Hotel nhow Berlin

Som I måske så på vores Facebook og Instagram-konti (sidselhh og lasseribergard) boede Sidsel og jeg på det vildeste hotel i Berlin. Hotellet hedder nhow Berlin og ligger lige ud til floden Spree. Billederne ovenover er en blanding af omgivelserne til vores (virkelig gode) morgenmadsbuffet og lidt fra vores helt lyserøde og totalt kitsch indrettede værelse, som var virkelig sjovt. Gennemført, ja. Smagfuldt…. nok ikke. Men det var indrettet med et glimt i øjet, hvis man da kan det ;)
Hotellet var helt i top og personalet var virkelig søde, smilende og flinke til at hjælpe med hvad som helst. Det var virkelig rart. Det er nok næppe det billigeste hotel, man kan bo på i Berlin, men vi vil helt bestemt anbefale det. Vi havde købt et Takeoffer-tilbud til hotellet, så vi fik det selvfølgelig lidt billigere, men vi har siden tjekket hvor meget det skulle koste at bo der igen, og det er ikke engang så meget dyrere (faktisk kan man finde det endnu billigere end vores tilbud, hvis man kommer i hverdagene).
Ja, jeg synes også det var et rimeligt sjovt hotel at bo på. Tænkte nok I ville være glade for morgenmadsbuffet’en. Den var da også alt for fristende! :)