nu. Der skrev Sidsel, at hun gjorde. Og så fik Lasse trukket i land ret hurtigt, og var pludselig ikke helt afvisende over for idéen alligevel.
  • Sidsel har haft én rigtig kæreste ud over Lasse.
  • Lasse har haft tre rigtige kærester ud over Sidsel. Den første fandt han på Arto.
  • Begge vores efternavne starter med samme konsonant efterfulgt at et i og så et a. Altså RIbergård RAsmussen og HIlding-HAmann. Vi var lige ved at kalde vores virksomhed RIRAHIHA I/S. Men det blev lidt for funky, så nu hedder den bare RRHH I/S.
  • Vi drikker stort set kun stemplekandekaffe på friskkværnede bønner herhjemme. Og vi bruger som regel de økologiske kaffebønner fra Rema 1000 – de er faktisk ganske udmærkede!
  • Vores dørklokke hjemme i lejligheden er SYGT høj, og lyder lidt som buzzeren, når man svarer forkert i et gameshow. Vi får stadig et kæmpe chok, hver gang nogen ringer på hos os, haha.
  • Sidsel er nødt til at kigge væk, når personer i en film eller serie skærer i hud med en kniv eller stikker med en nål. Lasse er til gengæld nødt til at kigge væk, når noget bliver for akavet. F.eks. en akavet sexscene eller næsten alle scener i Klovn.
  • Lasse slapper bedst af, når køkkenet er rent og lejligheden ryddet op. Til gengæld går han slet ikke lige så meget op i renligheden på badeværelset som Sidsel.
  • Lasse har aldrig haft en iPhone eller Macbook. Det eneste produkt fra Apple, han nogensinde har ejet, er en grøn iPod Shuffle.
  • Sidsel har engang lavet en email loop of doom på sig selv, fordi hun slog en autogenereret feriebesked til, og så valgte at sende en email til sig selv for at teste, om det virkede. Det virkede lidt for godt! På få minutter var hun oppe på 134 ulæste mails i indbakken og løb mod IT-afdelingen med panik malet i ansigtet!
  • Sidsel har nul tatoveringer, Lasse har fire. Sidsel har et hul i hvert øre, men ellers ingen piercinger.

 

 

 

   

Interview: teamet bag Artland

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-30-31

Holdet, der står bag Artland.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-31-14

Privat kunstsamling. Photo: René Schütze

Vi har fået lov til at bringe endnu et spændende interview – denne gang med teamet bag appen Artland. Sidsels tidligere chef, Claus Busch Risvig, er i dag Community Manager hos Artland og derudover godt på vej til at blive en af Danmarks mest prominente kunstsamlere. Sammen med 14 andre dedikerede medarbejdere arbejder han hver dag på at gøre kunstverdenen en smule mere håndgribelig og tilgængelig. Lasse og jeg har længe snakket om, at vi gerne vil begynde at investere i kunst, og svarene herunder giver bestemt blod på tanden og lyst til at kaste sig ud i projektet. Vi håber, I finder interviewet lige så spændende som vi gør. Måske I endda også får lyst til at gå på opdagelse i kunstmarkedet?

Hvad er Artland?

Artland er en app, der forbinder kunstsamlere og gallerier på en social markedsplatform, som gør det muligt for dem at dele deres fælles passion og gå i dialog med hinanden om køb og salg af kunst på en nem og sikker måde. Udover at man som samler kan købe værker fra over 50 gallerier fra hele verden, har man mulighed for at dele sin personlige samling, få indblik i andre private samlinger og udbygge sin viden om kunstmarkedet. Omvendt giver platformen gallerierne mulighed for at skabe opmærksomhed omkring deres kunstnere og udstillinger og nå ud til over 10.000 potentielle samlere, der repræsenterer en generation af købere, som er vokset op i en digital verden, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at man handler online. Ved at føre kunsten ud af dens traditionelle rammer bringer Artland kunstmarkedet ind i det 21. århundrede med ønsket om at facilitere nye møder mellem samlere og gallerister. Ikke på baggrund af en vision om at erstatte de eksisterende aktører, men tværtimod støtte op om dem ved at fremme udviklingen af stærke, langvarige relationer og således give kunstmarkedet de optimale betingelser for at vokse og udvikle sig. Tanken er at sænke barriererne til markedet og gøre det nemmere at navigere i junglen af kunstnere, værker og gallerier. Med en database på over 100.000 kunstnere, 2000 gallerier og 10.000 udstillinger får man som bruger en enorm tilgængelighed til markedet og et mødested, hvor man kan sparre med både nye og erfarne samlere og gallerister. Samtidig gør platformen op med opfattelsen om, at dét at samle på kunst kun er for en lille elitær skare. Kunstmarkedet venter på at blive udforsket, også af dig og mig, og det eneste, som det kræver, er din nysgerrighed og et klik på telefonen.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-30-52

Matthis og Jeppe Curth, stifterne af Artland. Photo: Mikkel Hjort Sørensen

Hvem står bag Artland?

Artland er stiftet af to brødre, Mattis (f. 1989) og Jeppe Curth (f. 1984), der fik idéen til at skabe en digital platform for kunst efter deres første oplevelse på et galleri i 2016. De gik derfra med en kæmpe fascination af kunstmarkedet, men også med en helt masse spørgsmål, som de forgæves forsøgte at finde svar på. De savnede et sted, hvor man kunne finde og dele viden om kunstmarkedet med ligesindede og blive klædt på til at navigere i det. Resultatet var Artland, som hurtigt udviklede sig fra idé til virkelighed med en million-investering fra to brødre med et bankende hjerte for kunsten og en tro på Artlands potentiale. I august 2016 kom den første version af appen ud, og i dag har Artland 15 ansatte.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for jer?

At arbejde i grænselandet mellem teknologi og kunst kræver et tværfagligt team med mange forskellige kompetencer, så en ‘typisk’ arbejdsdag er en relativ størrelse. Med et team bestående af 15 medarbejdere med baggrunde inden for både IT, innovation, marketing, kommunikation og kunst arbejder vi os på forskellige måder frem mod vores fælles mål: at skabe verdens førende sociale markedsplatform for kunstsamlere og gallerister. Overordnet er vi opdelt i et teknisk team og et marketing team. Hvor det tekniske team går ‘in the zone’ og fordyber sig i den konkrete udvikling af appen til henholdsvis iOS og Android, har marketing teamet ansvar for at sprede ordet om Artland og få vores community til at vokse ved at række ud til nye brugere og løbende være i dialog med samlere, nuværende og potentielle samarbejdspartnere samt relevante aktører i kunstmarkedet. Marketing teamet er derfor meget udadsøgende og tager aktivt del i kunstmiljøet gennem deltagelse i events, messer, udstillinger, produktion af interviews og andre typer content til vores platforme. Når det er sagt, er dialog et nøgleord i vores daglige arbejde. Vi lægger stor værdi i, at hele teamet altid er orienteret om, hvad marketing teamet arbejder på af nye tiltag eller hvilke nye features, som det tekniske team er i gang med at udvikle. Vi har derfor faste møder flere gange om ugen, hvor alle har mulighed for at bidrage med idéer og feedback. I en startup, hvor man skal opnå resultater på kort tid, er der meget kort fra tanke til handling. Derfor eksekverer og eksperimenterer vi meget og tager så et ugentligt helikopter-tjek, hvor vi i fællesskab ser det hele fra oven og gør status over, hvad der lykkedes og hvad der ikke lykkedes, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Vi tillader os selv at fejle, lære af det og blive bedre… og så fejle igen. Eller med den nu afdøde forfatter Samuel Becketts ord: ““Ever tried. Ever failed. No matter. Try again. Fail again. Fail better.” Vi fejler sammen og fejrer vores sejre sammen, for det er i fællesskab, at vi bliver bedre og løfter både produktet og teamet, og det er vigtigt hele tiden at kunne kigge hinanden i øjnene og sige “vi tror på det her”.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-31-48

Privat kunstsamling. Photo: René Schütze

Hvad er det, der er så spændende ved kunstverdenen?

Kunstverdenen er helt sin egen. Den taler på én gang til vores sanser, intellekt og æstetiske sans og tager os ad ukendte stier, som vi ikke anede eksisterede. Den er ikke underlagt nogle krav, tværtimod sprænger den grænser og udgør en modpol til hverdagen, rutinerne og det trivielle. Den rummer alt på en gang og er rig på modsætninger. Kunst indbyder både til reflektion og handling, den er grim og smuk, provokerende, dragende og uforståelig. Samtidig er den et udtryk for et menneskes forståelse af verden og et billede på et samfund på en given tid i historien. Den lille historie side om side med den store historie. Nogle gange kan vi spejle os i den og identificere os med den og andre gange blive udfordret af og sætte spørgsmålstegn ved den. Din oplevelse af et stykke kunst er unik, fordi at du læser et værk på baggrund af din egen historie. Der er ikke noget facit – din oplevelse er lige så rigtig som enhver andens. Det er denne diversitet, både i forhold til selve kunsten og oplevelsen af den, som kendetegner kunstverdenen og gør den til sin egen. Alle dens forskellige aktører – kunstnerne, samlerne, gallerierne, museerne, dig og mig osv. – repræsenterer alle aspekter af mennesket med forskellige baggrunde, historier og præferencer. I en verden, hvor mange søger at passe ind og følge normerne, skiller kunstverdenen sig ud ved at omfavne forskellighed og fremhæve det som en styrke. På den måde er kunstverdenen meget rummelig, den dømmer aldrig, men giver plads til det individuelle menneskes aftryk, der står tilbage som et samfunds visuelle arv for eftertiden. Dertil kommer, at markedet er ureguleret og ingen lighed har med andre brancher. Alt kan ske i kunstverdenen og dette spændingsfelt af personlige udtryk og indtryk, kreative kræfter og kommercielle interesser er for mange både enormt pirrende, spændende og måske en smule intimiderende. Når først man træder over tærkslen og tillader sig selv virkelig at tage kunsten ind, kan det være svært ikke at slippe sin nysgerrighed løs og afsøge alle dens kroge igen og igen og igen. Om det er en privat samling, som vækker daglig glæde, eller et debatskabende værk i det offentlige rum, har kunsten en særlig måde at røre vores sjæl på og drive os fremad – som individer og som samfund.

Hvad er det største, I har opnået med virksomheden indtil videre?

Det er næsten umuligt at pege på en enkeltstående begivenhed. Livet i en startup er uforudsigeligt og en udfordring den ene dag bliver afløst af en sejr den næste dag. Fra glæden over den allerførste bruger eller milepælene 1000 og 10.000 brugere, implementeringen af en ny feature, en forside i en avis eller en artikel i et stort internationalt medie til et nyt, frugtbart samarbejde. Der er hele tiden små sejre, som er med til at motivere os og bekræfte os i, at Artland gør en forskel for rigtig mange mennesker, og overordnet er det noget af det største, som vi har opnået: at give kunstmarkedet en helt ny dimension og skabe værdi for mange tusind mennesker verden over – om det er en spirrende eller dedikeret samler eller en erfaren gallerist.

Hvad er jeres planer for Artland fremadrettet?

Vi skal være verdens førende platform, der forbinder kunstsamlere og gallerister. Motivationen? Vi skal gøre en vigtig og mærkbar forskel for kunsten og de mennesker, som har kærlighed til den. Vi skal skabe værdifulde møder på tværs af grænser, både i den digitale og i den virkelige verden, og vi skal vise verden, at kunsten er et mødested for alle, ligegyldig om man ejer en stor kunstsamling, gør klar til at tage sine første skridt til at købe et værk eller blot er en nysgerrig sjæl. Kunstmarkedet er lige så komplekst, som det er inspirerende og livsbekræftende, og vores rolle er at gøre det lidt mindre komplekst og lade kærligheden til og nysgerrigheden overfor den være i centrum. På et personligt plan skal vi blive ved med at lade dedikation til og tro på projektet og hinanden drive os i alt, hvad vi gør. Og så skal vi aldrig stoppe med at turde at fejle, stille spørgsmål, tage imod kritik, lytte, handle, lære, være nysgerrige, eksperimentere, vokse… og nyde det undervejs.

Hvordan kommer man i gang med at købe kunst? Har I et godt råd?

Lad din nysgerrighed føre dig fremad og være din driver. Gå til en masse udstillinger, læs om kunstnere, som interesserer dig, opsøg folk fra branchen, stil spørgsmål (og mange af dem), mærk efter og giv dig selv lov til at være i tvivl og husk så Samuel Becketts ord om at fejle – at fejle kan være en driver i sig selv. Det er altid en proces at købe kunst – fra den første tanke om at investere i et værk til jagten på et specifikt værk, en målrettet research, det endelige køb og den daglige glæde ved at få det hjem og endelig kalde det ‘dit værk’. Samtidig er selve oplevelsen af værket også en proces. At købe og eje kunst er aldrig statisk, og dit syn på værket udvikler sig, når du udvikler dig. Kunsten bliver en del af din egen historie og står som dine visuelle fodspor over dit liv. Det bliver fortællingen om dig gennem et andet menneskes penselstrøg, formgivning, farvesammensætning og materialevalg. Din oplevelse af et værk er lige så rigtig som en erfaren samlers eller kunstprofessors, så tvivl aldrig på, om du skal tage det første skridt. Din nysgerrighed vil føre dig frem til det værk, der giver mening for lige præcis dig og din historie.

Det er tid til at sætte nogle visuelle fodspor…

 

Læs også vores interviews med Manja, ejeren af Birkmondpigerne bag Resumékæresteparret bag Frederik IX samt Cathrine, der står bag mod one. God læselyst! :)

Du kan få p-piller med posten!

Reklame for Practio

practio1

practio3

Vi er glade for at dele diverse tips og tricks her på bloggen, og som oftest går de på, hvor man kan opstøve en god kop kaffe, det perfekt par jeans eller noget i den dur. Men jeg vil vove den påstand, at dagens tip er et af de bedste, vi hidtil har delt – særligt for de læsere, der er i besiddelse af to kvindelige kønskromosomer! Der er nemlig trådt en ny spiller ind på præventionsmarkedet: Practio. Med Practios abonnementsservice kan du få fornyet din recept på p-piller eller minipiller online, når og hvor som helst, og du får efterfølgende sendt dine piller direkte med posten fra et apotek i nærheden af dig. Helt uden meromkostninger.

Jeg har selv, lige så længe som jeg kan huske, haft besvær med at få struktur på mit p-pille-indtag. Både når det kommer til at få dem købt og når det kommer til at få dem taget. Ansvaret for begge dele har indtil videre ene og alene ligget på mine skuldre – men nu er der langt om længe kommet en service til alle os, der har en tendens til at være en smule glemsomme og distræte på dette punkt: nemlig p-piller på abonnement. What a time to be alive! Slut med at skulle passe p-pille-køb ind i kalenderen. Slut med at få en uønsket omgang mens, fordi du ikke nåede at få fat i en ny pakke piller i tide. Nu kan du nøjes med at slentre ned til din brevkasse nogle gange om året, og så ellers strege den bekymring fra dit regnskab. Jeg bifalder ethvert tiltag, der kan gøre det en smule lettere at være født med en livmoder, og jeg har på fornemmelsen at Practio kommer til at gøre hverdagen nemmere for rigtig mange piger og kvinder rundt om i landet.

Hvordan fungerer abonnementet så?

For at kunne benytte servicen, skal du som det første udfylde et spørgeskema online. Spørgeskemaet er til for at den læge, som er tilknyttet Practio, kan vurdere dit behandlingsbehov og eventuelle risici forbundet med dit indtag af p-piller eller minipiller.

Med udgangspunkt i dine svar i spørgeskemaet vurderer Practios autoriserede læge, om din recept kan fornyes, og hvis det er tilfældet, får du svar direkte på mail og du er herefter klar til at modtage dine piller direkte i postkassen.

Det er et apotek, som du selv har valgt blandt de apoteker Practio samarbejder med, som sender dine piller hver 3. måned, indtil recepten igen skal fornyes. Du kan vælge at anmode om forsendelse af op til fire pakker piller (svarende til ca et års forbrug).

Pillerne koster det samme, som når du selv køber dem fysisk på apoteket, og forsendelsen er gratis. Når du tilmelder dig Practios abonnementsservice kan du vælge om du altid vil have det billigste mærke af samme type p-piller eller minipiller, som du anvender i dag, eller om du vil have et bestemt mærke. Easy as that!

Jeg glæder mig til at give mig i kast med p-pillle-abonnementet og forhåbentlig have én ting mindre at skulle huske mig selv på i hverdagen :)

NB! Du skal være fyldt 18 år for at oprette et p-pilleabonnement, og du skal allerede være i præventionsforløb med p-piller eller minipiller, for at kunne få fornyet din recept online. Du kan finde mere information på Practio, hvor du også kan oprette dig som abonnent.

By the way #32

img_20180116_225659_582

By the way:

  • Lasse har fået en ny tatovering i gave af Tatovøren i Aarhus. Den forestiller en stålorm (slow worm på engelsk.. så lyder stålorm federe, ikke?). Tanken bag den er at minde ham om i sommer, hvor sommerferien blandt andet gik til Sidsels families ødegård i Sverige, hvor vi fandt flere stålorme. Det var samtidigt den sommerferie, hvor vi fejrede vores 10-års dag som kærester, så den fortjente et lille minde i form af en tatovering :) De er i øvrigt virkelig dygtige, flinke og professionelle hos Tatovøren. Stor anbefaling fra Lasse!
  • Der er bare nogle engelske udtryk, man ikke kan/skal oversætte til dansk. “Brække noget ned” og “Tabe sit lort” er to oversættelser, der slet ikke fungerer. Hvad bliver det næste? “Kan du kroge mig op?”
  • Hele den sag med H&M og den grønne sweatshirt med “Coolest monkey in the jungle”-print båret af en sort dreng. Er den ikke bare totalt blæst op? Denne artikel opsummerer hele misæren meget godt.
  • Vi har bestilt en lille rejse til Marrakech! Vi skal af sted i slutningen af februar og overnatte 8 nætter. Kom med jeres gode tips! :)
  • Når sidste sæson af Game of Thrones kommer, er vi begge 30 år og gift. Just let that sink in.
  • Har I set “Fra boligdrøm til virkelighed” på DR1? Det er faktisk meget sjovt og hyggeligt! Men vi kan også sidde og blive helt udmattede på de stakkels menneskers vegne, når de har sat sig for selv at bygge et hus, hvor tidsplaner og budgetter overskrides kæmpestort. Puha!
  • I skal altså tage at se den nyeste sæson af Black Mirror på Netflix (også de andre sæsoner i øvrigt). Det er altså godt! Både skræmmende, underholdende, tankevækkende og yderst samfundsrelevant.
  • Vi er endelig ved at få gang i vennebesøg i Marmeladefabrikken. Nu føler vi efterhånden, at det hele er præsentabelt nok (plus at vi rent faktisk har nok stole omkring spisebordet). Og ja, hallo hvor er det nice med en opvaskemaskine. Vi kan ikke sige det nok gange!
  • Det er godt, at der endelig bliver sat nogle eksempler og at der kommer noget fokus på, at der rent faktisk er en konsekvens, når man deler nøgenbilleder og -videoer af andre uden deres samtykke. Og på en måde er det også meget sigende, at nogle af de 1000 anklagede teenagere ikke selv mener, at det er retfærdigt, at de bliver anklaget. Det har simpelthen ikke været tydeligt nok, at det rent faktisk er ulovligt og at det har en konsekvens.
  • Vi skal måske begge starte til yoga hos YO STUDIOS, som har fået nye, flotte lokaler i Scandinavian.
  • Det er helt genialt, at Jensens Bøfhus er røget ud af lokalerne i Toldkammeret i Aarhus for at blive erstattet af Madklubben. Det bliver så godt!
   

Drømmedestination: Nord-Norge

Reklame for Visit Norway

adithya-ananth-77501

invisiblepower-222845

asaf-r-130427

james-seddon-482587

marcelo-quinan-37429

I dag skal vi tale lidt om drømmerejser, og nærmere bestemt én af dem man kan komme på lige her i Scandinavian: Nord-Norge. Min første rejse til Norge fandt sted for 14-15 år siden, hvor turen gik til Hemsedal for at stå på ski. Senere blev det til yderligere et par skiferier i Hemsedal og Trysil samt et enkelt besøg i Oslo under højsommeren. Med andre ord har jeg kun oplevet en brøkdel af landet – og måske en meget typisk bid af kagen, hvis vi snakker danskerbesøg. Det betyder heldigvis også, at Lasse og jeg har en hel masse oplevelser til gode, hvis vi har mod på at opsøge dem. Det er efterhånden blevet min erfaring, at de oplevelser, der har et hint af udfordring, er dem, der toner klarest frem på nethinden efterfølgende.

Det virker ellers kontraintuitivt at længes efter en mørk og kold destination, når vi har det samme i rigelige mål herhjemme. Jeg rejser som oftest med solen og ikke fra den. Men vinter i Norge er anderledes dramatisk end i Danmark. Jeg vil gå så langt som til at sige, at de to ting ikke tåler sammenligning. Den første er barsk, vild og imponerende, den sidste kan være smuk, men falder oftest mellem to stole og ender som fire måneder klædt i gråt. Så hellere trække i termotøjet og få ægte vinter ind under huden. Og det kan man i rigelige mængder i Nord-Norge. En destination i området, der især vinder popularitet, er Tromsø. Det er let at komme til byen med fly direkte fra København, og så rummer Tromsø et utal af spændende udflugtsmuligheder: hvalsafari, køreture i fjordlandskabet, tur med rensdyr- eller hundeslæde og så er byen i sig selv rig på kultur og historie (udforsk fx Skansen, der er blandt byens ældste bygningsværker eller Polarmuseet, hvor man kan lære om hvalfangst og polarekspeditioner).

Man kan dog også sagtens bevæge sig endnu længere væk fra civilisationen og opleve rå, fascinerende landskab. Vil man se de isblå gletsjere, svimlende kløfter og bjergtagende fjelde, der pryder mange pinterest-collager og postkort fra Nord-Norge, kunne Lyngenfjord være svaret. Som navnet antyder, består området først og fremmest af en kæmpe fjord – den smukke 82 kilometer lange Lyngenfjord. Lige i nærheden finder man Lyngsalpene, der er en populær ski-destination, og bag fjeldene Skibotndalen, hvor der er rig mulighed for at opleve nordlyset takket være det meget tørre klima. Længere mod nord ligger Reisafjord og Reisa Nasjonalpark, der i høj grad er præget af samisk og norsk kultur. Lasse og jeg var så heldige for et par måneder siden at høre et foredrag med en antropolog, der havde boet side om side med samerne i mange år, og efterfølgende så vi filmen Sameblod. Begge dele var enormt spændende og gav blod på tanden for med egne øjne at opleve egnen og et af Nordens oprindelige folkefærd. Så det ville bestemt være lidt af en drømmeudflugt.

Når man er afsted i golde, barske egne, så er der næsten ikke noget bedre end at have en varm, rar base. Lasse og jeg husker fx tydeligt, hvor meget en blød seng, en varm pejs og en dampende pizza betød, da vi vendte tilbage fra to kolde døgn i Bolivias saltørken under en backpackertur i Sydamerika. På samme vis forestiller vi os, at klimaet i Nord-Norge også indbyder til hyggelige aftner i bjælkehytter ned til fjeldet med ild i pejsen og noget varmt i koppen. Vi har vel alle siddet på cabinporn.com og drømt os væk fra leverpostejshverdagen? ;) Og selvom man også finder hyttehygge andre steder i verden, så vil det helt sikkert bidrage til helhedsoplevelsen af Nord-Norge – både barskt og koseligt.

 Allerøverst på ønskelisten over oplevelser i Nord-Norge, vil der for de fleste vedkommende stå et ord: nordlys. Og det vil helt sikkert også gøre sig gældende for Lasse og mig. Af og til oplever man et naturfænomen så utroligt, at ethvert forsøg på gengivelse eller genfortælling føles utilstrækkeligt. Jeg har på fornemmelsen, at nordlys tilhører den kategori. En oplevelse, hvor man drejer hovedet af led, for grådigt at tage mest muligt af oplevelsen ind, før det hele igen er forbi. Den første gang jeg selv stiftede bekendtskab med fænomenet nordlys, var da jeg læste fantasy-trilogien His Dark Materials af Philip Pullman. Første del af trilogien – Det Gyldne Kompas – blev senere filmatiseret med bl.a. Daniel Craig og Nicole Kidman i hovedrollerne. Måske I har set den? I løbet af den første tredjedel af fortællingen rejser pigen Lyra mod Arktis for at befrie en gruppe børn, der er taget til fange på et forskningscenter. Den episke fortælling bringer hende både forbi den fiktive norske havneby Trollesund og senere den norske øgruppe Svalbard. Dengang jeg læste bøgerne, var jeg helt opslugt af universet, og særligt den rolle, Aurora Borealis – nordlyset – spillede i fortællingen. Siden da har fænomenet haft et skær af eventyr og noget overnaturligt over sig, når jeg hører det omtalt.
I det hele taget tror jeg, eventyr er en passende fællesnævner for de oplevelser, der venter én i Nord-Norge og Lyngenfjord. Det må føles som at træde ind i en parallelverden – lys, landskab og liv, som man aldrig har set det før. Og af den grund står destinationen højt på Lasses og min liste over must-sees.

Har I mon oplevet Nord-Norge? Og hvis ja, hvad syntes I så om området?

Hamsterhjulet: Tanker om arbejdslivet

photo-1468971050039-be99497410af

Nu har både Sidsel og jeg været et par år på arbejdsmarkedet (Sidsel siden januar 2015 og jeg siden sommeren 2015) og trods vores relativt korte karrierer, har vi allerede prøvet nogle forskellige arbejdskonstellationer. Vi har begge haft fuldtidsjobs, der krævede 37 timer og nogle gange mere. Det har ikke været stressende i sig selv, men 37 timer af ens uge er alligevel en stor del. Især når vi også har bloggen ved siden af, som vi jo også bruger mange timer på om ugen. De perioder, hvor vi begge har haft travlt på vores respektive jobs og samtidigt travlt med en masse blog-relaterede ting, har til tider været stressende. Nu er vi begge i jobs, hvor vi arbejde mindre end 37 timer om ugen. Det kan variere lidt fra uge til uge, men der er ikke noget, der hedder interessetimer eller overarbejde. Og det er altså helt fantastisk! Vi havde for ikke så længe siden besøg af nogle venner, hvor vi kom til at snakke om, hvad de optimale arbejdsforhold egentlig er.

Før i tiden (og måske stadig i visse kredse i dag) har det været forbundet med en slags prestige at sige, at man bare har SÅ travlt på arbejde og at man generelt arbejder meget. Det får dig måske til at fremstå ambitiøs, karriereorienteret og arbejdsom. Vi oplever dog mere og mere, at det stik modsatte begynder at være tilfældet. Nemlig at flere og flere finder glæde i at arbejde mindre og mere frit – eksempelvis med mulighed for at arbejde hjemme en dag eller to om ugen – og at folk bliver mere og mere stolte af at sige, at de kun arbejder deltid. Det er sjovt, hvordan det næsten kan provokere nogle mennesker, at man kan være glad for at arbejde 25 eller 30 timer om ugen, det kan jeg slet ikke forstå. Det må da virkelig være op til den enkelte, hvordan man har lyst til at sammensætte sit arbejdsliv.

Det er i øvrigt ikke fordi, jeg forsøger at sige, at det eneste rigtige er at arbejde mindre end 37 timer om ugen. For nogle er det jo helt perfekt med 37 timer, og for andre er det helt fantastisk at knokle derudad 50-60 timer om ugen. I flere brancher og på bestemte arbejdspladser forventes det også, at man arbejder meget mere end 37 timer. Jeg synes dog, det er rigtigt fint, at den traditionelle tankegang inden for vores arbejdsliv bliver udfordret lidt. For ikke så mange årtier siden var det normalt, at man arbejdede 45 timer om ugen og dengang var det for mange helt utænkeligt, at man kunne “nøjes” med 37 timer om ugen. Men det kunne man jo så sagtens (i mange tilfælde, i hvert fald). Så hvorfor ikke tage den videre og se, om ikke vi kan klare os med endnu mindre? :) I min optik bør det være arbejdslivet, der skal tilpasse sig privatlivet og fritiden og ikke omvendt. Derfor glæder det mig også meget, at flere og flere arbejdspladser åbner op for kortere arbejdsuger, hjemmearbejdsdage og generelt et mere fleksibelt arbejdsliv.

Forleden læste jeg også om dette par, som er gået på pension i starten af 30erne efter at have arbejdet otte år som skolelærere og sparet rigtig meget op. Det er måske et lidt ekstremt eksempel, og jeg er ikke sikker på, at deres model ville være noget for mig. Men det er ret interessant, at det faktisk kan lade sig gøre og at der er så mange forskellige måder, man kan strukturere sit arbejdsliv og privatliv på. Deres case viser også, at det nok er en rigtig god idé at reflektere lidt over, hvordan man gerne vil leve sit liv og hvordan man som menneske egentlig har det bedst med at indrette sit liv. Bare fordi man gerne vil være jurist, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med at man også bare elsker at arbejde 50 timer om ugen (eller hvor meget sådan nogle nu arbejder….). Ikke fordi jeg ved ret meget om arbejdsgangene, når man er nyuddannet jurist, men mit indtryk er, at det forventes, at man arbejder mere end 37 timer. Og sådan tror jeg det er i rigtig mange andre brancher også.

Jer, som er på arbejdsmarkedet – hvordan har I det med 37-timers ugen? Og jer, som måske studerer – hvad er jeres drømmescenarie, når I skal have jeres første “rigtige” job? :)

Sådan tæmmer du krøllerne

Efter en håndfuld forespørgsler fik jeg endelig tiden til at bikse en lille hårguide sammen. Det skal med det samme siges, at jeg har brugt rigtig meget krudt på at være uvenner med mit hår. Særligt grundet dets manglende fylde. Og imponerende evne til at spalte. Så det at have sluttet nogenlunde fred med mit hår og at have fundet en holdbar frisureløsning – det er altså lidt af en sejr!

Overskriften på indlægget her blev en smule definitiv, for det er jo slet ikke sikkert, at det, der virker for mig, også virker for dig. Hvis der er én ting, jeg har lært af at lytte til min frisør-lillesøster tale om hår, så er det, at alle manker er forskellige, og det kan kræve vidt forskellige tilgange at passe og pleje dem hver især. Tag fx Emily, der i flere år har brugt Mane’n’Tail – et hårmiddel udviklet til heste! Hun har krøller på en helt anden måde end jeg. Plejede jeg mit hår på samme måde, er jeg sikker på at resultatet ville være virkelig skidt! Min guide gør sig nok primært gældende for de af jer, der har fint, skandinavisk hår med fald, og som godt kunne tænke sig mere definerede krøller. Den er efterhånden tried and tested gennem et par år, så forhåbentlig den også kan hjælpe nogle af jer :) Here goes:

  • Jeg vasker mit hår 3-4 gange ugentligt. Den dag jeg har vasket hår er mine krøller pænest, og her har jeg som regel løst hår. På andendagen har jeg ofte håret i en knold eller hårklemme.
  • I øjeblikket vasker jeg hår med Iles Formula Shampoo og Balsam. Produkterne fungerer rigtig godt i mit hår og så dufter de virkelig godt.
  • Når jeg kommer ud af badet og stadig har fugtigt hår indtræder det kritiske tidspunkt ift. krøllerne! Første reder jeg håret igennem med en wet brush og så kører jeg en klat Iles Formula serum på størrelse med en 1-krone igennem håret, efterfulgt af et klat d:fi Volume Cream på størrelse med en edemamebønne. Volume Cream kommer jeg primært tæt ind ved rødderne af håret. Det er i øvrigt det eneste volume-produkt, der nogensinde har virket for mig – det holder bare!
  • Herefter reder jeg håret igennem igen og laver den sideskilning, jeg foretrækker.
  • Når dette er gjort, begynder mit hår allerede at være tørt ud i spidserne og krøllerne begynder at træde frem. Mit trick er herefter at tage små totter hår og sno dem til proptrækkerkrøller (de skal naturligvis snos den vej, som krøllen allerede vender – i mit tilfælde mod uret på venstre side af hovedet og med uret på højre side). I alt ender jeg som regel med 8-10 krøller fordelt rundt på hovedet. Hvis håret er lidt for tørt, kan man med fordel tage lidt vand på hænderne og hjælpe krøllerne på vej.
  • Nu ser du muligvis ud som en druknet udgave af Nelly fra Det lille hus på prærien –  det gør jeg i hvert fald ;) Men det er vigtigt at krøllerne ikke pilles ved, før dit hår har haft lejlighed til at tørre en smule mere. Som regel passer det med at jeg lader mine krøller tørre indtil jeg har lagt makeup, taget tøj på og spist morgenmad – ca. 30-35 minutter. Det skal igen siges, at jeg har ret tyndt hår, så det er ikke sikkert at den tid kan gøre det, hvis du har tykkere hår.
  • Når krøllerne har sat sig i håret reder jeg dem ud med min børste. Af og til afslutter jeg med en smule Session Spray fra Kevin Murphy og/eller ID voks for at skabe lidt hold, men oftest foretrækker jeg at holde håret fri for stylingprodukter.

Og det er sådan set det! Jeg får i øvrigt også farvet mit hår ca. en gang om året, hvor jeg får lysnet det en smule med balayage-metoden, hvor farven “børstes” lidt tilfældigt på. Det giver et naturlig resultat, der kun bliver finere, når solen har fået lov til at blege striberne en smule.

Jeg håber guiden gav mening, ellers spørger I bare løs :)

haar5

De seks produkter, jeg sværger til!

haar1

Lige efter brusebad og påførsel af serum og volume cream.

haar2

Ca. en halv time senere – nu er håret ved at være tørt.

haar3

Sådan ser mit hår ud, når jeg har kørt en børste igennem krøllerne og givet det en rystetur.

haar4

Og sådan ser håret ud forfra og fra siden – jeg kan godt lide, at det er lidt rodet at se på.

   

The Lazy Wombat, Aarhus

the-lazy-wombat-aarhus-2a

the-lazy-wombat-aarhus-1a

the-lazy-wombat-aarhus-5a

Da Sidsel opdagede, at en ny australsk inspireret café og restaurant var åbnet i Aarhus, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få aflagt et besøg. Som I nok ved, var Sidsel på udveksling i Sydney for nogle år siden i forbindelse med sit bachelorstudie, og det er næsten en underdrivelse at sige, at hun blev helt forelsket i Sydney og Australien generelt.

Derfor var det et must at få en god aussie-morgenmad på The Lazy Wombat, som ligger i Ceresbyen 20. Stedet er ret godt gemt væk inde mellem de høje bygninger i Ceresbyen, men vi fandt da frem til det efter at være faret vild et par gange, haha. Vi var ret sultne (vi kom først ud af døren kl. 10.30) og bestilte derfor både Big Brekkie, Smashed Avo og Ricotta Pancakes… og det var himmelsk! Sidsel fik en kop americano og jeg nappede en flat white, som de nærmest sværger til i Sydney. Al maden er økologisk, og priserne er ganske rimelige. Vi kom af med 305 kroner for kaffe og mad. Pandekagerne kom i øvrigt sammen med en vanvittig lemon curd, der var prikken over i’et. Betjeningen var god og venlig, så det eneste minus, vi kunne komme på, er, at omgivelserne godt kunne have været lidt mere hyggelige. Vi var lidt for bevidste om at vi sad i bunden af en stor ejendomsbygning, hvor der så var indrettet café. Havde The Lazy Wombat ligget i Latinerkvarteret, ville det med garanti blive vanvittigt populært. Men med denne placering må de nok “nøjes” med at være et glimrende sted at spise :)

Vi kommer helt klart til at besøge The Lazy Wombat igen! Måske for at afprøve deres aftenmenu, der også lyder rigtig lækker. Hvis indretningen er blevet lidt mere hyggelig næste gang, gør det bestemt ikke noget ;)

Åbningstiderne er mandag-tirsdag: 10 – 17.30, onsdag-fredag: 10-21, lørdag: 9-21 og søndag: 9-16.30.

Detaljer fra Marmeladefabrikken

lejli1

lejli8

lejli3

lejli2

lejli4

lejli5

lejli6

lejli9

lejli7

Det er ved at være lidt tid siden vi sidst har vist billeder fra vores lejlighed. Som I ved, er vi efterhånden færdige med alt, der hedder renovering. Kun udskiftning af persienner og stikkontakter står stadig på to-do’en, og begge dele får vi forhåbentlig klaret i løbet af februar måned. Til gengæld føler vi stadig, at vi har et stykke vej igen, når det kommer til møblering. Vi flyttede som bekendt fra 40 til knap 120 kvadratmeter, og undervejs i flytteprocessen har vi solgt og foræret mange møbler væk. Dette betød, at vi stort set startede forfra, da vi rykkede ind i Marmeladefabrikken. Grundet boligkøbet har der været lavvande i kassen, og vi har derfor skullet tænke kreativt og måned for måned prioritere, hvad vi ville kaste penge efter. Vi har været ret opsatte på at indrette os med ting, vi gider se på de næste mange år. Det er bedre både for vores pengepung og for planeten. Konsekvensen af dette har været, at vi har kastet en del penge efter fx spisebord og spisebordsstole. Til gengæld har vi også fået de fineste Børge Mogensen-stole i patineret eg og ditto spisebord i sortolieret eg fra Træmand, og det er på mange måder blevet boligens hjerte. Stolene er købt brugt, og det samme er vores cognacfarvede lædersofa, som vi fandt til 2000 kr. på DBA. Intet mindre end svineheldigt, var det fund! I det hele taget har vi forsøgt at få en del genbrug ind i boligen. Fx også to lampeskærme fra loppis i Sverige, min morfars olielampe og Lasses forældres rygebord. Det er dejligt at have nogle elementer spredt rundt i lejligheden, der bærer på noget historie. Andre ting har vi købt fra nyt. Fx vores sofabord og skab fra IKEA Stockholm-serien. To virkelig gode køb, der passer som fod i hose med de andre møbler.

Væggene forsøger vi også så småt at få gjort mere spændende med kunst og billeder. Blandt andet en Louise Bourgeois-plakat (værket “San Sebastienne”), som vi købte på MoMa i NYC og en Lucien Freud-plakat, som jeg både synes er sej og lidt uhyggelig, haha. På sigt kunne det være fedt at investere i nogle originale værker til væggene også, men vi skal nok lige sætte os en smule mere ind i kunstverdenen herhjemme og hvad vi godt kan lide. Indtil da klarer vi os fint med plakater. Vores to gæsteværelser mangler at få en kærlig indretningshånd. Det største af dem indholder det mest basale – en seng og en reol, men det kunne godt trænge til at blive gjort en smule mere hyggeligt og hjemmeligt. Det lille gæsteværelse er stadig depotrum, og det er her de sidste flyttekasser, finérplader og toiletsager gemmer sig. I løbet af de kommende par weekender har vi sat os for, at der skal ryddes op og så har vi et spændende samarbejde i pipeline, der gerne skal gøre rummet en del mere hyggeligt at opholde sig i! Men mere om det lidt senere på måneden ;)

Det er skægt at se billederne ovenfor i samlet rækkefølge – vi har virkelig formået at indrette os monokromt og så med en masse brune (træ)elementer! Vi er helt klart mest til et roligt, nordisk udtryk og så mange naturmaterialer som muligt, men på sigt skal vi lige have hevet lidt farve ind i lejligheden også ;) Måske et par sengetæpper, en puf og nogle billeder i nogle flotte, klare farver kunne være en start :) Bortset fra det halvfærdige møblement er vi for alvor ved at føle os hjemme her på Trøjborg. Det er skønt at kunne invitere gæster og have god plads til at lave mad, opvarte og invitere til langbordsmiddag. Og så er Marmeladefabrikken bare et rigtig dejligt sted at opholde sig – både sommer og vinter. Vi føler virkelig, at vi har skudt papegøjen! Her i løbet af december og januar har det været så hyggeligt at gå og tænde lys og lyskæder herinde og nyde gulvvarmen i badeværelset, og til foråret bliver det fantastisk atter at kunne pakke havemøblerne ud og forlænge stuen med 25 solbeskinnede kvadratmeter.

 

First weekend of 2018

vintage-frakke-3a

vintage-frakke-4a

vintage-frakke-1a

Vintage frakke (gave fra Hello Vintage), Strik fra Jack&Jones (gave), bælte fra Arket, jeans fra H&M, støvler fra Palladium og solbriller fra Izipizi

Årets første weekend skulle bruges på dejlig morgenmad på The Lazy Wombat, udsalgsshopping og luftning af et par nye og ældre ting, som jeg først nu har taget i brug. Blandt andet den seje, brune frakke – først syntes jeg, den måske alligevel var lidt for stor, men nu synes jeg, den har den perfekte oversize pasform. Og så er ternene i kraven en sej detalje. Tern er jo hooot shit lige nu, åbenbart ;) Derudover fik jeg mine nye Izipizi-solbriller taget i brug (købte dem i New York, da vi var af sted i november) og mit bælte fra Arket, som jeg fik i julegave.

Aarhus var fyldt med mennesker i lørdags, og der var lange bilkøer over alt – især til Magasins parkeringshus. Når jeg ser den slags, priser jeg mig lykkelig over, at jeg kan komme rundt i Aarhus kun ved hjælp af min cykel. Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi ikke har en bil. Jo, det er selvfølgelig rart et par gange om året, men så kan vi heldigvis bare låne en bil. Ellers klarer vi os så glimrende med cykel, tog, bus, færge, Letbane og hvad der ellers kan transportere os rundt i Aarhus og Danmark. Håber aldrig nogensinde vi skal ha’ en bil :D