• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

fredagsmusik: hvad lytter jeg til pt.

        

En virkelig blandet landhandel, må man sige. Men ikke desto mindre, er det her altså noget af den musik, jeg lytter til for tiden :) For tiden er jeg helt pjattet med covers – hvis de er gode, vel at mærke. George Barnett har lavet covers af blandt andet Get Lucky med Daft Punk og Swimming Pools med Kendrick Lamar. Sindssygt gode covers! Hør dem! I skal også ta’ at høre Matt Corbys cover af Lonely Boy med Black Keys – damn, han kan synge!

Resten af numrene er mere eller mindre med inspiration fra en ny playliste på Spotify, som jeg følger. Det er min ven Alexander, som jeg var i San Diego med. Han har en god musiksmag, som jeg digger!

Som opvarmning til bytur eller bare en god weekend kan I jo slutte af med Desabafo! Fantastisk party-nummer, som altid får mig i stemning :)

GOD WEEKEND!

Uniqlo basic high neck

For noget tid siden faldt jeg helt tilfældigt over nogle basics fra Uniqlo på Emils blog, og tænkte at det var da godt nok nogle fine basisvarer til rigtig gode priser. Især synes jeg at disse højhalsede, langærmede t-shirts var nice. Desværre kom jeg frem til, at Uniqlos engelske webshop kun sender til UK. Men jeg gav ikke op, og fandt i stedet denne sælger
Da Sidsel kom hjem fra Sri Lanka i foregårs og jeg viste hende dem, sagde hun, at jeg straks mindede hende om nogle gymnasiefyre fra Katedralen (gymnasium her i Århus), som hun havde set i byen. De havde rullekravetrøjer, guldkæder og grydefrisurer. Det er åbenbart det nye! Tror dog jeg holder mig fra guldkæde og grydefritz. Og så er det jo ikke rigtig en rullekrave, men bare en højhalset t-shirt, right? ;) Er nemlig ikke den store fan af rullekrave til mænd, men disse går meget bedre an, synes jeg!

Update: sælgeren har åbenbart fjernet netop dette produkt fra eBay lige pt. Mon ikke de kommer igen senere? :)

St. Pauls Apothek, Århus

For noget tid siden var Sidsel og jeg ude at spise og bagefter tog vi i biografen for at se The Wolf of Wall Street :) Valget af restaurant faldt på St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade, hvor vi før har været forbi for at drikke drinks. Vi havde dog ikke prøvet at spise der før, så det var vi jo nødt til at prøve! Vores forventinger var lidt blandede, da vi havde hørt lidt forskelligt om maden på stedet. Heldigvis blev vores tvivl gjort til skamme.

Til forret fik vi begge røget laks med æble og peberrodscreme, brøndkarse og rugbrødsknas. Virkelig, virkelig lækkert! Og portionerne var også godt store. Det var især dejligt at få serveret et ganske pænt, stort stykke laks. Til hovedret fik Sidsel braiseret svinebryst med en slags sauerkraut og jeg fik torsk med blomkål. Igen virkelig lækkert og dejligt mættende. På St. Pauls Apothek får man, i stedet for vin, cocktails til maden, og man kan vælge at få én cocktail pr. ret, man får serveret. Vi valgte dog at nøjes med en cocktail til hovedretten, og valgte de cocktails, de selv anbefalede, passede til retterne. Jeg fik derfor en Banks Margerita til min ret, og Sidsel fik en La Boheme til sin. De var begge virkelig dejlige og friske, og passede godt til retterne. Også dejligt at prøve noget andet end vin til maden, synes vi. Til dessert fik jeg Pære Belle Helene ala St. Pauls Apothek og Sidsel fik en dessert med citron crème, knas, hvid chokolade og marengs. Jeg var ganske tilfreds med min dessert, mens Sidsel fandt sin lidt for syrlig. Derfor byttede vi lige desserter halvvejs, så vi kunne prøve hinandens.

Vi blev placeret ved et lille bord, hvor man sidder skråt over for hinanden og relativt tæt på de andre gæster. Hvis man er i humør til at sidde lidt mere for sig selv, er der dog også mulighed for at få en anden plads. Stemningen er meget intim, hyggelig og uformel, og St. Pauls Apothek er indrettet gammeldags på den helt rigtige måde. De fleste borde står dog ret tæt på hinanden. Betjeningen var lige som den skulle være – venlig, uformel og opmærksom uden at blive påtrængende.

Prisen for 2 x 3 retter, to cocktails samt brød og vand blev 740 kroner, hvilket vi synes var en ganske rimelig pris alt taget i betragtning. Det er ikke i den billige ende, men bestemt heller ikke i den dyre. Fredag og lørdag koster menuerne 50 kroner mere, end de gør resten af ugens dage. Så var vi kommet mellem mandag og torsdag, var vi sluppet med 640 kroner.

Vi siger tak for mad og kan kun anbefale St. Pauls Apothek til andre, der gerne vil ha’ god mad i hyggelige omgivelser :) Vil I vide lidt mere om stedet, kan I læse HER om sidste gang vi besøgte det. Der fokuserede vi mere på drinks og Hasse Bank Johansen, som er medejer af stedet.

FORRESTEN! Hvis I kunne tænke jer en virkelig lækker oplevelse på netop St. Pauls Apothek, kan i d. 6/2 for 595 kroner få en helt speciel oplevelse på St. Pauls Apothek hvor Hasse fra St. Pauls og Emil Seth Areng fra Rex Bar and Grill i Umeå byder på 5 cocktails og 4 retter lækker mad dertil. Læs mere om eventet og book bord her. Sidsel og jeg er så heldige at blive inviteret, så uanset hvad kommer I nok til at høre mere om det ;)

Nye Nike Vortex

Nike Vortex: grå til 523 kr. HER, blå til 655 kr. HER, grå/pink til 420 kr. HER og sort til 655 kr. HER

Jeg har for nylig tilføjet et par nye, mere sommerlige sneaks til samlingen. Mine grå New Balance er ved at være lidt slidte, og da jeg har været så glad for dem tænkte jeg, at jeg hellere måtte købe et par sko i grå ruskind igen. De er lidt svære at holde rene, men til gengæld viirkelig pæne! :) Og så er Vortex-modellen super behagelig. Ovenover kan I se dem i fire forskellige colour ways, alle til en meget rimelig pris synes jeg. Nu mangler jeg bare et par Nike mayfly og måske et par slip-ons fra Common Projects, så er mine fødder godt klædt på til forår og solskin!

Indeholder affiliate links

tærte med feta, spinat og løg

Tærter er altså bare geniale som restemad. Lasse har arbejdet til sent på IMV mange dage og derfor har jeg skulle finde på aftensmad selv. Da køleskabet var ved at være småtomt, men alligevel ikke nok til at jeg gad handle, måtte jeg bikse noget sammen af hvad vi havde. Vi har stort set altid grønsager på frost (deriblandt spinat) og i køleren var der bl.a. en rest feta, en pose løg og nogle æg. Det blev til denne tærte, som var overraskende lækker! Derfor tænkte jeg også lige, at jeg ville dele opskriften :)

Ingredienser: En portion tærtedej (købt/hjemmelavet/fuldkorn/hvad man nu foretrækker), 2 løg i skiver, 300 gram optøet spinat, 100 gram feta, 4 æg, 1 dl. yoghurt/creme fraiche/skyr etc., 1 dl. mælk, salt og peber (og evt. lidt revet parmesan)

Tærtedejen rulles eller trykkes ud i en springform (min er 26 cm.) og lidt huller stikkes i den med en gaffel. Bag bunden i 10 minutter ved 180 grader. Imens skæres løg og feta. Æggene piskes sammen med mælk, yoghurt, salt og peber. Jeg rev også 50 gram parmesan og puttede i, da jeg synes det giver en god smag til æggestanden. Når bunden er taget ud af ovnen fordeles først løgringe på den, så spinat og til sidst feta. Æggeblandingen hældes over og tærten sættes tilbage i ovnen og bages færdig i 35-40 minutter ved 180 grader. Velbekomme! :)

 

Older posts