Konkurrence: Vind et Olympus Pen Lite E-PL5

Så har I muligheden for at vinde et rigtig lækkert hybridkamera fra Olympus! Vil I vide lidt mere om kameraet først, kan I læse vores anmeldelser af det HER og HER.

For at deltage i konkurrencen om et spritnyt Olympus Pen Lite E-PL5, skal du lægge et billede på Instagram med hashtagget #olympuspensidseloglasse (ja, vi kunne ikke finde på noget kortere, der gav mening). Temaet for billedet skal være jul – vi elsker selv julen, og vi synes, det kunne være rigtig sjovt at se, hvordan jeres julebilleder kunne kunne se ud. Der er helt frie tøjler, så vær gerne kreative! Man må også gerne deltage med mere end ét billede – bare husk at bruge hashtagget hver gang og HUSK at vi ikke kan se dit billede, hvis du har en lukket profil. Vi glæder os til at se jeres bud :)

Hvis du ikke selv har en Instagram-konto, men gerne vil deltage alligevel, vil vi foreslå at du deltager gennem en af dine venners Instagram-profiler eller på en eller anden måde låner en smarthphone, så du kan deltage. Man kan også godt deltage, selvom ens profil er lukket – det billede, du bruger hashtagget på, bliver offentligt, men resten er din profil er stadig lukket.

KONKURRENCEN SLUTTER D. 3/12 kl. 12.00, så skynd jer at deltage! :) Vi udtrækker en vinder og viser billedet på bloggen. Vinderen vil blive kontaktet via sin Instagram-konto.

I kan forresten følge mig og Sidsel på Instagram på @lasseribergard og @sidselhh samt Olympus Danmark på Facebook her.

Sponsoreret indlæg

Julegaveidéer til under 500 kroner

1. Royal Republiq pung 2. Herschel rygsæk 3. ASOS læderrygsæk 4. COS cashmere halstørklæde 5. Carhartt hue 6. COS bælte 7. RAINS taske 8. Wood Wood ur 9. Ted Baker pung 10. Wood Wood kasket 11. New Era kasket 12. Timex ur

Nu nærmer den søde juletid sig jo, og i den anledning har jeg igen i år sammensat en lille collage med forslag til julegaver under 500 kroner, man kunne give sin mandlige kæreste, bror eller ven :) Accessories er altid gode som gaver, synes jeg. De falder for det meste i god jord, og er til at betale. De fleste mænd kan ofte bruge en ny pung, taske eller et lækkert halstørklæde ;) Klik på navnene for at komme til varen.

EKSTRA TIP: Brug koden ASOSCHRISTMAS13 og spar 15% på alle ikke-nedsatte varer hos ASOS. Koden gælder t.o.m d. 27/11 kl. 24.00 – køb for max 5000 DKK på ordrer til Danmark.

Indlægget indeholder affiliate-links

Hvad laver vi på en dag med tømmermænd?

Vi ser lige så godt ud, som vi har det..

En del af årsagen til tømmermændene står som en lille påmindelse på køkkenbordet.

Jeg havde åbenbart købt chicken sticks i 7/11 og lagt dem i køleren til dagen efter. Forward thinking!

Sidsel lavede mega lækker french toast, som blev fortæret overraskende hurtigt.

.. Og det skulle naturligvis på Instagram! #guf

Så smutter vi på indkøb! Her er det mig, der er i gang med en halv liter skummet uden for Brugsen i Jægergårdsgade. Vi købte også blomster.

Efter et smut i Bruuns Galleri endte vi på Burger King. Twister fries <3

Nu er vi hjemme igen, og Sidsel hygger med computeren i skødet, mens jeg napper en lille lur ved siden af hende.

Det er aften, og før vi skal ud at drikke igen (!), laver Sidsel en tærte med porre og bacon. Haps! På billedet er også blomsterne fra Brugsen ;)

Håber I syntes det var sjovt at få et lille indblik i, hvad vi kan finde på at foretage os, når vi er ramt af tømmermænd. Som I kan se, står den på mad og drikke i en del forskellige afskygninger, hygge i vores lille lejlighed og gerne noget frisk luft :) Når vi engang i mellem bliver interviewet, bliver vi tit spurgt om, hvor meget af vores “virkelige” liv vi viser, og hvor meget, der er vores “blogliv”, hvis I forstår ;) Derfor tænkte vi, at vi for en gangs skyld ville vise lidt, som I ellers ikke plejer at se.

Hvordan ser jeres tømmermændsdage ud? Mere mad (hvis det er muligt?) Film? Vi kunne også godt bruge lidt inspiration til vores dage med tømmermænd :)

171113

Jakke fra T by Wang (lignende her), læderbukser fra H&M Trend (lignende her), strik og halstørklæde fra Weekday Collection (lignende her), hue fra AA (her), sneaks fra Nike (her), solbriller fra Ray Ban (her)

I Århus var vejret helt fantastisk i søndags. Lasse og jeg gik en lang tur ned til vandet og omkring i Risskov. Det var dejligt at få lidt ud af søndagen inden de mange juefrokostweekender starter! Efter gåturen tog vi hjem og lavede hønsesalat til frokost. Vi havde en ambition om at efterligne den fra Vesterlauget, som vi også har vist her på bloggen. Det lykkedes faktisk overraskende godt! Vi smider nok en opskrift op inden så længe :) I dag står den på arbejde i Weekday og ugens anden julefrokost, denne gang med pigerne fra Sydney. Glæder mig allerede! I morgen bliver nok knap så sjov…

Indeholder affiliate links

Morgenmad til weekenden: french toast

En ny favorit herhjemme er klassikeren french toast eller på dansk: arme riddere. Vi har ellers som regel lavet pandekager om morgenen, hvis vi trængte til noget lækkert, men pandekagerne har altså fået en skarp konkurrent. Med french toast får man næsten en krydsning mellem en kanelsnegl og en pandekage. Brødet er dejligt svampet indeni og har en chewy karamelliseret yderside med et hint af kanel. Prøv det her i weekenden, hvis I trænger til noget godt – I vil ikke fortryde det!

Til 4-5 stykker french toast:

4-5 skiver franskbrød i tykke skiver, 1 æg, 2 dl. mælk, 5 spsk. sukker, 1 tsk. kanel, en spsk. smør

Først skæres alle skorper af brødet, så der kun er “indmaden” tilbage. Dernæst dyppes skiverne i æg og mælk, som man har pisket sammen (lad dem lige suge lidt). Sukker og kanel blandes på en tallerken, hvorefter skiverne vendes i blandingen. Smør varmes på en middelvarm pande (pas på med varmen, karamel brænder let) og skiverne steges 3-4 minutter på hver side eller indtil de er gyldne og sprøde udenpå. Vi spiser gerne vores french toast med fx hindbær- eller brombærmarmelade, sirup, bananskiver eller friske bær. Velbekomme!