9 vinterjakker til d’herrer

H&M til 799.-, COS til 1900.-, COS til 1300.-, Topman til 800.-, River Island til 1400.-, Allsaints til 3300.-, Allsaints til 2400.-, Weekday til 850.-, Weekday til 1000.-

Som lovet kommer der også lige en guide til relativt billige jakker til efteråret og vinteren. Synes næsten man bør ha’ en klassisk frakke eller peacoat i sit klædeskab. En enkel, mørkeblå frakke uden for mange detaljer går man aldrig galt i byen med :) Især i år må den meget gerne være dobbeltradet, men ellers synes jeg nu også enkeltradet er meget cool. Hvis man synes det er lidt for “fint” med en frakke af denne type kan man overveje at købe sig en pilotjakke af en slags (som f.eks. den jeg har) – de kan bare godt være lidt svære at finde, og de er tit røvdyre. Men sådan er det jo :D

problemer ved at være blogger

Jeg læste denne spændende artikel for noget tid siden. Den tager udgangspunkt i Jane, som tidligere bloggede med sin søster på shopaholicsisters. Det endte for Jane med at bloggen nærmest overtog hendes hverdag og nærmest alt hun foretog sig begyndte at handle om bloggen. Til sidst blev det for meget for hende og hun droppede helt at blogge. Synes næsten lige I skal gå ind og læse artiklen hvis I ikke allerede har gjort det.

Efter at have læst artiklen kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at reflektere over vores blog og hvordan den hænger sammen med vores liv og hverdag. For Jane gik det så vidt at hun kunne blive helt ked af det, hvis et indlæg ingen eller få kommentarer fik og hun var også begyndt at tænke over at den mad hun spiste, det tøj hun gik i og de ting hun foretog sig skulle være noget, der kunne passe ind på bloggen og tilfredsstille læserne. Der må jeg (heldigvis) sige at jeg ikke føler Sidsel og jeg er nået til endnu, og det håber jeg heller aldrig vi gør, for det lyder godt nok ikke særlig sjovt. Vi er bestemt bevidste om indholdet her på bloggen, og vi vil selvfølgelig ikke skuffe vores kære læsere ;) Men når det er sagt, så føler jeg i høj grad at vi er i kontakt med vores egen hverdag og at den ikke er begyndt at smelte sammen med bloggen. Selvfølgelig tænker vi over at maden på billederne gerne må se lidt spændende ud og at vi ikke ligner noget der er løgn på vores outfit-billeder, men vi føler heldigvis stadig at det er hverdagen, der styrer bloggen og ikke omvendt :)

I artiklen lyder det:

Livsstilsblogs bliver ofte hyldet for deres autenticitet. Almindelige mennesker, der taler og viser almindelige ting frem. Men vi vil aldrig nå til et punkt, hvor bloggeren ufiltreret møder sin læser.

»Der er altid tale om mediering og bearbejdning. Blogs fremstår umiddelbart som en autentisk selvfremstilling, hvor det private bliver gjort tilgængeligt. Vi læser dem, fordi vi tror, at vi får et indblik i noget, der ellers ville være skjult. Dén skal man ikke købe. En blog bliver jo også redigeret af vedkommende, der har den.«

Jeg sidder bare og tænker, om det ikke er noget, I som læsere allerede godt ved? Eller er jeg helt galt på den? I tror vel ikke at det, I læser på vores blog, er den ufiltrerede sandhed om Sidsel og Lasse, gør I? Det er jo ikke fordi vi lyver for jer eller har opfundet en eller anden fantasiverden, som ikke findes i virkeligheden. Vi vælger bare at vise den side af os selv og vores hverdag, som vi synes er mest spændende og som vi tror og håber I vil finde interessant og inspirerende på den ene eller anden måde. Vi er bevidst sparsomme med de mere personlige ting, for man vil jo også gerne have lidt for sig selv som enkeltpersoner og som kærestepar. Jeg synes måske sætningen “Dén skal man ikke købe” giver det indtryk, at det er som om vi prøver at binde jer en eller anden falsk virkelighed på ærmet, og det synes jeg egentlig ikke er tilfældet. Det er en virkelighed, men det er en redigeret virkelighed. Ligesom med reality-tv ;) Det er ikke virkelighedEN, men en bestemt del af den.

I forhold til selviscenesættelse er livsstils-bloggning i bund og grund bare en udvidet form for Facebook – bortset fra at bloggen er offentlig og det er Facebook-profil som udgangspunkt ikke. Lige som Sidsel og jeg vælger hvad der skal på bloggen, vælger brugerne på Facebook selv, hvad de har lyst til at dele med deres netværk. Facebook bliver heller aldrig et ufiltreret møde mellem personer og en Facebook-profil bliver i lige så høj grad redigeret af indehaveren som det er tilfældet med blogs. Måske mener nogen at Facebook er mere ‘ægte’ end en blog eksempelvis er, men man til- og fravælger jo selv det indhold, man ønsker at dele. Facebook er lige så lidt en afspejling af en ufiltreret virkelighed som blogs er, hvis I spørger mig.

I bund og grund tror jeg det handler om at vi alle gerne vil gøre opmærksom på os selv i større eller mindre grad. Vi vil gerne ses og høres og for nogen er det måske kommet til det punkt at en handling kan virke meningsløs, hvis man ikke kan dele den med andre. Hvorfor tage ned og træne hvis man ikke kan checke ind i fitness-centeret via Facebook? Hvorfor lave lækker mad uden at dele et billede af det med vennerne? Hvorfor tage på en dyr restaurant hvis ingen andre end en selv ved at man var der? Sådan er der måske nogen, der er kommet til at tænke, og jeg tror kun at det at være blogger kan være med til at forstærke den tankegang. Så en gang imellem skal man måske lige tage et reality check og reflektere over årsagerne til de ting, man foretager sig. Er det fordi man rent faktisk har lyst eller er det fordi man gerne vil have at andre skal vide det?

Jeg tror vores årsager til at blogge er, at vi synes det er sjovt og fedt at komme i dialog med andre derude, som måske har de samme interesser som os og som måske kan vise os noget nyt og inspirere os, ligesom vi måske kan vi inspirere dem med det, vi lægger på bloggen. Selviscenesættelsen kan man ikke rigtig komme uden om, om man så er blogger eller Facebook-bruger, og jeg synes egentlig heller selviscenesættelse som udgangspunkt er en dårlig ting. Man skal bare lige huske at reflektere over sammenhængen mellem den person man er på en blog eller en Facebook-profil i forhold til hvem man er, når man får hele billedet med :)

Til sidst vil jeg udtrykke stor respekt til Jane for at fortælle om sine oplevelser med bloggen og ønske held og lykke fremover.

Så sender vi kameraet videre!

Nu har vi haft omkring 1½ uge til at teste Canon EOS M og sender det videre til søde Line Sofie fra Mi Confesión, som skal teste kameraet de næste to uger. Vi glæder os til at se de billeder, hun får taget med det!

Vores oplevelser med kameraet har været rigtig gode, og vi er faktisk lidt kede af at skulle sende det videre :P Det er virkelig handy og har en masse gode funktioner, som rent faktisk også kan finde på at bruge (på nogen kameraer er de der bare men virker lidt unyttige, synes vi). På billedet ovenover kan I se nogle af de forskellige effekter, man kan anvende på billedet før man tager det. Der er også mulighed for indstilling af baggrundssløring, som også kan reguleres med de øvrige indstillinger på kameraet.

I kan læse mere Canon EOS M her og her. Farvel kære kamera – god tur til København!

Sponsoreret indlæg