• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

pick 5: COS SS13 Men

Et par ting fra COS’ SS13-kollektion til mænd. Har alle dage været fan af COS og blev rigtig glad dengang det blev offentliggjort at COS skulle åbne i Aarhus! :) Hvis jeg skulle vælge 5 ting fra COS SS13, som gerne måtte blive en del af min garderobe, blev det disse 5. Synes især læder-espadrillos’ne er seje – de kunne blive en lækker sommersko :)

Muffins med appelsin og chokolade

I lørdags havde en håndfuld venner fra MMC og jeg spilaften. Vi fik hjemmelavet pizza og en masse rødvin og øller! Jeg havde meldt mig på desserten og endte med at bage muffins, da de er så lette at transportere. Og de blev godt nok gode! Muligvis nogen af de bedste jeg har smagt. Men jeg er også kæmpefan af kombinationen af mørk chokolade og appelsin, fx er jordens bedste fredagsslik for mig en plade Lindt Orange Intense. Kan snildt kværne en plade selv :D Og disse muffins ledte helt klart tankerne over på sådan en plade – bare pakket ind i svampet, aromatisk appelsinkage. Mmmmm..

Opskriften er fundet på Kvalimad og blev fulgt til punkt og prikke. Min dej gav 16 mellemstore muffins (hans lyder på 12 store). God fornøjelse ;)

interview 2/2: Sidsel om Lasse

Her får I så anden del af vores interview til et portræt i Aarhus Stiftstidene. Jeg svarer på nogle forskellige spørgsmål om Lasse :) I kan læse den første del af interviewet, hvor Lasse svarer på spørgsmål om mig, her.

Hvordan vil du beskrive Lasse med tre ord?

Han er umiddelbar, en ”pleaser”, og så er han en entertainer.

Hvad mener du med umiddelbar?

Sidsel: Han er meget ærlig – ”what you see, is what you get”, og der er ikke en skjult dagsorden, hvilket er meget trygt, når man er kærester med ham. Og det der med at være en ”pleaser” – det er både positivt og negativt. Han er lidt konfliktsky, og han vil gerne stille alle tilfreds. Det kan være det, vi har konflikter om, hvis han gerne vil tilfredsstille både venner og mig, men det er jo stadig et fint karaktertræk.

Hvordan er han så en entertainer?

Sidsel: Det tror jeg altid, han har været. Når man er kærester, så oplever man det 24-7, men jeg er sikker på, at vennerne sætter pris på det. Der er et udtryk blandt vennerne, som hedder ”mere Lal”. Lasse bliver kaldt Lal, og han kan godt lide at være i spotlight og få folk til at grine. Han har blandt andet været tutor for de nye studerende på universitetet, hvor de laver et orienteringsløb, og hvor han har stået og optrådt og derved fået alle til at føle sig bedre tilpas, fordi han gør sig selv lidt til grin.

Lasse: Og så danser jeg også lidt for dig derhjemme. (Griner)

Sidsel: Ja, han er en rigtig dansemus. Det er fedt at have en kæreste, som vil danse – også derhjemme hvis man er i dårligt humør.

Hvordan er han som professionel samarbejdspartner på bloggen?

Sidsel: Han er utrolig stabil og til at stole på. Ofte er det ham, der trækker det største læs. Da jeg var på udveksling sidste år, havde han rigtig meget arbejde med kontakt til sponsorer og vores annoncefællesskab, mens jeg var ude og have det sjovt. Så han er optimal at være partner med.

Hvordan er han som kæreste?

Sidsel:  Som kæreste er han…det er trygt at være kæreste med ham. Hans holdninger og væremåde ændrer sig ikke. Han er en meget omsorgsfuld person, han er en dyreven, og han holder også meget af at se sin familie og sin søster, så på den måde er han i kontakt med sin følsomme side. Og så er han en moderne mand – f.eks. kommer han hjem med gaver, hvor han stået i H&M og fundet et stykke tøj, som han tænker er super til mig. Det har han styr på! Det er også fedt, at han tænker over, hvordan han selv klæder sig. Engang imellem fylder det måske lidt for meget, når han på fjerde dagen nævner, at han vil klippers eller vil have et par nye støvler. Andre fyre ville nok ikke beklage sig over sådan noget.

Hvad er hans store passion?

Sidsel: Musik har altid haft en speciel plads hos ham. Tidligere spillede han trommer, bas og guitar, så det går han stadig op i, selvom det måske er på et mere afdæmpet plan. Og så den anden store passion – det er at kunne underholde folk. Jeg tror, at det vil komme til udtryk i hans karriere på en eller anden måde i fremtiden.

Hvad kan gøre ham rigtig glad?

Sidsel: Det kan det, hvis man har en rigtig god dag planlagt, og han skal have noget godt at spise på restaurant eller i biografen. Det kan også gøre ham glad, hvis man er sted, hvor der er nogle dyr, man kan røre ved…de skal helst kunne klappes.

Hvad kan gøre ham sur i skralden?

Sidsel: Igen er der langt mellem vredesudbrud hos Lasse. En ting der dog sker gentagende gange, hvis vi er i store menneskemængder, på marked, eller i Bruuns Galleri… så kan han godt blive lidt hidsig over de mange mennesker. Så vil han ud af menneskemængden, og så kan han godt gå og skumle over, at folk stopper op. Derudover er det nok fælles for os begge to, at når man står i butik, så kan man godt opleve nogle irriterende kunder, som man kan hidse sig op over.

Hvis han var et stykke tøj, hvad ville han så være?

Sidsel: (Pause) Så ville han måske være en blød ulden trøje, som man har haft rigtig længe, men som man bare ved, at man har. Så hvis der er en dag, hvor man er syg eller lidt trist, så kan man tage den på og få det bedre.

Hvor er han om fem år?

Sidsel: Der arbejder han forhåbentligt ved DR enten bag kulissen eller foran kameraet. Vi har tit snakket om, at han ville passe godt på det talenthold, hvor han kunne udvikle programmer og sætte sin medieviden i spil på den måde.

new in: Camel pants

Det ligner egentlig ikke mig specielt meget at købe sådan et par bukser her. Jeg går næsten udelukkende i jeans. Alligevel var der et eller andet, der fangede mig ved dette par chinos fra H&M Divided (ud over prisen på 199) ;) Synes de er rigtig seje sammen med sneakers, og jeg tror de kommer med i rygsækken når jeg skal sin USA (forudser at jeg kommer til at købe og gå i rigtig mange sneakers derovre) :P I får lige et ‘dagens outfit’ med bukserne senere! Jeg gad egentlig også godt ha’ et par blå jeans med mørkeblåt eller sort print i samme dur som disse. Er der nogen, der lige har et link til sådan et par? :D

130113

Norse Projects cap, Wood Wood hoodie, vintage Levi’s jakke, Acne jeans og Converse sko

Jeg er SÅ mæt på de her billeder :P De blev taget lige efter at Sidsel og jeg havde spist en kæmpe brunch på Klassisk 65 i Jægergårdsgade – det var SÅ godt og stedet er virkelig hyggeligt! Det kan vi virkelig godt anbefale. Om aftenen var vi i biograften, hvor vi så Jagten. En rigtig god film, men godt nok lidt barsk. Den gjorde især stærkt indtryk på Sidsel, skulle jeg hilse og sige! Så skete der også noget lidt sjovt. Da vi havde sat os, spurgte en pige lige ved siden af os “hey, er det ikke jer, der har den der blog?”. Vi var totalt paf! “øøøøh.. jo” :P Vi er slet ikke vant til at folk siger hej i hverdagen. Det er nærmest kun når vi er i byen og folk er stive nok til at sige hej, eller når vi er på arbejde. Men det var nu meget sjovt, og da vi lige var kommet os lidt over “chokket” fik vi da også en lille sludder :) Hehe.. men det var nu meget hyggeligt!

Older posts