


For lææænge siden var der en af jer, der tippede mig om madbloggen Green Kitchen Stories. Af en eller anden grund glemte jeg alt om at få den tjekket, og er derfor først faldet over den nu. Og hold op hvor er jeg glad for det. Det må nok være noget nær den fineste madblog jeg kender. Luise og David er et dansk/svensk kærestepar, som laver vegetarisk mad. Alle deres (lækre!) opskrifter kommer med en historie, og det er lige så meget det, der fanger mig, selvom de virkelig også formår at formidle madvarer smukt! Jeg tror især at jeg identificerer mig dem, fordi de nu også er et kærestepar, der blogger. Og så har de været på jordomrejse med deres lille datter, Elsa. Hvor der ligeledes er fantastiske billeder og fortællinger fra. Stort thumbs up herfra og hermed er anbefalingen givet videre



