outfit + ny rygsæk – Sidsel & Lasse
Hønsesalat ala Vesterlauget

outfit + ny rygsæk

H&M bomber, H&M dunjakke, C&A sweatshirt, COS skjorte, DAY Birger et Mikkelsen jeans, Yesterday/Today/Tomorrow rygsæk, Vans hue og Vans slip-ons

Kører lige lidt lag-på-lag igen – det fungerer bare, når det er så koldt! Så har jeg (endelig) også fundet ud af at sætte min hue lidt anderledes! Har længe beundret de fyre, der kunne bære hipsterhuen (der, hvor den kun dækker toppen af hovedet og ikke rører ørene). Jeg har selv ihærdigt forsøgt mig med det, men lignet en nar hver gang. Nu synes jeg selv, det lykkedes mig at ramme den!

Og så har jeg sørme også fået ny rygsæk! I husker måske Memoire Clothing, som jeg skrev om her for et års tid siden. Mærket og webshoppen drives af Martin fra Århus, som giver 20% af overskuddet af salget går derfor til hjælpeorganisationer, der arbejder med at rådgive og støtte demensramte og deres pårørende. Jeg synes det er virkelig flot, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe Martin med at sprede kendskab til hans eget mærke, Memoire Clothing (som har en sommerkollektion på vej) og til de andre mærker, han er begyndt at forhandle på sin webshop. Det er blandt andet Yesterday/Today/Tomorrow, som altså har lavet rygsækken. Den findes også som messenger bag og de kommer i tre forskellige farver. I hele december smider Martin også en læderkortholder fra Snapper oven i ordren, hvis man bestiller noget :)

OG som en lille bonus til jer, kan I spare 20% på Memoire Clothings webshop med koden ‘sidseloglasse‘. Bum! :)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hønsesalat ala Vesterlauget