outfit + ny rygsæk

Sidsel & Lasse 2009 #1

2009 var på mange måder et vigtigt og skelsættende år for både Lasse og jeg. Det var året hvor jeg besluttede mig for at søge ind på MMC, hvor Lasse besluttede sig for at han ville læse Medievidenskab (om det så skulle koste ham op til flere sabbatår) og hvor vi sammen var på vores første store rejse sammen til Sydamerika. Året startede egentlig som 2008 slap med en masse arbejde. Lasse var fortsat i H&M, hvor han var meget gladere end de måneder han havde tilbragt i Fakta. Jeg boede stadig i Galten og arbejdede som receptionist i min mors kiropraktorklinik, som lærervikar på min gamle folkeskole og som pædagogvikar i forskellige børnehaver og fritidshjem. Mange af pengene vi tjente skulle bruges på en rejse. Vi havde snakket om mange forskellige destinationer, men da Sydamerika kom op at vende var vi hurtigt enige om, at det var der vores drømmerejse skulle gå til. Lasse havde haft spansk i gymnasiet og ville rigtig gerne have mulighed for at holde sine sprogegenskaber ved lige, og i Sydamerika er det helt essentielt at man kan sproget. Så det blev altså destinationen. Vi sparede og sparede og i april 2009 drog vi så afsted. Vi startede i Ecuadors hovedstad Quito, hvor vi havde et par dage til udforskning af byen. Quito var meget larmende og forurenet, og det hotel vi var indlogeret på var ret snusket. Hvad gør man så? Man slår op i Lonely Planet! Her fandt vi hostellet “Magic Bean”, som bare var så hyggeligt og fint. Det kan virkelig være vigtigt for oplevelsen af en ny by at man har en god “base”. Så nu vidste vi, at vi havde gode senge at sove i, et velfungerende bad og god morgenmad. Vi fik set en del i Quito – bl.a. kom vi til Mitad del Mundo – ækvator på spansk (eller midten af verden i virkeligheden!). Det er ret sejt at tænke på, at man har stået præcist på den midterste breddegrad på jorden :) Efter udforskning af hovedstaden drog vi videre til skønne, dejlige Galapagos. Her ventede to uger med sol, turkis hav, rigt dyre- og planteliv og masser af hyggelige stunder på vores lille båd “Rhomba”. På båden mødte vi også samsingere Line og Stig, som vi stadig ses med i dag. Efter en masse snorkling, strandture osv. på øerne fløj vi tilbage til Quito og tog herefter til byen Banos. Banos er kendt som feriested for ecuadorianerne og byen byder både på termiske bade, vandfald og vulkanudbrud, hvis man er heldig. Her havde vi det skægt med vores nyfundne rejsepartnere. Den stod på ATV-kørsel, abereservat, jungletur, badning og vulkansightseeing. Og så var det i øvrigt også stedet, hvor Lasse valgte at ørle ud over vores værelse (og min backpack!) efter en lidt for vild bytur. Så stod Sidsel der med tysk på A niveau og skulle forklare to spanske rengøringsdamer, at hendes kæreste havde brækket sig. Det blev til sætningen “mi novio….vomitar” og så selvfølgelig en masse undskyldende ansigtsudtryk. De fattede heldigvis budskabet og syntes vist vi var lidt sjove :) Vi endte med at rejse rundt i Ecuador med Line og Stig i tre uger og skiltes først, da de fløj hjem fra Lima i Peru. Kort forinden havde vi tilbragt en uge i surferbyen Mancora, hvor der var liv og glade dage! Vi boede i det fantastisk Casa de Jesus, og Jesus var altså en sjov fyr. Han røg mindst tre joints om dagen og spillede Bob Marley så tit han kunne komme til det. Det var kun os fire, der boede der, så det var vældigt hyggeligt at stå og lave mad i udendørskøkkenet med “Buffalo Soldier” kørende i baggrunden og Jesus i en kæmpe koger ovre i hans strandstol! Efter vi skiltes med samsingerne havde vi et stramt program der hed Ica-Huacacina-Arequipa-Puno og så Bolivia til sidst. På de par uger vi rejste ned gennem Peru oplevede vi både at surfe på sandklitter, se Nazca Lines, fodre lamaer, se de flydende sivhytter på Titicaca-søen og meget mere. Bolivia var et kapitel for sig og beviste at Sydamerika kan være et udfordrende kontinent at rejse i. Vi havde oprindeligt planlagt at se La Paz, saltsøen ved Uyuni, til sidst Machu Pichu og så tilbage til Lima for at flyve hjem. Sådan skulle det ikke gå… Vi kom fint til La Paz og så videre til Uyuni, der var en virkelig surrealistisk oplevelse (nederste billede stammer derfra). Men herfra begynder det at gå galt. Først går vores bil i stå midt i saltørkenen kl. 16 om eftermiddagen. Herefter beslutter vores chauffør sig for at gå(!) ind til nærmeste by og efterlader os i bilen med hans 16-årige datter og hendes spædbarn. Godt så. De næste timer gik med at vente, og da ventetiden blev for lang begyndte vi at fortælle historier og skulle gætte sande og falske historier hos hinanden. I bilen, viste det sig, sad bl.a. to israelere, der lige havde aftjent deres værnepligt. Den ene havde været snigskytte. Først kl. 24 kom vores chauffør tilbage med benzin! I den tid vi ventede lærte jeg mere om mine medpassagerer end jeg ved om mange af mine tætteste venner. Det var virkelig specielt at sidde der i uvisheden og ikke have andet end hinanden. Det endte jo heldigvis godt og vi kom ind til vores hostel og videre fra Uyuni næste dag. MEN, det skulle da ikke være helt nemt for os, så derfor sørgede jeg lige for at redde mig en omgang roskildesyge (eller noget, der ligner, det er vist aldrig blevet helt afklaret..). De næste ti timer var med sikkerhed de længste i mit liv. Busturen tilbage til La Paz foregik ad grusvej og det eneste jeg kunne var at ligge nede på gulvet og sprutte. Det var nok også der jeg blev helt sikker på, at Lasse var oprigtigt glad for mig. Jeg er ikke sikker på at jeg selv havde gidet sådan en ulækker klump med kropssafter (sorry…) ud over det hele… Men han var en helt og fik mig bakset op på et hostel i La Paz og rendte efterfølgende byen tyndt efter piller og suppe til mig. Lige meget hjalp det og til sidst måtte vi til læge. Jeg blev heldigvis rask igen og så var vi endelig på vej til vores Machu Picchu trek…troede vi. For der rasede desværre en konflikt omkring retten til olie og land i regnskoven på daværende tidspunkt og for at demonstrere mod regeringen havde de lokale bønder barrikaderet vejen ind til Cuzco og Machu Picchu med store sten tværs over vejen. Så vi kom ikke længere end en lille bondeby ca. 30 km udenfor Cuzco og vi var selvfølgelig helt grædefærdige over det. Trekket var betalt hjemmefra og Machu Picchu skulle jo være højdepunktet på turen. Vi var godt slukørede efter det og ville egentlig bare gerne hjem til Danmark så hurtigt som muligt. Men vi havde stadig godt en uge at gøre godt med, så vi besluttede os for at rejse samme vej tilbage til Peru og Lima som vi var kommet, og så måtte resten af turen bare få fuld skrue med lige det mad man ville ha’ og lige det hostel man ville bo på! Jeg husker stadig den sidste uge som god, men æv hvor ville jeg gerne ha set inkaruinerne!! Som I nok kan høre byder sådan et par måneder på virkelig mange oplevelser og derfor er denne del af føljetonen også delt op. Inden jul får I sidste del af beretningen fra 2009, det lover vi ;)

   

8 kommentarer

  • ida

    Åh, sikke en masse minder, det frembragte – jeg har været alle de steder i Ecuador, du nævner, på nær Mancora, og nogle stykker til! Galapagos vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og jeg skal uden tvivl tilbage engang!
    Hvordan kan det være, at jeres valg faldt på Ecuador? Var det hovedsaligt, fordi I gerne ville besøge Galapagos, eller? :) Bare ren nysgerrighed, fordi det ikke er så tit, man møder nogen, der har været der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Dejligt at høre! Det er nok sådan noget, man vil huske resten af sine dage :) Ja Galapagos står også som et af mine absolut bedste rejseminder! Ja det var primært pga. Galapagos, og så var de tre lande bare passende i forhold til de to måneder vi havde at rejse i :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Dejligt, dejligt indlæg! Elsker de meget personlige af slagsen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Uhh elsker disse indlæg, det er så sjovt og spændende at høre om. er glad for i vil dele disse ting med os :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super sjove billeder.. Der er sket noget:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

outfit + ny rygsæk