bedre kig på min coatigan

Shearling Leather Jackets

Acne Shearling Jacket, Zara Shearling Jacket, Burberry Prorsum Shearling Jacket

Pilotjakken i læder og med shearling har for alvor gjort sit comeback denne sæson. Øverst er min vintage jakke, som jeg købte for en (relativ) slik på eBay og er virkelig glad for! Nederst er tre bud på en læderjakke med shearling, som kan holde dig varm hele efteråret og vinteren :)

Det er selvfølgelig ikke nogen decideret billig affære at anskaffe sig sådan en krabat, så hvis man gerne vil spare lidt penge, kan jeg stærkt anbefale at kigge på eBay efter den rigtige jakke. Man tager selvfølgelig lidt et sats med størrelsen, men for det meste er sælgerne ret gode til at oplyse hvordan jakken er i størrelsen og vise billeder, hvor en model har den på. Husk også at shoppe på ebay.co.uk så I slipper for tolden ;)

FORRESTEN! Flere af jer spurgte til Nike Mayfly Woven QS og om hvor I kunne købe dem. De skulle blive smidt i handlen d. 30 august, og muligvis får size? dem.

   

7 kommentarer

  • Morten

    Hej Lasse. Super super fed jakke du har fundet dig!! Det er præcis sådan en jakke jeg prøver at få fingrene i.
    Jeg har fuldt dit råd og søgt på ebay men vil lige høre dig om din jakke er fundet ved en privatbruger som havde en enkel til salg eller en af den type brugere som sælger samme jakke i forskellige størrelser osv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Morten! Wow, et ældre indlæg, du lige fandt frem til der :D Det er jo ved at være nogle år siden jeg købte den. Så vidt jeg husker, var det en bruger, der solgte flere forskellige vintage ting. Det var ikke decideret en privatperson, men heller ikke helt en virksomhed. Så nok noget lidt ind mellem. Men min jakke var i hvert fald et unikum, så den var ikke til salg i flere størrelser eller noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Hej Lasse. Ude af kontekst har jeg lige et spørgsmål omkring dine jeans fra weekday. Hvad størrelse bruge du og hvad er dine mål? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Martin :) Alle spørgsmål er velkomne! Jeg bruger for det meste 30/32 i Friday-modellen, men det kan godt svinge en lille smule fra vask til vask i den model. Jeg er 187 høj og tror jeg er omkring 86 cm rundt om livet (vejer omkring 73 kg, hvis det kan bruges til noget…)

      Mvh Lasse

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Martin

      Mange tak for svaret. Ville også lige høre dig ad, hvordan syer du dine bukser ind? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Det er måske lidt indviklet at forklare, men kort sagt vender jeg vrangen ud og syer fra omkring knæet og ned til foden langs den originale syning, bare tættere inde. Gav det mening? Det kunne være jeg skulle lave en guide :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Martin

      Tror en guide ville være en god ide. Gætter på jeg ikke er den eneste der kunne være interesseret i det. Mange tak for svar! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bedre kig på min coatigan