Konkurrence: vind et gavekort på 2000 kr til brandfair.com

I husker måske mit indlæg omkring siden Brandfair? Nu er I så heldige at have muligheden for at vinde et gavekort dertil. Ovenover kan I se hvilke sager Lasse og jeg kunne finde på at bruge gavekortet på. Jeg er især vild med silkebukserne fra Gestuz og generelt mange af brandets sommer-styles, som Brandfair har et godt udvalg af. Hvis I også har et godt øje til noget af tøjet, må I hellere deltage i konkurrencen, hvor den heldige vinder får 2000 kr. at snolde for på siden :) Måden hvorpå I deltager er ved at vælge jeres favorititem her og linke til det i en kommentar til dette indlæg. Dernæst skal I like Brandfair.com på Facebook. Vi trækker en vinder på mandag kl. 21. Held og lykke!

Konkurrencen er slut. Tak til alle der deltog! :)

Sponsoreret indlæg

hip hip hurra

Her får I lige lidt stemningsbilleder fra i fredags, hvor vi fejrede min kusines og min fødselsdag. Det var en skøn dag, hvor vejret virkelig artede sig, og familien var samlet. Vi sad på terrassen hele aftenen og skulle selvfølgelig også grille. Maden var virkelig fantastisk. Når man selv lever af havregrød og leverpostejsmadder for tiden sætter man endnu mere pris på at få serveret noget lækkert! Sådan nogle aftener skulle der altså være mange flere af :)

250513

Sko fra & Other Stories, bukser fra Matthew Ames x Weekday, skjorte fra Equipment, taske fra Mulberry, smykker fra Carré og Etsy

Så fik jeg lige fikset et sjældent dagens ude i det fri, som min søde søster har knipset. Billederne er taget til familiefødselsdagsfest i fredags, hvor det var det dejligste sommervejr og alt var generelt bare perfekt! :) Det var skønt lige at nyde en sidste “fri”weekend inden det går løs med opgaveskrivning. Gud hvor jeg dog glæder mig til at komme ud på den anden side! På billederne har jeg nye bukser på fra Weekdays seneste designsamarbejde med Matthew Ames. Har længe ledt efter et par løse bukser som sad pænt, men det kan godt være lidt af en opgave når man har lange ben. De her er dog lige som de skal være, så hvis der sidder nogle langbenede piger derude er tippet nu givet videre :)

Adidas tee x 2

Ja, så røg jeg endelig med på Adidas-bølgen ;) Købte tre t-shirt i Adidas-outlettet i Premium Outlets mens Sidsel var herovre og besøge mig. Især den med slangeprint fik en utrolig fin modtagelse på min Instagram. Citerer lige Sidsels (og også lidt min) veninde Nanna: “Det er Adidas…. og det er dyreprint! Det er jo perfekt! Køb en med hjem til mig!” :P

Older posts