interview 2/2: Sidsel om Lasse - Sidsel & Lasse
new in: Camel pants

interview 2/2: Sidsel om Lasse

Her får I så anden del af vores interview til et portræt i Aarhus Stiftstidene. Jeg svarer på nogle forskellige spørgsmål om Lasse :) I kan læse den første del af interviewet, hvor Lasse svarer på spørgsmål om mig, her.

Hvordan vil du beskrive Lasse med tre ord?

Han er umiddelbar, en ”pleaser”, og så er han en entertainer.

Hvad mener du med umiddelbar?

Sidsel: Han er meget ærlig – ”what you see, is what you get”, og der er ikke en skjult dagsorden, hvilket er meget trygt, når man er kærester med ham. Og det der med at være en ”pleaser” – det er både positivt og negativt. Han er lidt konfliktsky, og han vil gerne stille alle tilfreds. Det kan være det, vi har konflikter om, hvis han gerne vil tilfredsstille både venner og mig, men det er jo stadig et fint karaktertræk.

Hvordan er han så en entertainer?

Sidsel: Det tror jeg altid, han har været. Når man er kærester, så oplever man det 24-7, men jeg er sikker på, at vennerne sætter pris på det. Der er et udtryk blandt vennerne, som hedder ”mere Lal”. Lasse bliver kaldt Lal, og han kan godt lide at være i spotlight og få folk til at grine. Han har blandt andet været tutor for de nye studerende på universitetet, hvor de laver et orienteringsløb, og hvor han har stået og optrådt og derved fået alle til at føle sig bedre tilpas, fordi han gør sig selv lidt til grin.

Lasse: Og så danser jeg også lidt for dig derhjemme. (Griner)

Sidsel: Ja, han er en rigtig dansemus. Det er fedt at have en kæreste, som vil danse – også derhjemme hvis man er i dårligt humør.

Hvordan er han som professionel samarbejdspartner på bloggen?

Sidsel: Han er utrolig stabil og til at stole på. Ofte er det ham, der trækker det største læs. Da jeg var på udveksling sidste år, havde han rigtig meget arbejde med kontakt til sponsorer og vores annoncefællesskab, mens jeg var ude og have det sjovt. Så han er optimal at være partner med.

Hvordan er han som kæreste?

Sidsel:  Som kæreste er han…det er trygt at være kæreste med ham. Hans holdninger og væremåde ændrer sig ikke. Han er en meget omsorgsfuld person, han er en dyreven, og han holder også meget af at se sin familie og sin søster, så på den måde er han i kontakt med sin følsomme side. Og så er han en moderne mand – f.eks. kommer han hjem med gaver, hvor han stået i H&M og fundet et stykke tøj, som han tænker er super til mig. Det har han styr på! Det er også fedt, at han tænker over, hvordan han selv klæder sig. Engang imellem fylder det måske lidt for meget, når han på fjerde dagen nævner, at han vil klippers eller vil have et par nye støvler. Andre fyre ville nok ikke beklage sig over sådan noget.

Hvad er hans store passion?

Sidsel: Musik har altid haft en speciel plads hos ham. Tidligere spillede han trommer, bas og guitar, så det går han stadig op i, selvom det måske er på et mere afdæmpet plan. Og så den anden store passion – det er at kunne underholde folk. Jeg tror, at det vil komme til udtryk i hans karriere på en eller anden måde i fremtiden.

Hvad kan gøre ham rigtig glad?

Sidsel: Det kan det, hvis man har en rigtig god dag planlagt, og han skal have noget godt at spise på restaurant eller i biografen. Det kan også gøre ham glad, hvis man er sted, hvor der er nogle dyr, man kan røre ved…de skal helst kunne klappes.

Hvad kan gøre ham sur i skralden?

Sidsel: Igen er der langt mellem vredesudbrud hos Lasse. En ting der dog sker gentagende gange, hvis vi er i store menneskemængder, på marked, eller i Bruuns Galleri… så kan han godt blive lidt hidsig over de mange mennesker. Så vil han ud af menneskemængden, og så kan han godt gå og skumle over, at folk stopper op. Derudover er det nok fælles for os begge to, at når man står i butik, så kan man godt opleve nogle irriterende kunder, som man kan hidse sig op over.

Hvis han var et stykke tøj, hvad ville han så være?

Sidsel: (Pause) Så ville han måske være en blød ulden trøje, som man har haft rigtig længe, men som man bare ved, at man har. Så hvis der er en dag, hvor man er syg eller lidt trist, så kan man tage den på og få det bedre.

Hvor er han om fem år?

Sidsel: Der arbejder han forhåbentligt ved DR enten bag kulissen eller foran kameraet. Vi har tit snakket om, at han ville passe godt på det talenthold, hvor han kunne udvikle programmer og sætte sin medieviden i spil på den måde.

   

2 kommentarer

  • Ham der Lasse lyder sød :-)

    Da jeg læste indlægget kunne jeg drage rigtig mange paralleller med min egen mand, hvilket var sjovt og pudsigt at læse. Og min man synes jeg er helt fantastisk! Til sommer har vi været gift i 10 år. Tiden flyver squ når man har det skægt.

    Så hold fast i Lasse, Sidsel :-)

    /Chau

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det er han bestemt også!

      Sjovt, det må være nogle karaktertræk, der er noget ved så ;) Skønt at I stadig har det så godt sammen efter så mange år. Det er beundringsværdigt!
      :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

new in: Camel pants