250313

Sony Xperia – vinderen

Tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde en Sony Xperia Z. Der var rigtig mange gode bud, og det var rigtig svært at vælge, hvem af jer, der skulle vinde telefonen. I fortjener jo alle sammen én! Kender jo selv alt for godt til det at gå rundt med en gammel møgtelefon :P

Nå, men vinderen blev Michelle med denne kommentar:

Kære Sidsel og Lasse

Super fed konkurrence som kommer som kaldet for mig, så her er min historie:

Jeg er studerende på en kommunikationsuddannelse her i Aarhus og sidder midt i forberedelserne til min praktiksøgning. Den skydes officielt i gang den om en uges tid, hvor de virksomheder som mit studie har forhåndsgodkendt, opslår deres praktikstillinger.

I min praktiksøgningsforberedelsesprocessen har jeg tænkt ud af boksen, så i stedet for kun at lave en hjemmeside, som jo mere eller mindre bliver et poleret billede af mig, vil jeg gerne vise hvem jeg er og hvad jeg kan via de sociale medier. Medier som jeg også kommer til at arbejde med, når jeg starter i praktik.
Jeg har som et led i mine forberedelser, siddet og formuleret forskellige strategier for hvad jeg vil bruge hhv. Facebook, Twitter, Pinterest, min egen blog og Instagram til, for at vise virksomhederne hvad jeg kan og hvem jeg er, på en unik og legende måde.
Og her kommer så udfordringen: Jeg er den glade ejer af en Sony Ericsson, der indtil nu har opfyldt mine behov til fulde, men nu kommer den til kort, fordi den er ikke kompatibel med Googleplay og jeg kan dermed ikke downloade Instagram, fordi man er stoppet med at lave opdateringer af Android til lige præcis den model.
Hmm.. Det skulle da ikke stoppe mig, tænkte jeg, så jeg gik i gang med at google, hvordan jeg kunne opgradere Android til minimum version 2.2 som er det der kræves for at kunne bruge Googleplay og dermed downloade Instagram.

Efter forskellige søgninger og en masse klik: ”Wee, løsning fundet! Yes! Jeg er sgu da ret sej og hvor er google da endnu en gang et vidunder. Jeg skal bare lige roote min mobil… – største risiko er så bare, at mobilen dør. ØV ”
Jeg har længe siddet og nedstirret den guide, jeg har fundet, som trin for trin vejleder mig gennem rootningen af min mobil. Guiden er omfattende og ret teknisk.
Jeg har samlet mod til at fuldende de første 2 trin, men tør ikke forsætte, for hvad hvis nu lige netop min mobil dør? Så står jeg helt uden en mobil, som indtil i går opfyldte mine behov til UG.

Mit indre dilemma er stort, for jeg vil virkelig gerne brande mig selv effektivt over virksomhederne via de sociale medier, men risikoen for at stå helt uden en mobil, er pt. for skræmmende.

Så vælg mig og hjælp mig til at realisere alle mine strategier på de sociale medier, så jeg kan brande mig selv på en anderledes måde over for virksomhederne og dermed gøre min praktiksøgning til en leg, som gør at jeg får min drømmepraktikplads!

Take care,

Michelle

—————————-

Igen, mange tak til alle jer, der deltog! Håber I er klar på en konkurrence en anden gang :)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

250313