hovedret + dessert #1

I sidste uge var Lasse og jeg hjemme i mine forældres hus for at passe det et par dage mens de var væk. Vi havde besluttet os for at prøve at lave hjemmelavede fritter, og de blev altså bare SÅ gode og sprøde! Vi skar kartoflerne ud i både, kogte dem 8-10 minutter, duppede dem tørre og stegte dem til sidst i en liter smagsneutral olie i en dyb pande i 12-15 minutter (bare ind til de er gyldne) :) Så fisker man dem bare op af olien og lægger dem på noget køkkenrulle, der lige kan suge noget af olien til sig. Meget let at lave og meget lidt fedtfattigt, men ja ja ;)

Til dessert lavede jeg en rigtig snasket chokoladekage, som er en Morten Heiberg-opskrift. Ingredienserne er:

5 spsk kakako, 50 g mørk hakket chokolade, 50 g hakkede valnødder, 150 g farin/mørk sirup, 140 g mel, 140 g sukker, 2 tsk bagepulver, knsp salt, 50 g smør, 2 dl mælk.

Alle ingredienser undtaget valnødder og farin/sirup blandes sammen og hældes i en form. Derefter blandes valnødder sammen med sirup (som vi brugte) eller 150 g. brun farin med lidt vand i. Blandingen hældes ud over kagen, og den bages i ca. 30 minutter i ovnen ved 180-200 grader. Ret let at lave, og ret heldigt at der ikke skulle æg i, for det havde vi nemlig ikke :)

Sony NEX 5N review

Kameraet er her set med flashen monteret – den kan man selv på- og afmontere efter ønske

Som I jo ved vandt jeg igen i år H&M’s Trend Scout konkurrence, hvilket også betød at jeg vandt endnu et Sony NEX-kamera. Sidste år vandt jeg NEX 5 – I kan læse min ‘anmeldelse’ af det herI år vandt jeg så den opdaterede model NEX 5N, som jeg lige har tænkt mig at skrive et par ord om :) Igen skal jeg lige nævne at jeg slet ikke er noget i nærheden af ekspert på området, men skriver bare om mine egne oplevelser med kameraet ;)

Umiddelbart giver det nok mest mening af sammenligne NEX 5N med NEX 5. En af de største forandringer er at 5N har fået touchscreen, hvilket blandt andet kan bruges til at bladre gennem billederne i iPhone-stil, vælge hvilket punkt i billedet du vil fokusere på før du tager det og at sætte indstillingerne på selve kameraet. En lidt overflødig omend sej funktion.

Rent teknisk er 5N blevet opgraderet lidt fra 5. Den har flere megapixel, kan skyde 10 billeder pr. sekund (mod 5’erens 7 FPS) og har en større ISO-rækkevidde (100-25,600 mod 5’erens 200-12,800).

5N har også en række muligheder, der ikke var på 5’eren. Det er nu muligt at lægge forskellige filtre på billedet før man tager det. Der er 10-12 forskellige filtre som Retro, B/W, Toy Camera, Posterize mm. Disse filtre kan også lægges på når man optager film i HD, hvilket jeg synes er ret sejt. Der er også kommet en god auto-funktion, der let lader fotografen indstille sløring på baggrunden, belysning, kontrast, billedets temperatur osv. Disse funktioner er nok nogen, de fleste øvede fotografer vil undlade at bruge, men til en nybegynder er NEX 5N et rigtig godt og brugervenligt kamera.

Alt i alt synes jeg Sony NEX 5N er et rigtig fint kamera, som tager ganske gode billeder. Det er, ligesom NEX 5, et hybridkamera, hvilket kort sagt vil sige at det bruger spejlrefleks  og et objektiv, man også ville kunne finde på et SLR-kamera. I stedet er det så kombineret med et meget mindre hus, som man ville finde på et normalt digitalkamera. Det er altså en del mere kompakt. Jeg vil dog stadig sige at billederne fra f.eks Sidsels Canon 450D er i bedre kvalitet, selvom NEX 5N’s billeder slet ikke er dårlige. De når bare ikke helt op på DSLR-niveau.

Hvis man er ny fotograf eller mangler et mere handy alternativ til sit spejlreflekskamera, kan jeg anbefale Sony NEX 5N og NEX-serien generelt. Men for den pris, man kan købe Sony NEX 5N for, kan man også få et ganske hæderligt DSLR-kamera, hvor billedkvaliteten altså bare er lidt højere. Så det kommer lidt an på, hvad man lige har brug for.

Rom #3

Colosseum by night. Næsten endnu flottere end om dagen!

Rom er en af de storbyer, hvor mange af de forestillinger man har, rent faktisk stemmer overens. Her er gamle mænd, der sipper espresso og spiller skak, brosten på vejene, blomsteraltaner og smukke fontæner overalt.

Lidt shopping blev det også til! Købte fire ting, som I nok skal få at se. Bl.a. en af dem på billedet her, der stammer fra prøverummet i Zara.

Peroni er faktisk en rigtig god øl fandt vi ud af!

Den kæææmpestore Peterskirke i Vatikanet. Har aldrig set noget lignende. Overdådigt, så det næsten var helt vulgært. Men fascinerende i hvert fald :)

Dagens Sushi på Downtown

Sidsel og jeg hentede for noget tid siden take-away sushi fra Dagens Sushi på Nørreport i Aarhus. Vi købte et tilbud på Downtown, der gav os 24 stykker sushi og edemamebønner for 144 kroner. Et rimelig godt tilbud! De 24 stykker sushi var ganske udmærkede og vi blev mætte :) Dog synes vi måske 288 kroner ville være lidt i overkanten for sådan et måltid, måske er det bare os, der er blevet SU-nærige? :P

Downtown har rigtig tit tilbud på restauranter i Aarhus, og lige for tiden køber vi næsten bare det hele! Det er altså bare så fedt at komme ud at spise til halv pris :) Umiddelbart tror jeg vi har andre sushi-favoritsteder i Aarhus, så måske Dagens Sushi ikke bliver førstevalget næste gang (men der er altså også mange sushisteder i Aarhus efterhånden). I kan læse mere om stedet her.

Hvad er jeres bedste sushisted i Aarhus? :)

Sponsoreret indlæg