• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

ear cuff

Hej kæmpe øre og fedtet hår! Nå, men synes lige I skulle se denne ear cuff jeg har købt på Ebay. Jeg er mest til det helt simple når det gælder smykker, så denne er perfekt synes jeg. Den er købt på Ebay for lidt over 60 kr. inklusiv porto lige her. Ifølge sælger er den 14K guld, og der fulgte også et par vældig fancy kort og sedler med til den, men man kan aldrig være sikker når det er Ebay. Heldigvis er jeg ikke nikkel-allergiker eller andet i den dur, så hvis ikke det er guld går det nok :) Det fedtede hår skyldes forresten eksamensræs, har sidste slemme eksamen overstået i morgen kl. 12. Ren lykke det bliver!

Bought this nice and simplistic ear cuff on Ebay the other day. Find it here.

gamle drop crotch shorts og nye sandaler

Endelig har jeg fundet et par nye sandaler! Tror dog måske godt jeg kunne bruge et par mere denne sæson. De her er fra H&M og kostede kun 199 kroner. Til gengæld er de så heller ikke i ægte læder, hvilket jeg egentlig gerne ville ha’ betalt lidt mere for. De minder mig lidt om en blanding mellem Raf Simons x Dr. Martens og Acne, hvilket jo ikke er helt dårligt! Jeg burde egentlig ikke bruge penge nu, da Sidsel og jeg jo snart skal til London, men jeg kunne ikke lige lade dem stå!

Bought these sandals from H&M today. They kinda remind me of a cross between Raf Simons x Dr. Martens and Acne.

vores mandag

Eksamenslæsning i haven

Lasse læser i Soundvenue

Vores madplan/indkøbsseddel

Ugens indkøb

Lasse skriver eksamensopgave om Bowling for Columbine

Jeg laver lækker paella med kylling og rejer

Pandekager til dessert

.. og en lille aftensmoothie!

Husk forresten at kigge forbi Ei’kon i Aarhus i morgen, hvor der vil være lagersalg med gode procenter, kollektionsprøver og Bibi Chemnitz lagersalg. FB-event her.

Update: Sund paella-opskrift

Ingredienser:

Et kylllingebryst skåret i tern, et løg, et fed hvidløg, en peberfrugt, tre tomater, et glas hvidvin, et par tråde safran, en tsk. paprika, lidt salt, en halv liter hønsefond, 2,5 dl. brune ris eller paella-ris, en håndfuld ærter, en håndfuld rejer.

Kylling svitses sammen med løg, hvidløg, peberfrugt og tomater ca. fem minutter i lidt olivenolie. Derefter tilsættes vin og alkoholen får lov til at dampe af, hvorefter ris, krydderier og fond tilsættes (bemærk at vi bruger brune ris, så retten har større næringsværdi, men hvide paella-ris er ellers at foretrække!). Lad retten simre ca. et kvarter under låg, eller indtil risene er næsten færdige. Så tilsættes ærter og rejer og retten koger yderligere 5 minutter. Serveres med citron/lime til. Bon appetit!

musik til eksamensskrivning

Når jeg sidder og skriver eksamen kan jeg godt li’ at ha’ lidt musik i baggrunden, som helst ikke skal være for vildt. Har valgt et lille udpluk af numre, som jeg godt kan li’ at høre, når der skal skrives. Jeg er især begyndt at høre mange af sangene af John Mayer Live in LA. Det er altså guf!

Lytter du også til musik når du skriver opgave, eller kan du kun koncentrere dig, hvis der er helt stille?

This is some of the music I like to listen to when writing an exam paper. Nice and quiet.

søndag: all black

Cos t-shirt med silkefront, MTWTFSS coated jeans og Dr. Martens brogues

Det er længe siden jeg har haft et helt sort outfit på, og jeg synes egentlig det fungerer bedst hvis man blander lidt forskellige materialer sammen (som læder, silke og denim). Det har godt nok været noget trist vejr i dag, hvilket egentlig heller ikke gør så meget, da jeg bare sidder og skriver eksamensopgave. Jeg glæder mig dog til lidt højere temperaturer og lidt solskin.. kom så!

Wearing an all black outfit today. I think it works best if you mix different materials (such as leather, silk and denim).

Older posts