Memphis Roadhouse, Aarhus – Sidsel & Lasse
zalando collection

Memphis Roadhouse, Aarhus

Menuen hos Memphis Roadhouse (billede lånt af Byens Spiseguide).

Jeg snacker peanuts før maden kommer :)

 

Lidt af sauceudvalget (man kan lige spotte lidt af ‘For helvede saucen’!

 

 Ribs, brisket, fritter, cajun corn og pink cole slaw.

Ribs, mashed potatoes, porto bello mushrooms og pink cole slaw.

Cookie skillet med vanilleis.

Her i weekenden aflagde vi for første gang det relativt nyåbnede Memphis Roadhouse ved åen i Aarhus. Jeg havde fået et gavekort dertil i fødselsdagsgave, og det brugte jeg til at overraske Sidsel med sammen med blomster og en tur i biografen (vi så Don Jon – sjov og anbefalelsesværdig, synes vi!).

Memphis Roadhouse slår sig op på at være et ægte amerikansk spise sted med alt hvad der hører sig til. Om eftermiddagen kan du få forskellige amerikanske take-away sandwiches og deslige. Om aftenen står den på barbeque specialiteter – og det var altså dem, vi var kommet for at prøve.

Som I kan se, fik jeg en Combo Platter med ribs og brisket med fritter, coleslaw og cajun corn til. Sidsel fik Kansas City ribs med bagte Porto Bello svampe og cole slaw. Maden blev serveret rigtig hurtigt og selvom det måske ikke ser vildt appetitligt ud i al sin brune fedtethed, så smagte det rigtig godt! Vi kunne dog begge godt ha’ ønsket os at deres ribs var en lille smule mere saftige. Det kunne der rettes op på med en omgang af deres hjemmelavede sauce, men det havde stadig været et plus :) Derudover syntes vi også begge, at deres pink cole slaw havde lige lovlig meget eddike i sig. Men det er måske en smagssag. Resten fejlede bestemt ikke noget, og jeg synes, det var et stort plus med det brede sauceudvalg. Jeg fik også et par små flasker med meget (!) stærk chilisauce, som jeg prøvede lidt af :)

Til dessert delte vi en cookie skillet – en friskbagt småkage i en lille pande med vanilleis ovenpå. Selvom den ikke så ud af meget, var den mere end rigeligt til os begge. Den smagte dejligt og lå tungt.

I alt kom vi af med omkring 530 kroner for to hovedretter (begge med tilkøb af én omgang tilbehør), dessert, cola og vand. En ganske udmærket pris, synes vi. Personalet var rigtig søde og venlige, og sørgede for at vi fik alt det, vi skulle bruge, så der var bestemt ingen klager der. Med hensyn til restaurantens indretning, synes jeg måske godt der kunne ha’ været gjort lidt mere ud af at peppe den amerikanske stemning op. Det kan efter min mening godt gøres uden at det bliver kikset. Det var næsten lidt for strømlinet og fint. Der måtte gerne være lidt mere hyggestemning :) Men det hører til i småtingsadelingen. Alt i alt gik vi meget mætte og tilfredse derfra :)

Følg Memphis Roadhouse på Facebook HER og se deres menu HER.

2 kommentarer

  • Det ser rigtig lækkert ud. Min kæreste vil også gerne derind, men han synes det er et sted han heller vil have en ven med. Hvad synes du om konceptet Sidsel??

    http://josefinejacobsen.dk/ – Jeg holder en giveaway lige nu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hehe, det er måske også lidt en gang mandemad, de serverer. Men hvis man trænger til et greasy og lidt syndigt måltid, så kan det anbefales. Også til piger ;) Den aften vi var der var fordelingen af køn også omkring 50/50..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

zalando collection