Efterår med Brandfair.dk

Hasse og St. Pauls Apothek

St. Pauls Apothek udefra

Hasse Bank Johansen bag baren

Der laves drinks

Den færdige cocktail, The Ancient Aztecs

Sidsel smager på varerne

Flere lækre drinks

Rustikke skabe med et utroligt stort udvalg af alt hvad leveren begærer

Dr. Hyde’s Fixer Up

Vi var så heldige at blive inviteret til cocktails på St. Pauls Apothek, som ligger i Jægergårdsgade i Århus. Anledningen var, at en af medejerne af baren, Hasse Bank Johansen, for ikke så længe siden deltog i VM for bartendere – Diageo World Class Bartender of the Year. Her sluttede han på en rigtig flot 17. plads, som han selv er ganske tilfreds med.

Vi var blevet inviteret til blandt andet at smage Hasses egen drink The Ancient Aztecs, som han lavede under verdensmesterskabet. I drinken indgår Don Julio tequila, Mescal, honning, limesaft, ingefær og is. Ingen af os havde nogensinde smagt en drink som den før – den var røget, krydret, sød og syrlig i smagen. Meget speciel og rigtig god! Jeg var især vild med den :) Lige pt. er den ikke at finde på menukortet hos St. Pauls Apothek, men Hasse laver den alligevel ofte på opfordring fra gæster, som ikke kan undvære den gode cocktail. Navnet The Ancient Aztecs er valgt på baggrund af den inspiration, Hasse har draget fra Sydamerika, hvor han har rejst meget. Typen af alkohol, som er brugt i drinken, har nemlig rødder i den måde, man traditionelt fremstiller alkohol i visse dele af Sydamerika. Både mescal og tequila er lavet på agavekaktussen. Hasses drink figurerer i øvrigt også på World Class 50, som er en top50 over de bedste drinks ifølge alkoholproducenten Diageo.

Før vi forlod baren, fik vi også lov til at prøve en meget speciel drink ved navn Dr. Hyde’s Fixer Up, som blev serveret på ganske spektakulær vis med en røgfyldt beholder, der giver en røget smag til rommen, som befinder sig i en kolbe i beholderen. Når man mener, at rommen har taget nok røgsmag til sig, hælder man den op i et glas med is og nyder den. Det havde vi alligevel ikke set før! Men lækkert smagte den røgede zacapa-rom, der indeholdte en infusion af cola og chokolade.

Vi havde en rigtig hyggelig aften på St. Pauls Apothek og er stolte over at Aarhus har en af de 20 bedste bartendere i verden. Samtidig er apoteket i en klasse for sig. Det er sejt at byen også rummer steder, der tør være originale og nørdede i deres fag! Hvis man kan li’ god mad, eksperimenterende cocktails og hyggelige og intime omgivelser, kan vi meget kraftigt anbefale at besøge Hasse og St. Pauls Apothek.

Sponsoreret indlæg

   

9 kommentarer

  • Kathrine

    Det ser lækkert ud:)
    Sjovt at møde dig på Bodegaen i fredags, Lasse. Måske lidt frækt at spørge, om I måtte få vores bord, i stedet for at spørge om, I også kunne sidder der.. Men som du selv sagde, var du vist en fuld Lasse ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Det var også rigtig lækkert ;) Haha, det var virkelig ikke for at være ubehøvlet! Håber jeg ikke, at jeg var. Håber I havde en god aften alligevel :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • kathrine

      Haha, nej det sagde du også :) Vi havde en rigtig fin aften, tak! Håber jeg også, I havde!! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor sjovt. Var der selv i går med mit arb., så fik også set og smagt på nogle af deres (alkolholfrie) cocktails (venter mig jo ;)). Søgte på Insta på hashtagget og fandt også nogle af jeres billeder (og følger jer nu også dér)! Megahyggeligt sted og fedt med Jørgen Leth på toilettet (ok, lidt internt, men håber I forstår, haha!)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Det er nemlig et rigtig hyggeligt sted, ja! Og tillykke med graviditeten :) Tror faktisk ikke engang vi opdagede Jørgen Leth på toilettet! Måske var vi slet ikke derude, faktisk :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, tak. Det er lidt vildt, at jeg skal være nogens mor. ;)

      Ok, så må jeg hellere bare fortælle, at der kørte “et bånd” hvor Jørgen Leth snakkede (måske var det fra hans bøger – ved det ikke helt), så man blev lidt forskrækket, når man kom derud. Lidt pudsigt. Og ja, hyggeligt sted. Maden var nu ikke vildt god, men der var også fuld gang i baren, og det ER jo en cocktailbar, så man kan godt forstå, at maden måske ikke er sååå opprioriteret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Haha, ej hvor skørt! Det må vi lige lytte til næste gang ;) Nå da. Håber da vi får noget nogenlunde godt at spise, når vi skal ha’ brugt mit gavekort dertil. Måske skal vi bare prøve at komme på en dag, hvor der ikke er vild rush hour :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig lækkert ud – i har også fanget det hele ret godt på billederne! Cadeau for at lave virkelig gode sponsorerede indlæg. Man kan virkelig mærke, at i lægger energi og overvejelser i dem, så de bliver ekstra gode og en naturlig del af bloggen!
    Og mon ikke jeg skal en tur forbi St. Pauls Apothek næste gang jeg er i Århus

    http://www.stylewhim.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Anne :) Tusind tak for kommentaren! Det var virkelig sødt af dig at skrive. Vi gør bestemt også noget ud af, at vores sponsorerede indlæg bliver lige så gode, som dem, der ikke er sponsorerede. Det skal jo nemlig passe ind på bloggen. Ellers virker det jo bare tarveligt! ;) God tur på St. Pauls! Jeg har selv lige fået et gavekort dertil i fødselsdagsgave, så vi skal helt sikkert forbi igen snart ;) God søndag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår med Brandfair.dk