æblemuffins

I dag har vi en rigtig god opskrift på saftige og krydrede æblemuffins til jer. Perfekt efterårsspise! Og med 400 gram æble, yoghurt naturel og vegetabilsk olie som hovedbestanddele er kagerne jo dybest set sunde ;) Det er den dygtige Claus Meyer der står bag den oprindelige opskrift og I kan finde den her. Klar, parat, bag! (Hilsen Sidsel aka Peter Ingemann)

161013

Vintage shearling-jakke, C&A strik, H&M uldbukser og Nike Air Max 1 sneakers

Sådan var jeg klædt, da Sidsel og jeg var på Hotel Vejlefjord for noget tid siden :) Det var lidt køligt, så min elskede shearling-jakke blev luftet for første gang dette efterår. Uldbukserne er jeg stadig også rigtig glad for – de giver også god varme ;) Er helt vild med bladenes efterårsfarver. Det giver bare nogle rigtig gode billeder, synes jeg.

Sidsel og jeg kom forresten til at snakke om, hvad I mon synes om vores outfit-billeder. Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til det, men vi prøver at gøre lidt mere ud af billederne for tiden, sådan at de bliver lidt flotte at se på. Vi prøver at tage billederne nogle gode steder med godt lys, og vi redigerer dem lidt bagefter, så de bliver lidt mere lækre at se på. Nogen synes det er for meget, når man gør så meget ud af det – måske fordi det bliver for opstillet og redigeret? Andre synes på den anden side det er kedeligt, hvis man bare står op af  en mur og billedet måske er uredigeret. Hvad foretrækker I? Let us know :)

Won Hundred – Aarhus

Mens jeg var i USA, skiftede Won Hundred i Aarhus adresse fra Guldsmedgade til Volden 20, og det var først for nyligt, jeg havde tid til at kigge forbi og se den nye butik. Der er blevet rigtig flot, og jeg synes, de har valgt et godt sted til den nye forretning. Won Hundreds efterårs- og vinterkollektion imponerede som sædvanligt, og jeg kunne især godt li’ overtøjet til kvinder (seje jakker!) og striktrøjer og overtøj til herrer. Især denne læderjakke, denne strik og denne strik måtte hellere end gerne flytte ind i min garderobe!

Just Cavalli: vinderen

Så er konkurrencen slut, og vi har fundet en heldig vinder af en Just Cavalli-parfume, som korrekt havde svaret, at de tre ord, der beskriver den nye parfume er fræk, forførende og dristig :)

Vinderen blev Marianne Syvsig, som kan overraske sin kæreste med en lille gave – tillykke! Vi har kontaktet dig pr. email.

Hvis I vil vide lidt mere om parfumen, kan I læse min anmeldelse af den her.

Vi håber I er klar på lidt flere konkurrencer! Ud over den ASOS-konkurrence, vi har kørende lige nu, kommer der også allerede i løbet af den kommende uge endnu en sej konkurrence til jer :) Så stay tuned og god søndag!

Sponsoreret indlæg

161013

Sko fra sixmix (lignende her), kjole fra Vanessa Bruno Athé (her), frakke fra COS (her), smykker fra Carré, taske fra Mulberry

Her har I første indlæg fra Vejlefjord! Det er godt nok kun billeder af undertegnede, men det er taget ude på vores balkon. Vi var så heldige at blive rykket op i en junior suite, fordi der var lidt rod med datoerne. Det siger man jo ikke nej tak til! Så pludselig sad vi der med den bedste udsigt :) På billedet har jeg ny kjole på, som jeg har fået i forsinket fødselsdagsgave af Lasse. Jeg er super glad for den! Så lækker kvalitet, enkel men alligevel med den lille draperingsdetalje foran og så med lange ærmer, så jeg kan holde varmen i den. Dette indlæg indeholder affiliate links.