Shoppedag i C&A, Aarhus

Der sker virkelig meget på modefronten i Århus for tiden! I onsdags var vi i City Vest i Brabrand for at se den nye C&A-butik sammen med en håndfuld andre bloggere, og sørme om vi ikke også var så heldige at få lidt tøj med hjem :) Butikken er den anden af slagens i Danmark – den første åbnede i Kolding Storcenter i sidste uge. Selve kæden tæller over 1700 butikker fordelt på 21 forskellige lande. I går åbnede den så officielt her i Aarhus!

Butikken er omkring 1000 m2 stor og indeholder tøj til både mænd, kvinder og børn. Priserne er ret lave, men på trods af det, er flere af produkterne i økologisk bomuld. Især basisvarerne er ofte lavet i delvist eller helt økologisk bomuld. Eksempelvis fik jeg et par t-shirts i økologisk bomuld med hjem. De koster 69,95 kroner stykket. Nice! Derudover kan I se noget af det, Sidsel og jeg havde med hjem i poserne. Vi valgte en god blanding af basisvarer og nogle af de øvrige varer, butikken havde at byde på. Jeg fik blandt andet et par læderhandsker til 149 kroner (på nederste billede) og Sidsel fik blandt andet en pyjamas, to bomuldstrøjer, en chiffontop (trøje og top er på billedet ovenover) og undertøj! Score :)

Man kan nok bedst sammenligne C&A med H&M (sjovt hvordan det også hedder noget med X&X) da det jo er to highstreet-kæder, der satser bredt med billige priser og tøj til alle. C&A gør ligeledes en del ud af at løbende donere penge til forskellige projekter i de forskellige lande, hvor de sælger og producerer tøj. Eksempelvis donerer C&A 40.000 kroner – 20.000 kroner hver til  C&A Kolding og C&A Aarhus, som skal bruges til forskellige velgørende, lokale projekter i de respektive byer.

Det var i øvrigt sjovt at være i City Vest igen. Det er – indrømmet – et sted vi ikke kommer særlig tit, og vi var nok heller ikke kommet derud på egen hånd uden invitation. Både fordi det ligger i Aarhus V og vi selv bor i Aarhus C, og fordi vi jo også har Bruuns Galleri/Strøget hvis vi skal shoppe highstreet. Ikke desto mindre fik vi et godt indtryk af butikken, havde en hyggelig dag med de andre bloggere og er glade for vores nye tøj. C&A er helt klart en kandidat, hvis man skal have billige basisvarer :)

Sponsoreret indlæg

pæne sæt

 

Fra venstre: BZR overdel og underdel, Selected Femme overdel og underdel, Mads Nørgaard overdel og underdel, 2ND DAY overdel og underdel, Gestuz overdel og underdel

De matchende sæt er stadig ret aktuelle og kan også fint bruges her til efteråret. Måske endda især en kold efterårsmorgen, hvor man bare kan hoppe i en opdateret og lidt pænere udgave af et sæt joggingtøj/pyjamas! Det er den tanke jeg selv er fristet af! Ovenstående sæt synes jeg er ret flotte, hvor nogle er mere casual end andre. Prismæssigt er det også ret rimeligt med et sæt til omkring en tusse (især fordi de fleste af sættende er lavet af naturstoffer som silke og uld). Og som noget ekstra fejrer Boozt fødselsdag  med en stor kampagne fra d. 26. til 29. september. Der vil være en række tilbud, heriblandt 50% rabat på den billigste vare når du handler. Rabatkoden der anvendes ved dette tilbud er: BIRTHDAY (intet minimumsbeløb og gælder også på udsalgsvarer).

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Bruuns Bazaar x Louis Nielsen x S&L

Kender I det når man vil noget, sådan helt ind til benet? Hvor man næsten får det helt dårligt over at tænke på muligheden, så man prøver bare helt at lade vær og skyde det væk i stedet? Sådan havde jeg det dengang Lasse og jeg skulle finde lejlighed i Århus og vi ved ren og skær held fik at vide, at lejer var sprunget fra og at vi kunne komme til fremvisning med 15-20 (!) andre interesserede næste dag. Lejligheden var perfekt til os – to værelser i Århus C til billig leje. Og så var den ovenikøbet ret pæn. Men vi slog koldt vand i blodet, for der var jo så mange om buddet.

På samme måde har vi det med den konkurrence, vi nu er en del af i forbindelse med Louis Nielsen x Bruuns Bazar om en tur til New York med fly og hotel betalt (!!!). Rent statistisk set er oddsene bedre end ved lejlighedsfremvisningen: 1:4 mod 1:20. Men realistisk set er vi oppe mod et hårdt felt af dygtige bloggere, hvis læsere er crazy aktive på de sociale medier. Og på den måde kommer det nok til at bide os bagi, at vi har tøvet med at knytte Facebook og Instagram op på vores lille blog-geschæft. For det her bliver en konkurrence på ren og skær likes. Derfor har vi også valgt ikke at have høje forventninger (man er vel også jyde..). Men det skal nu ikke afholde os fra lige at dele et par tanker med jer om det hele. For at have lave forventninger er ikke det samme som ikke at gide det. OM vi gider det! Især efter et halvt års adskillelse og en nu blødende konto hos Lasse, der nok bevirker at næste store rejse for os sammen ligger meget langt ude i fremtiden (cue the violins, cue tudekiks…). Hold nu op hvor ville jeg gerne gå hånd i hånd med Lasse ned ad High Line og indsnuse duften af det store æble for første gang. Og det skal også nok komme til at ske, hvis ikke til december med Louis Nielsen, så en anden god gang. Men det ville godt nok være verdens bedste julegave at vinde konkurrencen! Og vi sender god karma, kys, sæbebobler og solskin afsted til jer, der gider bruge 30 sekunder på at lægge en stemme på os her. Og hey, intet er umuligt – den lille, perfekte lejlighed som virkede åndssvagt svær at få, den sidder vi faktisk i lige nu :)

Så kære læsere – hvis I vil gå ind og stemme på vores billede på Louis Nielsens Facebook-side HER, så er I bare RIGTIG søde! Det er I nu også alligevel ;) Nedenunder kan I se et par af billederne fra vores photoshoot, hvor vi bærer briller fra Louis Nielsen x Bruuns Bazaar-kollektionen. Når du stemmer, deltager du automatisk i lodtrækningen om et par valgfri briller fra kollektionen!

Stem HER :)

Sponsoreret indlæg

Konkurrence – vind for 5000 kr. fra Magasin

I anledning af Magasins grand opening her i Aarhus i uge 39 og 40 holder vi lige nu en Instagram-konkurrence i samarbejde med Magasin! :)

Det du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at finde enten den store taske, den store sko eller den store læbestift (alle er placeret tæt på Magasin) og få taget et billede sammen med en af de tre ting. Du poster så billedet på din Instagram-konto med de tre hashtags #magasinårhussidseloglasse #magasindunord #magasinårhus og vupti, så deltager du i konkurrencen om en pose fra Magasin fyldt med lækre efterårsvarer i kategorierne tøj, sko og bolig. 1. præmie har en værdi på 5000 kroner, 2. præmien er 1500 kroner værd og 3. præmien har en værdi på 500 kroner. Det, der kommer i posen, kommer selvfølgelig til at passe til dig (størrelse, alder, osv.) Hvis I kan tage nogle sjove/kreative/anderledes billeder, trækker det helt klart op når vinderen skal trækkes! (I får nok ikke svært ved at finde på mere kreative billeder end dem, vi tog ;) ). Vi synes det er lidt sjovt med en Instagram-konkurrence, da det er første gang, vi prøver sådan noget her på bloggen. Så vi glæder os til at se, hvad I finder på!

Konkurrencen kommer i øvrigt også til at køre hos Anna Wurtz og Pagik og slutter d. 2 oktober. Held og lykke!

HUSK forresten at der på fredag (d. 27/9) er 20% på sko og støvler i Magasin i Aarhus!

Sponsoreret indlæg

aubergine/squash parmigiana

Lasse og jeg er efterhånden blevet gode til en eller to gange om ugen at spise vegetarisk aftensmad. Ofte rækker fantasien ikke lige til andet end falafler og grønsagssuppe, men for nogle dage siden fik vi denne gode parmigiana fyldt med lækker smeltet mozzarella og fyldig tomatsovs. Den oprindelige opskrift stammer fra Sophie Dahls kogebog “Voluptuous Delights”, men jeg har ændret lidt på den. Her kommer min version:

Ingredienser: 1 squash, 1 aubergine, olivenolie, 1 dåse flåede tomater, 1 finthakket løg, 1 presset fed hvidløg, 1 håndfuld basilikum, et skvæt balsamico, salt, 1 kugle mozzarella, 1 dl rasp, parmesan efter smag

Squash og aubergine skylles og skæres i ca. 1 cm. tykke skiver. Skiverne saltes og når auberginerne begynder at “svede”, skal de duppes med lidt køkkenrulle. Skiverne pensles med olivenolie og bages ved 180 grader i 10 minutter eller til de er gennemstegte. Imens kan tomatsovsen forberedes. Løg og hvidløg klares først i olivenolie. De flåede tomater hældes ved og så smages sovsen til med balsamico, basilikum og salt. Sidst skæres mozzarellaen i skiver og rasp blandes med flager af parmesan (eller man kan rive det). Jeg fandt herefter et 30×30 cm ildfast fad, hvori ingredienserne lægges i lag. Først en smule tomatsovs, så squash/aubergine-skiver og sidst mozzarella, hvorefter rækkefølgen gentages. Parmigiana’en dækkes til sidst af et lag tomatsovs og rasp/parmesan-blandingen. Det hele bages i ovnen ved 180 grader i 30 minutter. Vi fik godt brød og en salat af tomater, basilikum, ærter og feta til. Velbekomme :)