Sony NEX 5N review - Sidsel & Lasse
Rom #3

Sony NEX 5N review

Kameraet er her set med flashen monteret – den kan man selv på- og afmontere efter ønske

Som I jo ved vandt jeg igen i år H&M’s Trend Scout konkurrence, hvilket også betød at jeg vandt endnu et Sony NEX-kamera. Sidste år vandt jeg NEX 5 – I kan læse min ‘anmeldelse’ af det herI år vandt jeg så den opdaterede model NEX 5N, som jeg lige har tænkt mig at skrive et par ord om :) Igen skal jeg lige nævne at jeg slet ikke er noget i nærheden af ekspert på området, men skriver bare om mine egne oplevelser med kameraet ;)

Umiddelbart giver det nok mest mening af sammenligne NEX 5N med NEX 5. En af de største forandringer er at 5N har fået touchscreen, hvilket blandt andet kan bruges til at bladre gennem billederne i iPhone-stil, vælge hvilket punkt i billedet du vil fokusere på før du tager det og at sætte indstillingerne på selve kameraet. En lidt overflødig omend sej funktion.

Rent teknisk er 5N blevet opgraderet lidt fra 5. Den har flere megapixel, kan skyde 10 billeder pr. sekund (mod 5’erens 7 FPS) og har en større ISO-rækkevidde (100-25,600 mod 5’erens 200-12,800).

5N har også en række muligheder, der ikke var på 5’eren. Det er nu muligt at lægge forskellige filtre på billedet før man tager det. Der er 10-12 forskellige filtre som Retro, B/W, Toy Camera, Posterize mm. Disse filtre kan også lægges på når man optager film i HD, hvilket jeg synes er ret sejt. Der er også kommet en god auto-funktion, der let lader fotografen indstille sløring på baggrunden, belysning, kontrast, billedets temperatur osv. Disse funktioner er nok nogen, de fleste øvede fotografer vil undlade at bruge, men til en nybegynder er NEX 5N et rigtig godt og brugervenligt kamera.

Alt i alt synes jeg Sony NEX 5N er et rigtig fint kamera, som tager ganske gode billeder. Det er, ligesom NEX 5, et hybridkamera, hvilket kort sagt vil sige at det bruger spejlrefleks  og et objektiv, man også ville kunne finde på et SLR-kamera. I stedet er det så kombineret med et meget mindre hus, som man ville finde på et normalt digitalkamera. Det er altså en del mere kompakt. Jeg vil dog stadig sige at billederne fra f.eks Sidsels Canon 450D er i bedre kvalitet, selvom NEX 5N’s billeder slet ikke er dårlige. De når bare ikke helt op på DSLR-niveau.

Hvis man er ny fotograf eller mangler et mere handy alternativ til sit spejlreflekskamera, kan jeg anbefale Sony NEX 5N og NEX-serien generelt. Men for den pris, man kan købe Sony NEX 5N for, kan man også få et ganske hæderligt DSLR-kamera, hvor billedkvaliteten altså bare er lidt højere. Så det kommer lidt an på, hvad man lige har brug for.

8 kommentarer

  • Ira

    Love the camera! I wish you more good pics with it:)

    http://theprintedsea.blogspot.de/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wah, så går man der og tror, man er ved at blive klog på alt det her kamera-hejs, og alligevel læser man så det her indlæg og tænker: “Du er meget sød, men jeg forstår ikke, hvad du siger…” ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Haha! Sig endelig til hvis jeg skal forklare noget nærmere ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Er godt nok ret hooked! Hvad koster det, ved du det? :)

    Var du forresten til Grøn Koncert i Aarhus, synes jeg så dig, eller var det bare en fatamogana? hæhæ!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nåå…Sælger du så måske din NEX 5´er eller udlodder som gave i en konkurrence?? Og tillykke med det i øvrigt..:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Ditte :) Jeg har faktisk allerede solgt det ene. Solgte det gamle, som jeg vandt sidste år og har så valgt at beholde det nye her!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rom #3