rødspætter med krydderflødeost

guide: spisesteder i Barcelona #2

Så kommer del to af vores guide til spisesteder i Barcelona :) Enjoy! Skriv endelig hvis I har spørgsmål.

Vi besøgte Kiosko Burger en eftermiddag, hvor vi havde været på strandtur på Barceloneta. Vi var godt sultne, og det viste sig at Kiosko var et godt valg :) Man fik et lille stykke papir, hvor man krydsede de ting af, man gerne ville ha’ i sin burger. Masser af valgmuligheder både for burger, tilhørende kartofler og drikkevarer. Både burgere og kartofler var SÅ gode og der var også en masse forskellig dyppelse til det hele. Hurtig betjening og fin pris. Næsten et must hvis man er ude omkring Barceloneta. Stedet ligger på Marquès De L’Argentera.

Update: Kiosko Burger har ændret navn til Bacoa, men findes stadig, og der er kommet flere restauranter til! Se deres hjemmeside her.

La Gavina var det dyreste sted vi spiste på vores tur, men det var bestemt også det værd! Restauranten ligger lige ved molen og ud til lystbådehavnen. Virkelig fin udsigt og super lækker mad. Menukortet var stort og vi kunne næsten ha’ bestilt det hele :) Lasse fik laks med bacon og gorgonzola med dybstegt broccoli og jeg fik lam med kartoffel. Virkelig godt! Der lå også en del andre restauranter på strækningen, som også så rigtig fine ud. Stedet ligger på Plaça Pau Vila.

Vi spiste morgenmad hele to gange på Federal, som er en australskejet café midt i Barcelona. Der var simpelthen så hyggeligt og virkelig god og afslappet stemning. Maden var også i top. Begge dage fik vi scrambled eggs med forskelligt tilbehør, youghurt med müsli, kaffe og friskpresse grape- og appelsinjuice. SÅ godt at starte dagen med :) Meget anbefalelsesværdigt hvis man bor i nærheden (eller er klar på at tage en bus/metro for at få morgenmad). Stedet ligger på Carrer Parlament.

Den første aften spiste vi (mange) tapas på El Jabali, som er en restaurant, der har eksisteret siden 1920’erne. Både Emily og Jeanett har også spist der, så vi måtte jo gøre dem kunsten efter ;) Vi fik et ekstra bord, så alle vores tapas kunne være der… haha! Det var alt sammen rigtig godt og dejligt at skylle ned med en kold Estrella efter en lang dag. Det lå dog ret tungt og der var ret meget olie og fedt i maden, men sådan er det jo med spanske tapas. Vi fik 9-10 tapas og to øl for 29€, hvilket vi synes var helt vildt billigt. Alt i alt et rigtig god sted at spise tapas. Stedet ligger på Ronda de Sant Pau.

Vi besøgte Juicy Jones to gange, men nåede aldrig at spise der, selvom det egentlig var et vegetarisk spisested. Det var meget farverigt indrettet, måske lidt for meget til at vi synes det var hyggeligt, men det er jo nok smag og behag ;) Første gang fik vi to rigtig lækre sangrias til at tage med (nederste billede) og anden gang fik vi en lækker milkshake. Maden der så også glimrende ud, men vi holdt os altså til drikkevarene :) Stedet ligge på Carrer de l’Hospital, en sidegade til La Rambla.

Se vores guide #1 til spisesteder her.

   

14 kommentarer

  • […] var Sidsel & Lasse, som havde skrevet så appetitvækkende om dette sted. Og jeg var jo en ren helt hos ungerne, da […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr, jeg SKAL altså snart til Barcelona! Jeg vil helt klart bruge jeres guides! De er virkelig gode!

    God weekend til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums hvor ser det lækkert ud!
    Vi må have været afsted lige i samme periode dernede. Det ser ud til at være lækre steder i fandt jer, markedet og det ombloggede el jabali besøgte vi også :-)
    Jeg må snart afsted igen – om ikke andet, så for at spise lækker mad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hehe, hvor sjovt :) Vi synes også El Jabali var rigtig godt. Og ja, det er virkelig det nye blogger-sted, haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg var i Barcelona i juli måned og udbrød et højt YES, da jeg så billederne fra Kiosko! Vi faldt helt tilfældigt over den lille biks og hold nu op, hvor var vi lykkelige over, at vi ikke bare gik forbi – SÅ GODT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Ja, det er virkelig så godt når man har burger craving! Og ikke specielt dyrt :) De burde lave sådan et sted i Aarhus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih hvor ser det alt for lækkert ud! Madbilleder fra rejser er noget af det bedste..

    /linelundquist.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Virkelig ;) Meget bedre end billeder af en eller anden udsigt.. haha. Det er næsten mere maden, man husker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor ser det lækkert ud. Genial med burgerafkrydsningen – jeg vil også!!!
    Knus, og god dag

    http://smilanne.blogspot.dk/ – blog om TRÆNING, MOTIVATION og SUNDHED

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super tips til Barcelona, tak for det! Lige hvad jeg manglede. Vi drager afsted på mandag, og selvom jeg har prøvet at forklare mine to 6-årige, hvad tapas er for en størrelse, glæder jeg mig alligevel til at se deres ansigtsudtryk, når vi skal på Kiosko Burger. For det skal vi da helt sikkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Velbekomme da :) Kiosko var så godt! Tror det er lige noget for dine børn ;) Rigtig god tur!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

rødspætter med krydderflødeost