Sidsel og Lasse 2009 #2

Så kom vi hjem fra Sydamerika – hva’ så? Jeg kan stadig huske dagen vi ankom i Kastrup og tog toget hjem til Århus. Vejret var fantastisk. Dansk sommer når den er bedst og noget helt andet end det vejr vi forlod. Lasse og jeg sad overfor hinanden og lænede vores trætte hoveder op ad ruden. Der bølgede skov og strand og rapsmarker forbi og jeg tror for første gang at jeg helt og aldeles forstod ordsproget “ude godt, hjemme bedst”, hvilket ellers ikke taler særlig meget til min vagabondnatur. Den første tid efter vores rejse gik med lige at fordøje det hele og bare være sammen med hver vores respektive familie. Vi fik også klemt en weekendtur til Samsø ind, da vi allerede savnede vores rejsebuddies så meget ;) Line og Stig viste os deres smukke ø og vi havde en dejlig weekend med jordbærplukning, sightseeing, bytur (på dokken, haha) og tømmermændspleje på Dæj Glovi Grill! Det må vi vist snart gentage. Og så skete der jo også en ret skelsættende ting den sommer for fire år siden – vi valgte nemlig at starte bloggen! Jeg tror både Lasse og jeg følte, at der gik lidt stilstand i den efter vores tur, så lige så stille startede Lasse op med bloggen “Lasses Sager”, bare for at prøve mediet af, og så fik jeg stille og roligt “iglet” mig fast! Inden længe var bloggen omdøbt til “Sidsel & Lasse” and the rest is history ;)

For mit vedkommende kunne jeg heller ikke gå helt i stå af en anden grund – jeg stod med en snarlig deadline for, hvornår jeg kunne søge om studieplads. Jeg var relativt afklaret omkring, at jeg gerne ville læse igen efter sommerferien, men jeg anede ikke hvilket studie! I sidste ende blev det et møde med min gode venindes fætter, der gjorde udfaldet. Vi var til hendes studentergilde og jeg faldt i snak med ham ved et tilfælde. Han begyndte at fortælle om MMC og inden aftenen var omme var jeg solgt. Her kunne jeg både få noget virksomhedsfagligt, noget kommunikativt og noget medierelateret – og undgå number crunching! At uddannelsen foregik på engelsk var bare et ekstra plus. Resten af forløbet foregik uden så meget spænding, jeg var heldig nok til at have et snit, der tillod mig at vælge frit på alle hylder, og vidste altså at jeg var sikret en plads, når mit valg var truffet. Det var fantastisk at vide det, men samtidig skræmmende, for så gjaldt det jo om at vælge rigtigt! Det synes jeg heldigvis i dag at jeg gjorde. Hvis jeg skal fortælle en lille hemmelighed, så overvejede jeg faktisk ret kraftigt at søge ind på Medievidenskab, ligesom Lasse. Jeg tror det er godt at jeg i sidste ende valgte noget andet. Og jeg var da også ked af det på Lasses vegne, da han ikke blev optaget samme år som jeg søgte MMC. Heldigvis var tredje gang lykkens gang! Men det bragte os altså i en situation, hvor vi ikke længere kunne “følges ad”. Jeg begyndte på rusforløb med fuld skrue efter sommerferien og Lasse snuppede endnu et år i H&M. Vi fik det heldigvis til at fungere, og Lasse var virkelig tålmodig og stolede meget på mig (også når jeg kom vraltende midt om natten iført præstekostume, cowboyhat og med sjofle ting skriblet i sprittusch på min krop…). Jeg er så glad for at være i et forhold, hvor man lader den anden have et seperat liv også. Jeg husker stadig mit første år på uni som en fest – og ikke som et langt skænderi med Lasse. Der var i virkeligheden relativt få gnidninger, på trods af, at vi levede ret forskellige liv det år. Og det var derfor heller ikke svært at træffe beslutningen om, at begynde på at lede efter en fælles lejlighed. Den jagt blev desværre længere end forventet, og I må derfor vente med at høre mere om flytningen til vi når 2010, men den byder bestemt også på gode historier :) På trods af at Lasse og jeg nåede en af de første hårde prøvelser i vores forhold i 2009, så husker jeg det også som et godt år, hvor vi samtidig gjorde plads til bare at være os to nogen gange. Et af vores “retreats” har altid været Lasses families sommerhus ved Ebeltoft, og det besøgte vi også et par gange det år. Vores sommerhusture er næsten blevet helt rituelle. De starter med den flotte bustur, så en stor indkøbstur i Kvickly og Netto. Den står altid på bøffer, lækker brunch og tit en lille kage eller to. Imens vi handler eller går tur bliver der tændt for varmen i sommerhuset, og når man så vender tilbage er hytten dejlig varm og man kan hoppe ned i den stribede sofa og se lidt dårligt fjernsyn. Sådan en tur kan virkelig fjerne alle ens bekymringer!

Det var vist hvad jeg lige havde at tilføje om 2009 – jeg nåede lige akkurat at skrive det inden jul, som jeg havde lovet ;) Kan I nu alle have en rigtig dejlig lillejuleaften!

I kan læse alle indlæg i føljetonen her: 200720082009 #12009 #22010201120122013201420152016

ASOS faux shearling

Asos bikerjakke, Asos pilotjakke, Asos bomberjakke

Rigtig mange af jer har spurgt til min shearling jakke HER, fordi I gerne ville finde en lignende :) Min er jo vintage og købt over eBay, så der har jeg været lidt heldig. Men men men – nu faldt jeg så lige over disse jakker hos Asos, som desværre ikke er af ægte læder, men som godt nok er ret seje alligevel! De koster så også kun 650 kroner, så det er jo til at overkomme. Og så synes jeg faktisk det kunstige læder ser ganske fint ud i forhold til så meget andet pleather. Personligt synes jeg faktisk bomberjakken er den sejeste. Den minder lidt om denne fra T by Wang til herrer. Prisen er dog en lidt anden ;)

Indlægget indeholder affiliate links

101213

Wood Wood strik, H&M skjorte, DAY Birger et Mikkelsen jeans, Vans sko og Vans hue

Ja, her får I så lige hele mit outfit med min nye strik fra Wood Wood :) Jeg har afleveret den ene af mine to eksaminer, så nu mangler jeg bare en arbejdsdag i H&M i morgen og så står den ellers på julehygge med familien hjemme i Århus Nord! Jeg håber, I har fået styr på både eksaminer og de sidste julegaver, så I også kan holde jul og stresse lidt af :)

Instagram lately

1. Vi har DR K på besøg i stuen – uuh.. 2. Jeg har taget min røde julehue på! 3. Møllestien i Århus om aftenen. Flot! 4. Århus Teater by night. 5. Sidsel til Finders Keepers 6. Hr. og Fru Rulam på tur :) 7. Den vildeste omgang hjemmelavet hønsesalat 8. Spiser på CANBlau med familien 9. Buttplug eller lysestage? #kähler

Til jer, der endnu ikke følger mig og Sidsel på Instagram (@lasseribergard og @sidselhh) – en lille opdatering med de seneste Instabilleder. Det er bare sådan en god måde at vise jer, hvad vi lige går og laver i hverdagen :) Altså de småting, der måske ikke lige nødvendigvis er blogpotentiale.

Og så lige en bonusvideo – en lille klip af mig, der laver lidt sjov med noget julekokain:

 

God lørdag for søren!

New in: Wood Wood Fitzroy knit

Har helt glemt at vise jer min nye strik fra Wood Wood, som jeg faktisk har fået brugt en del allerede. Købte den på Asos med en lille rabatkode, så jeg fik den lidt billigere end hvis jeg købte den i en butik. Jeg er generelt ret stor fan af Wood Wood, men når man er på SU, kan priserne godt være lidt høje for den slatne pengepung. Derfor er det jo bare om at slå til, når der er lidt at spare :)

Den er godt nok udsolgt hos Asos nu, men I kan stadig finde den på Wood Woods egen webshop HER i grå og HER i sort.