Hvad går MMC ud på?

Nu har jeg for et stykke tid siden lovet at fortælle lidt om det der går og optager det meste af min tid for tiden. So here goes…

MMC er en forkortelse for Marketing and Management Communication (lidt af en mundfuld, så i daglig tale bare “mmc”). Undervisning i uddannelsen foregår på Handelshøjskolen i Århus og består samlet af en bachelor på tre år (hvorefter man kan tage en kandidat – dén de fleste vælger er en kandidat i Corporate Communication, men man kan også vælge fx ITKO og Oplevelsesøkonomi). MMC er ret populært – da jeg søgte ind sidste år var adgangssnittet vist 9,4 og over 600 søgte ind på uddannelsen. Og der er selvfølgelig en grund til at studiet er så populært – og det er jo fordi at det er rigtig spændende! I forhold til de fleste andre bachelor-uddannelser på Handelshøjskolen er MMC knap så konventionelt økonomi/business-orienteret. Naturligvis lærer man grundlæggende viden omkring de emner, men hovedfokus er som navnet antyder marketing og kommunikation. Af fag kan jeg nævne at jeg i år har Marketing, PR, Internet Rhetorics for Corporate Communication (handler bl.a. om hvordan man udnytter de mange millioner mennesker der nu har Internet til at opbygge/forbedre sin virksomhed, vi snakker tit om wikipedia, facebook, twitter etc.) og New Media and Business (rigtig spændende fag hvor vi faktisk lige har haft forløb om blogging.. ellers snakker vi om de mange nye tendenser web 2.0 og and nye medier bringer med sig og hvordan de påvirker den måde virksomheder opererer på).
Et andet spændende (og krævende) aspekt ved MMC-studiet er, at det hele foregår på engelsk. Vi læser engelske bøger, har forelæsninger og holdundervisning på engelsk og har en del internationale studerende på holdet, der ikke snakker dansk. Det er lidt af en udfordring, selvom jeg har haft en fordel jf. min opvækst i England.
Jeg synes bestemt, at hvis man interesserer sig for, hvad der rører sig i dag inden for medier (især på internettet), så er det en uddannelse man bør overveje. Og hvis man interesserer sig for hvordan en virksomhed kommunikerer både internt og eksternt, så vil man også finde MMC spændende. På 1. og 2. semester havde jeg også en del billed- og tekstanalyse i forbindelse med reklamer (det var sjove og spændende fag, synes jeg), så hvis man har interesser i den retning, så ville man nok også passe ind :)
Når alt det er sagt, så er det selvfølgelig som et hvilket som helst andet studie også keeedeligt og træls til tider. 1. semester er meget forberedende, det er først senere man får lov til at bestemme lidt selv og kigge på spændende cases fra den virkelige verden. Og hvis man havner hos en uengageret underviser, så skal der også meget til for at faget bliver spændende. Men sådan vil det nok altid være..

I må endelig spørge hvis der er mere, I vil vide! :)

Bla bla bla… just explaining what I study! Probably not so relevant for anyone outside of Denmark.

   

17 kommentarer

  • Katrine

    Hej Sidsel,
    rigtig spændende indlæg, da jeg (også) regner med at søge ind. Dog først i 2013. Men jeg har et par spørgsmål til studiet, som jeg håber, at du kan hjælpe med med.
    Hvordan fandt du sammen med din læsegruppe? Og er det vigtigt i forhold til studiet?
    Du skriver meget om blogging, internettet osv. Er studiet også relevant, hvis man gerne vil noget med ledelse og projektering – udover self marketing? :-)
    Det engelske i undervisningen er jeg også lidt nervøs for. Forstår nemt engelsk og kan også sagtens kommunikere, men jeg har aldrig snakket den form for engelsk, som studiet indbyder til. Har der været andre, der har haft svært ved “mmc-engelsk” og har du et god råd til, hvordan man evt. kan forberede sig?

    Håber det godt godt på studiet og at du har tid til spørgsmålene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cecilie

    Hej Sidsel

    Jeg skal (forhåbentlig) starte på uddannelsen til september :) Og derfor har jeg et praktisk spørgsmål eller to. Lige nu er jeg i gang med at finde et studiejob og derfor er jeg meget interesseret i at vide, hvor meget tid studiet tager? Selvfølgelig er der forskel fra person til person, men bare for at få en fornemmelse. Jeg godt kunne også godt tænke mig at vide, hvor stor lektiemængden er :)

    På forhånd tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det svinger lidt fra semester til semester og hvor seriøs man er.. jeg har ku arbejde 5-10 timer om ugen i weekday uden problemer, nogle kan op til 20.. jeg læste ca. 1-2 timer i gennemsnit uden for skolen om dagen de første par semestre, men er dog faldet lidt af på den! Hmm, lektiemængden er for det første altid størst først på semestret. Man skal ikke panikke hvis man ikke kan følge helt med, så må man vælge det vigtigste ud/uddelegere læsningen i læsegruppen, men vil skyde på 1-200 siders læsning om ugen, nogen gange mere. Og så er der nogle fag hvor man afleverer et par opgaver i løbet af semestret og nogle hvor man skal aflevere hver uge :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilie

      Hej igen :)
      Tusind tak for svaret – det hjalp meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej!
    super blog :-)
    jeg har faktisk også kigget på den uddannelse (er 100% at jeg skal til Århus og læse :-D) men er lidt i tvivl om jeg ville blive træt af, at den er på engelsk? Nu har jeg ikke læst med i så lang tid, og er ikke helt med på hvilken engelsk baggrund du har, men det er måske ikke noget du har oplevet? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt :D Altså jeg er født og opvokset i England, så har nok haft ret gode forudsætninger! Jeg synes bare det er dejligt at holde mit engelsk ved lige og samtidig gå på en uddannelse med så international en profil :)
      Men det kommer helt an på hvordan du har det med det engelske sprog.. generelt tror jeg meget hurtigt man vender sig til at snakke engelsk på mmc :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      tak for svaret! :-)
      Ja, kan godt se det selvfølgelig gør en del, at du er opvokset med det. Det er egentlig ikke fordi jeg har svært ved engelsk overhoved – var bare bange for at det ville blive lidt for overvældende (især i starten) at det kun er på engelsk. hehe :-) men det er helt sikkert forsat noget jeg overvejer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] startede og kom i stand! Da jeg startede på min uddannelse (som I kan læse mere om her) fik vi fra starten at vide at vi fik muligheden for at komme til udlandet i 5. semester, og jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej!Spændende.. jamen jeg kommer til at være på skolen 3-4 dage om ugen i dette semester, men det har været ret forskelligt fra semester til semester alt efter hvor mange fag man har. Sidste semester var jeg på skolen max tre dage om ugen og samlet kun 10-12 timer, hvor jeg dette semester nok nærmere har omkring 15 timer om ugen på skolen. Men jeg vil sige at det er ret ambitiøst at tænke at du vil pendle, dermed ikke sagt at det er umuligt, men det bliver nok svært at få gruppearbejde og præsentationer til at gå op med transporttid osv. Så mit svar vil nok være at du skal flytte (Århus er altså også en dejlig by :D).Håber det hjalp dig og tak for ros!/SidselPs. Du skal også huske på at et studie altså også er byture, rusuge, hyggeaftener med læsegruppen, ture i botanisk have etc., og det ville du jo gå glip af.. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sidsel. Jeg skriver fordi jeg sidder og skal til at overveje, hvilken vej jeg skal gå rent uddannelsesmæssigt. Jeg vil derfor gerne høre, hvor mange dage om ugen du er på skolen og hvordan dagen på skolen ser ud.. Jeg er nemlig bosat i Odense, og tænker lidt om det er muligt at pendle, eller om jeg skal bosætte mig i Århus.. Tusind tak for en dejlig og inspirende blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna K

    Ligeledes er der også HA Psyk og HA Kom på CBS som er ligende muligheder. Altså erhvervsøkonomi og henholdsvis psykologi og kommunikation. Det er meget i samme boldgade – men med et forholdsvis højt snit dog..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Skal du på udveksling, Sidsel? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads: Det er helt okay! :) Jeg var faktisk længe totalt i vildrede, mener faktisk at jeg søgte ind tre dage før søgefristen, hehe. Men det var faktisk min gode venindes fætter (som læser mmc på sidste år), der introducerede mig for studiet og så undersøgte jeg det videre derhjemme i et par dage. Jeg syntes at kombinationen af hvad han havde sagt og hvad jeg havde læst mig til lød rigtig spændende, og så blev det det!Jeg ser mig selv i den mere kreative ende – PR, reklamebranchen etc. eller som ansvarlig for ekstern kommunikation i en stor virksomhed (en af de første mmc studerende er endt som kommunikationschef for Chanel i Danmark – se det ville være et fedt job!). Meeen, den er nu langt fra sikkert at jeg ender der :)Liva: Selv tak, det var sjovt at skrive!Anonym: desværre nej, men medievidenskab på AU eller International Business på CBS har aspekter fra mmc (på hhv. medie- og business-siden) har jeg ladet mig fortælle :)Karina: Håber du er glad for hvor du er endt så! Og dejligt du kan lide bloggen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Spændende at læse om : ) Jeg var en af dem, der ikke kom ind i 2009.. Til min store ærgelse!! Så nu læser jeg til markedsføringsøkonom i stedet. Det er lidt i samme boldgade, hvis der sidder nogen og ærger sig over gennemsnittet. Tak for en inspirerende Århus-blog <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Kan man ikke læse uddannelsen på dansk? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder spændende. :) Vil forresten lige sige tak til jer begge, fordi I tog jer tid til at svare på nogle spørgsmål omkring jeres yndlingsbøger i sin tid. Det betød meget for mig. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder enormt interessant og spændende!Jeg vil egentlig bare gerne spørge dig, hvordan du er kommet frem til lige præcis det studie? Og hvilket job du i fremtiden kan se dig selv i? Det er der sikkert også en milliard andre, der har tænkt sig at spørge om, men ja.. undskyld. Hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25% på køb hos fashionology.nl