The Wolf of Wall Street

Et par dage efter premieren var Sidsel og jeg inde at se The Wolf of Wall Street. Det var mig, der havde bestemt, at vi skulle ind at se den. Efter at ha’ set traileren, var jeg helt hooked!

Filmen var også rigtig god, synes vi. Men ikke sådan “årets film”-god. Jeg var helt solgt i de første 30 minutters tid. Jeg er vild med den måde, den åbner på og den måde, de forskellige karakterer bliver præsenteret på. Især Matthew McConaugheys karakter var en lille genistreg og meget underholdende. Jeg blev dog lidt skuffet, da jeg fandt ud af at han kun var med i de første 15-20 minutter af filmen. Han fylder jo en hel del i traileren, men det gør han altså ikke i filmen. Lidt ærgerligt, synes jeg. Ellers er skuespillet virkelig godt hele vejen rundt og humoren i filmen er virkelig god! Der er også masser af nøgne damer! Faktisk overraskende mange. Altså, jeg klager ikke.

En ting, der dog trak lidt ned, var filmens længde. Hverken Sidsel eller jeg havde lagt mærke til, at den varede omkring tre timer. Det var altså lige lidt for lang tid til at man kunne holde koncentrationen hele vejen. Efter min mening kunne man godt lige ha’ kortet den en halv time ned og så sparet lidt på nogle af de mange, dog virkelig sjove og gakkede, festscener, som filmen indeholder.

Alt i alt en rigtig god film med enkelte ting hist og her, som man kunne ha’ rettet op på. Jeg tror vist Politiken gav den 4 ud af 6 stjerner. Det synes jeg egentlig er meget passende :) Hvis du lige har været inde at se Nymphomaniac, så er tre timer jo ingen tid, men ellers skal du nok lige være klar over, hvad det er, du går ind til ;)

Har nogen af jer set den, og hvad synes I i så fald om den?

poetry from a studio in stockholm

Jeg købte mig for nylig denne sweatshirt fra Acne, som jeg har haft kig på længe. Det er faktisk en herremodel, men den sidder også ret sejt på piger synes jeg. Den broderede skrift giver den lidt firser-vibe, som jeg ikke har noget imod. Jeg var heldig at finde min til halv pris på Trendsales, men den kan stadig købes her også, hvis det har interesse.

ArtRebels x IKEA

Hvor sejt er det lige? Må sige at jeg er meget begejstret for et samarbejde som dette! Jeg synes det er helt fantastisk, når en gigantisk kæde som IKEA samarbejder med en langt mindre aktør som ArtRebels. Sidsel og jeg var jo skribenter på ArtRebels’ blog et par år tilbage, så det er meget sjovt at se, hvordan de fortsætter med at udvikle sig. Kæmpe thumbs up!

Kollektionen hedder Bråkig og bliver tilgængelig fra d. 31/1 2014. Du kan se hele kollektionen + priser lige HER.

Hvad synes I om det?

120114

ASOS solbriller, H&M strik, Weekday bomber jacket, Selected Homme bukser og Dr. Martens sko

Sidsel og jeg var ude at gå en tur før hun rejse til Sri Lanka. Lige da vi gik ud af døren holdt solen dog op med at skinne igen. Det blev derfor en lidt koldere tur, end vi havde regnet med. Ikke desto mindre var det flot og vi fik taget nogle gode billeder, synes vi selv :) Jeg fik også lige mulighed for at lufte mine nye bukser fra Selected Homme, som jeg fik i julegave af min søde lillesøster.

Indlægget indeholder affiliate links

Lidt om min praktikplads

Video med lidt info om min kommende praktikplads.

Når jeg vender hjem fra Sri Lanka har jeg lige et par dage til at komme ovenpå og få styr på det hele inden jeg d. 3/2 starter min praktik hos Designit. Designit er et strategisk designfirma, der er startet op i Århus og som nu har afdelinger i hele verden. Virksomheden har været med til at designe alt lige fra insulinpenne til apps, showrooms og kampagner. Jeg bliver ansat som praktikant inden for strategisk kommunikation og kommer til at sidde i flotte lokaler nede på Århus Havn. Hvad stillingen præcist bringer med sig er stadig uvidst, men jeg vil højest sandsynligt blive tilknyttet nogle spændende igangværende projekter. I år er første år de forsøger sig med netop denne slags praktikanter, ellers er det tit folk fra fx digitalt design, som de rekruterer. Men jeg kan allerede mærke i fingrene, at de kribler for at komme i gang. Der er ingen tvivl om, at de næste fire måneder vil blive fyldt med udfordringer og en masse læring. Jeg glæder mig til for en stund at komme væk fra læsesalen og ud i arbejdslivet! Og jeg kommer selvfølgelig med en uddybende beretning, når mit forløb for alvor er begyndt :)