cos aw12

det nye cover man

Forsiden med Jes Dorph-Petersen som blikfang

Underlige valg af skrifttyper og opsætning efter min mening- bliver uddybet nederst.

“Brug, hvad der svarer til en lillefingernegl på fugtig hud ikke våd du vil ikke fortryde det.” – her savner jeg altså lidt tegnsætning!

På forsiden står der “Kan sex få din verden til at falde fra hinanden” – dette viser sig at henvise til en én-sides artikel forrest i bladet, som grafisk og kronologisk hænger sammen med nogle afsnit om stærke kvinder, psykopater og musik. Det skulle, ifølge indholdsfortegnelsen, fungere som et slags diskussionsafsnit. Det forvirrede mig dog lidt, at henvisningen fra forsiden kun havde én sides plads i bladet, for så at blive fulgt op af tre afsnit med fuldstændigt urelaterede emner, som slet ikke blev nævnt på forsiden. En lidt forvirrende start på bladet.

Med hensyn til valg af skrifttype og opsætning, så synes jeg man skulle anstrenge sig lidt for meget for at læse underrubrikkerne, fordi skrifttypen simpelthen var så tynd, som I måske også kan fornemme på billede to. I en bilartikel i bladet bliver det endnu sværere at læse underrubrikken, der både indeholder forskellige skriftstørrelser og lidt sporadisk brug af kursiv (også på billede to). Det kan godt ske at det ser flot ud, men jeg syntes det var lidt irriterende og svært at læse.

Så ved jeg også godt at det er lidt pedantisk at gå op i, om der lige mangler et par kommaer eller punktummer i en sætning hist og her (selvom der godt nok kun var fem sætninger på den side). Men når det er første udgave af et nyt blad, så synes jeg altså bare at sådan noget skal være 100% i orden.

Cover Man må nok finde sig i at blive sammenlignet med Euroman, da indhold, opsætning og målgruppe nok må kunne siges at minde relativt meget om hinanden. Jeg synes artiklerne, trods lidt stave- og sprogfejl hist og her, er gode og velskrevne. Bladets editorials kunne jeg også godt li’, og billederne var flotte. Dog synes jeg ikke det når op på niveau med Euroman. Det er selvfølgelig heller ikke helt retfærdigt at sammenligne et spritnyt blad med et, der har mange år på bagen. Men det kan man jo alligevel ikke helt lade være med. Kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det præcis er, men jeg synes Euroman virker mere professionelt og skarpt i forhold til Cover Man.

For mig at se virker bladet en lille smule ufærdigt. Jeg ved ikke om man har fået nogle testpersoner til at gennemlæse bladet før det udkom, men hvis ikke, tror jeg det havde været en god idé. Så kunne man lige få rettet skrifttypen til en mere let læselig, fået rettet diverse stave- og sprogfejl samt gjort bladet lidt mere logisk i opbygningen. Selvfølgelig er det tilladt at lave lidt småfejl fra tid til anden, men hvis der skulle være én udgave, der helst gerne skulle være fejlfri, må det da være udgave nummer ét.

Jeg er jo ikke journalist eller professionel inden for noget som helst (heller ikke blogging :P ), så det er selvfølgelig nemt at sidde og kritisere. Men det her var nu altså bare min ærlige mening om bladet som den førstegangslæser, jeg nu engang er.

Har nogen af Jer læst bladet, og hvad synes I? :)

   

21 kommentarer

  • Mette P

    Jeg har ikke læst Cover Man, så det vil jeg ikke kommentere på. Men ville bare lige sige at jeg er helt vild med at i laver indlæg som disse, hvor i tager en kritisk (men konstruktiv!) tilgang. Jeg synes nemlig ikke at du spiller dommer, men er ret fair i din gennemgang af bladet :) Så thumbs up herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Mette :) Det var dejligt at høre! Det var også det, der var meningen med indlægget. Synes heller ikke det ville være hverken fair eller interessant bare at sable bladet ned (eller kun rose det til skyerne), og det er jeg glad for, at du heller ikke synes jeg har gjort :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Lasse
    Jeg ved at du har ret til at blogge om hvad du vil, men det her indlæg giver mig helt ondt i maven. Synes det er helt ude af kontekst at du skal spille dommer på den slags og give bladet så dårlig medfart på en blog der læses af tusindvis. Giv det en chance – alle begyndelser er svære
    Vh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Anna! Jeg er slet ikke ude på at spille dommer eller noget. Det er bare min ærlige mening om bladets første udgivelse. Jeg giver det helt sikkert en chance til. Min mening var slet ikke at skyde bladet i sænk, men mere at give noget konstruktiv kritik. På bloggen er vi ikke bange for konstruktiv kritik, og det håber jeg da heller ikke de er hos Cover, hvis de skulle ende med at læse mit indlæg. Hvis jeg har set en film eller et Tv-program, som jeg ikke synes er godt, kan jeg også sagtens finde på at skrive det her på bloggen. Det synes jeg da ikke der er noget galt i? Jeg kan da også se at andre er enige i mine kritikpunkter, så måske der er noget om snakken. Men under alle omstændigheder ønsker jeg Cover Man det bedste :) Det er slet ikke fordi jeg synes det er et dårligt blad, men der er bare nogle ting, der sagtens kunne gøres bedre :)

      Men tak for din kommentar! Det er altid godt at få lidt modspil ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petter

    Jeg er meget enig i din kritik. Er startet på bladet en 5-6 gange, men har hver gang lagt det fra mig igen. Bliver så irriteret over deres forskellige og ulæselige fonts. Hvis ikke man sidder i perfekt baglys, jamen så glem at læse bladet.

    Det er alt for dameblads-agtigt sat op. Hvis ikke det var for forsiden ville jeg ikke kunne se forskel på mande og kvinde udgaverne. Så lay outet er for mig at se dumpet.

    Ville så gerne have et ordentligt alternativ til EUROMAN, som jeg læser trofast, men frygter at det ikke bliver Cover Man.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Totalt emneskift; synes det er fedt med et anderledes indlæg, som handler om noget andet end hvad I plejer at have på bloggen! Thumbs up :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emil

    Jeg kan simpelthen heller ikke tage seriøst, at du kritiserer bladet for tegnsætningsmangler, når du i mange tilfælde tydeligvis ikke selv ved, hvor kommaer placeres. Jeg ved, du taler om et blad, der selvfølgelig skal have styr på tegnsætningen, men du administrerer selv en blog, der har tusindvis af læsere :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Emil :) Jamen du har fuldstændig ret. Synes dog stadig der er forskel. Jeg ved godt at jeg ikke er kongen til at sætte komma, men når man nu udgiver et professionelt og kommercielt blad, så skal sådan noget altså bare være i orden. Det må du da være enig i? :)

      Jeg tror det hører blogmediet til at det ikke er professionelle skribenter, der skriver. Ud over det opdaterer vi jo også flere gange om dagen, og ikke bare én gang om måneden. Derfor er der ikke lige altid tid til at tjekke komma og grammatik igennem. Det undrer mig bare, at der ikke er gjort lidt mere ud af det på førstegangsudgivelsen af et magasin, der koster penge.

      Jeg synes gerne man må kritisere andre folk, selvom man ikke nødvendigvis ville kunne gøre det bedre selv. Så længe man bare argumenterer for det :) Jeg kan da også sige, at jeg synes Ke$ha laver dårlig musik, uden at jeg nødvendigvis kan lave bedre musik selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der går op i den slags “småting”. Grammatik, tegnsætning og læsbarhed SKAL bare være i orden, når man udgiver store, kommercielle magasiner. At resten af magasinet så heller ikke lyder særlig spændende, sammenhængende eller overskueligt, gør det jo ikke meget bedre :-) Det må de kunne gøre bedre i næste måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Ja, ikke? Det synes jeg altså også. Altså jeg kan sagtens leve med at der mangler et komma eller to, men i det eksempel, jeg fandt, synes jeg det er helt tydeligt at der mangler et eller andet :P Men ja, håber da at de strammer lidt op til næste udgave.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Er det ikke lidt pinligt at være efter andre, Lasse, når du konsekvent aldrig selv sætter komma foran en ledsætning? ;)
    Komma eller ej – din og Sidsels blog er fantastisk! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Nadia :) Tjo, det kan man vel godt sige! Tror bare det er forskellen mellem blogmediet og et bladmediet. Jeg har ikke lige altid tiden til at sidde og rette komma på et blogindlæg. Der er jo alligevel forskel på at opdatere én gang om måneden og to gange om dagen ;)

      Som jeg også skriver til sidst i indlægget her er jeg ikke på nogen måde professionel journalist (eller specielt god til at sætte komma), så jeg synes jeg har pointeret at jeg ikke er bedre selv :P Men når man nu udgiver et seriøst blad og tager penge for det, så synes jeg godt man lige kunne gøre lidt mere ud af at det hele var som det skulle være :)

      Og tak :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Man behøver altså ikke sætte komma foran en ledsætning. Faktisk så anbefaler dansk sprognævn at man lader være. Så det behøver du ikke have dårlig samvittighed over, Lasse ;)
      Ellers rigtig fint, anderledes indlæg! Nice work!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg har ikke læst Cover Man, men oplever mange af de samme ting, når jeg læser Cover.
    Det kan sommetider være svært overhovedet at læse teksten, når den brydes op af fire forskellige skrifttyper og kursiv. Derudover halter det også med både stavning, grammatik og tegnsætning. Man kan slå sig løs med kreativitet og æstetiske udfoldelser – men sproget skal altså bare være i orden.
    Jeg synes generelt, det er et problem med danske udgivelser. Jeg kan til dels se igennem fingre med det hvad angår hurtige online-opdateringer og dagblade, men har man en hel måned mellem hver deadline, er der altså ingen undskyldning for ikke at bruge et par timer på at læse korrektur. Slet ikke når over halvdelen af udgivelsen består af billedmateriale anden grafik… Så jeg er enig med dig Lasse (i forhold til Cover) og synes, det er fint, at du sætter fokus på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Altså nu skal det hele heller ikke gå op i stavning, grammatik og skrifttyper :) Men ja, jeg synes også at det burde være mere i orden når man nu har så lang tid mellem udgivelserne (ikke at jeg har nogen idé om hvordan deres sikkert travle hverdag er på Cover). Når det nu er den første udgave af et nyt blad, skal det altså bare spille 100% på alle fronter!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lasse, er fuldstændig enig med dig! Både det med skrifttypen, de forskellige grammatiske fejl og det faktum, at de slet ikke når op på Euromans niveau. Jeg synes faktisk slet ikke, at artiklerne var særligt velskrevne, og det endte faktisk med at jeg måtte lægge det fra mig, fordi det ikke fangede mig. Selvfølgelig kan man ikke lade være med at sammenligne med Euroman, som jo er et sindssygt skarpt og velskrevet magasin, men måske vi bare skulle lade Cover Man eksperimentere lidt før det kan blomstre ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Helt bestemt Julia :) Man skal/kan jo ikke dømme et blad ud fra én udgivelse, men stadig synes jeg det er ærgerligt for dem at den aller første udgave ikke er mere gennemarbejdet! Men de skal da helt sikkert ha’ mulighed for at udvikle sig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anders

    Synes, at den største “fejl” er Jes Dorph som “cover-mand”. Jeg ved ikke, hvad de vil appellere til, men Jes er vel ikke ligefrem populær blandt smarte hipster-typer. Derfor tror jeg heller ikke, at du rammer rigtigt, Peter, med din tolkning af typografien. En typografi, som jeg heller ikke bryder mig meget om. Altid godt med et nyt blad, men jeg tror ikke, at jeg vil købe skidtet, hvis det er Jes og typer, som har flest fans i parcelhuskvartererne, som pryder forsiden af bladet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Anders! Det tror jeg du har ret i. Hvis deres målgruppe er de smarte hipster-typer, så er Jes nok et lidt underligt valg. Også som jeg skrev til Peter neden under, stemmer det ikke så godt overens med garderobetjek med en 19-20-årig forboldspiller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lasse.

    Jeg har læst det nye COVER man – og vil på mange punkter give dig fuldstændig ret! Det er ikke i orden med det grammatiske, set i forhold til at der simpelthen har været en decideret korrekturlæser på (se listen over de folk der har hjulpet på bladet) – jeg har dog ikke lagt så meget mærke til stavefejl (kun i lederen…!)

    Men jeg vil mere kommentere det typografiske:
    Det er helt sikkert ikke ubevidst at de har valgt som de har – og det er gode og professionelle AD’ere som sidder på bladet (er jeg sikker på, da det er et eftertragtet job)

    Problemet er bare det – at de måske har fået lidt for meget plads og lidt for meget lov til at være trendsættende på deres søstermagasin(er) – at de nu udnytter det – hvilket jeg også mener er for meget af det gode (er selv AD’er på et andet magasin)

    Jeg er ikke 100% begejstret – men lur mig om ikke det bliver en succes med denne nye “bevidste grimme” stil som skider på alle æstetikkens regler indenfor typografi – og så alligevel er det 100% afmålt og bevidst sat op:-) det er kun et spørgsmål om tid før EUROMAN gør det samme.

    Jeg forstår heller ikke idéen med at lave så korte/sammenblandede artikler som de gør.

    Målgruppen på COVER er måske lidt mere kreativ og forbi-hipster-stadiet-agtige end dem på EUROMAN vil jeg tro.. Jeg er nok mest til EUROMAN.. indtil videre! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Peter :)

      Synes da også det er ret ærgerligt at du kan finde en stavefejl i lederen! Men ja, nok om det ;)

      Det, der netop overrasker mig, er at de bevidst har valgt at se stort på æstetikkens regler. Jeg er helt nede med at man prøver at være et anderledes blad, men jeg så synes jeg de skulle lægge noget mere energi i at skille sig ud med indholdet frem for at skille sig ud med en svært læselig typografi, som ikke er set før. Tror slet ikke Euroman vil følge den samme sti, men det vil tiden vel vise :)

      Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad Cover Mans målgruppe var. Synes det stritter i lidt forskellige retninger. Jes Dorph på forsiden og unge Mathias Zanka Jørgensen til stil-tjek inde i bladet. Det virker lidt underligt, synes jeg. Jeg er stadig mest til Euroman, men det er ikke fordi jeg har dømt Cover Man for altid. Jeg synes bare godt det kunne gøres bedre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

cos aw12