Guide til sydney pt. 2 – gå i byen steder

Her kommer så den lidt forsinkede del 2 af min guide til Sydney! Denne gang skal det handle om, hvor man kan få lækre drinks og god atmosfære når man skal i byen. Jeg er ikke super fan af store diskoteker fyldt med piger i lårkort, så mine anbefalinger bærer selvfølgelig præg af hvor jeg godt kan lide at feste.

Pocket Bar: Hyggelig lille “gemt” bar i Darlinghurst, hvor interiøret er quirky på den gode måde og du kan få lækre cocktails og udemærkede barsnacks!

Cafe Lounge: Fint og intimt lille sted, der ligger lidt skjult nede af en sidegade til Crown St. Her er der som regel live musik om aftenen og rigtig god atmosfære! Prøv deres 10$ pizza og 8$ wedges hvis sulten melder sig. En anden favorit (især om vinteren) er deres mulled wine.

Shady Pines Saloon: En klar favorit! Her er jeg kommet en del. Endnu et “hemmeligt sted”, hvor der ikke er skilt på døren = her kommer kun lokale, hvilket er en god ting! Stedet er som navnet antyder indrettet med indmaden fra en gammel amerikansk saloon. Her kommer en masse forskellige typer og der er aldrig proppet, da de kun lukker så mange ind som der er siddepladser til (kom derfor tidligt hvis du vil ha bord!). De laver en ond Old Fashioned og ellers prøv deres svar på ævlebævle – friskpresset most med iskold vodka og is til 7$.

The Flinders Hotel: Åh Flinders, her har jeg haft gang i en ordentlig brandert eller to! Det er et sted man tit kommer væltende 2-3 om natten og bestiller sine sidste shots (fx en pickleback – whisky efterfulgt af en syltet agurk, bedre end det lyder!). Her er altid pakket, men dog stadig hyggeligt. Og så spiller de god musik, så man kan få sig en lille svingom også.

The World Bar: Ligger i Kings Cross, som er party central i Sydney. Tag til deres Indie Night om torsdagen, hvor der er gratis indgang for studerende og en masse gode indie hits at danse til. Og så er det her man også kan få de famøse teapot shots, som serveres i tekande med små glas til. Og det er ikke bare standard fisk og tequila, men faktisk lækre shots man gider hælde i svælget!

Ching-a-Lings: Sjovt lille sted jeg blev introduceret for til en venindes fødselsdag i lørdags. Det ligger gemt op ad en trappe på Oxford St og er ikke vildt stort, så der kan godt føles lidt klemt. De spiller old school hiphop, som kan være ret sjovt at feste til, og så har de nogle ret seje graffititoiletter! Gå udenom deres sangria – it’s a headache in a glass!

The Ambercrombie: Tilholdssted for studerende fra UTS. Derfor SU venlige priser på ølkander og shots. Prøv deres Taco Thursday med billige tacos og mexikansk øl! De har en ret hyggelig beer garden som jeg altid søger ud i, hvis der er lunt om aftenen.

The Courthouse: Stor pub og beer garden i Newtown, hvor der altid er festlig stemning og billige kander øl. Her kan man også få sig et spil pool og som ekstra feature har de en jukebox tilknyttet deres højtaleranlæg, så man kan få spillet en sang for 1$. Der er gode albums at vælge i mellem fra bl.a. Stones, Strokes, Doors, Kooks osv. i den dur.

Beach Rd Hotel: Den største pub jeg nogensinde har set! Hele Bondi samles her om søndagen til en ordentlig fest. Hvis der er fodbold eller rugby på programmet er det ligeledes her man skal samles. Så hvis man leder efter en fest på en ellers død søndag, eller bare vil derhen hvor alle er, så er Beach Rd stedet!

The Commons: Faktisk ikke et sted jeg har været, men mange har anbefalet det. De har eftersigende god mad på menuen, og billige priser i baren hvis man starter før 6pm, og det gør man gerne i Australien! Ligger i Darlinghurst (tæt på Pocket og Shady Pines).

Hvis man absolut vil mænge sig med de smarte og give 120 kr for indgang (og ditto pr drink) så skal man søge mod The Ivy (gå i byen i Sydney-institution numero uno!), som med flere etagers diskotek samt poolbar øverst lokker med eksklusive og dyre rammer, ellers er der Hugo’s i Kings Cross som jeg mener har billige pizzaer hver torsdag og søndag, og ligeledes dyre drinks og loungestemning.

 

240112

Weekday bomber jacket, DAY Birger et Mikkelsen strik, COS skjorte, Asos bukser og Dr. Martens støvler

Lige for tiden tager jeg altså dagens billeder indenfor. Synes det er svært at finde en god baggrund og det rigtige lys. Så er det altså bedst inde :) Det er lidt tid siden Sidsel har postet et dagens, men mon ikke det bliver bedre når hun kommer hjem til DK igen ;)

australia day!

Australia Day er virkelig stort hernede, næsten større end NYE! Butikkerne er fyldt med alt muligt gejl med australske flag og farver på, og folk arrangerer de største fester. Selv har jeg planer om at joine en fest på vandet sammen med nogle aussie venner. Min veninde og jeg går all in og har købt flagkapper, oppustelig kænguru og malet negle i patriotismens tegn! Desværre er vejret ikke rigtig med os længere (hvorfor jeg egentlig også så småt glæder mig mere og mere til at skulle hjem!), så hvis det øser ned kan det godt være vi skrotter bådplanerne og tager til en anden fest. Forhåbentlig bliver det et brag af en aften lige meget hvad og en god afslutning på et fantastisk halvår!

Australia Day is coming up. My friend and I are going all in and have bought all kinds of aussie merchandise!

h&m man ss12

Lige et lille preview af nogle af de varer vi fyre kan finde i H&M-butikkerne de kommende måneder. Kan rigtig godt li’ de to looks nederst. Har faktisk allerede et par blomstrede (bade)shorts fra H&M, der minder meget om disse. De er bare ret korte! Skal lige afgøre med mig selvom om de er for korte eller ej, haha. Ellers synes jeg det ser cool ud. Har jo sagt at jeg vil forsøge at købe lidt mindre highstreet, men ved ikke om jeg kan lade helt vær’ :)

A little preview of what us guys can look forward to buying in local H&M stores the coming months.