6 x slip-on sneakers

1: Garment Projects til 800.- 2: Vans til 459.- 3: Vans til 459.- 4: YMC til 733.- 5: YMC til 733.- 6: Vans til 459.-

Efter lidt efterspørgsel kommer et lille indlæg med nogle nice slip-on sneakers, der er til at betale :) Både Sidsel og jeg må siges at være fans af slip-ons. Jeg har selv et enkelt par i slangeskindslignende læder fra Vans og Sidsel har to par. Jeg tror helt sikkert de bliver (ved med at være) et hit til foråret og med bare fødder og shorts til sommer. De er behagelige at gå i og nemme at tage på. Perfekt! Mine yndlingspar blandt disse seks må være de mørkeblå i ruskind fra Garment Projects, som jeg også har blogget om tidligere, og så de helt sorte fra Vans.

Won Hundred har også lavet nogle ret seje slip-ons i henholdsvis hvidt læder med hvid sål og sort ruskind med sort sål. Dem kan I finde HER.

Har du spenderbukserne på, findes der også slip-ons fra Jimmy Choo, Common Projects, Lanvin og Margiela hos Mr. Porter.

Indlægget indeholder affiliate links

Budgetvenlige restauranter i Århus #1

Det næste stykke tid vil vi komme med nogle gode, budgetvenlige tips til restauranter og caféer i Århus :) Vi håber, det er noget, I kan bruge til noget. Har I spørgsmål eller tips til andre gode steder, må I endelig skrive. Mange af stederne har vi selv besøgt flere gange, og vi synes, at deres styrke er god mad til studie- og budgetvenlige priser.

Orientalsk køkken, Vesterbrogade 1, Århus C

Her har vi spist mange gange! Man kan både spise i den lille restaurant og tage mad med hjem. To retter for 140 kroner og tre retter for 170 kroner. Takeaway består af forret og hovedret for 100 kroner, og så får du en virkelig god og stor portion med hjem. Maden er virkelig vellavet, smager godt og byder på forskellige retter fra det orientalske køkken (som navnet så fint antyder). Læs vores anbefaling her.

Vesterlauget, Vestergade 50, Århus C

Vesterlauget er et relativt nyt sted, der både serverer faste klassikere til frokost og aften og løbende skifter menu. Dagens menu kan findes på deres Facebookside her eller på tavlen på restaurantens facade. Vi har kun spist frokost der, og især deres hønsesalat til 45 kroner (på billedet) er vi helt pjattede med. Læs mere om vores oplevelse her.

Haute Friture, Graven 16, Århus C

Haute Friture er en af vores nye favoritsteder. Priserne er helt utrolig rimelige og dagens ret, som du kan se på deres Facebook side her, er lækker nærmest hver gang. Vi er også ret vilde med deres Le Coq-dog, som vi næsten bestiller hver gang. Deres pommes frites er et kapitel for sig – muligvis de bedste i Århus, hvis I spørger os!

Gemmestedet, Gammel Munkegade 1, Århus C

Gemmestedet er en hyggelig café og bar, der primært serverer supper, tapas, sandwiches og burgere til gode priser. De har også rigtig lækre drinks og god kaffe, og så er der studierabat! Vi kan især anbefale deres tapasbrunch. Læs vores anbefaling her.

Læs flere indlæg med budgetvenlige restauranter i Århus HER og HER.

Blondetoppe

Øverst fra venstre: Asos 244 kr., Asos 195 kr., Asos 371 kr.Asos 244 kr., A Wear 161 kr., Asos 127 kr., River Island 176 kr., Asos 244 kr., Whistles 410 kr., Asos 176 kr.French Connection 537 kr. 

For nyligt fortalte jeg om mine nyindkøbte blondetoppe, og hvor meget glæde jeg allerede har haft af dem. Desværre er de ikke til at opstøve længere, så jeg har forsøgt at finde nogle gode alternativer :) Især den første top fra Asos kunne være et godt bud. Den ser fin ud i sig selv, men ville også være flot bare med blonderne tittende ud under en strik. Jeg er selv ret vild med “eyelash”-blonderne, så dem har jeg forsøgt at gå efter, men der er også et par alternative bud, hvis man ikke er til det helt så feminine.

Indeholder affiliate links

 

Läkerol Raspberry Lemongrass

I troede nok I var gået forkert, da I så alt det lyserøde, hva? ;) Men sagen er altså den, at Läkerol har lanceret deres nyeste pastil med smag af hindbær og citrongræs. Jeg er selv ret tosset med hindbær, så jeg var glad, da jeg så, at det var denne variant vi skulle teste! Efter min start hos Designit har jeg fået mig lidt af en afhængighed når det kommer til de små pastiller, vi har nemlig en snack-skuffe, der konstant er tanket op med lakrids-Läkerol, nødder, rosiner og tyggegummi. Ret lækkert, men også ret vanedannende! Så de her små lyserøde sager er også røget ret hurtigt herhjemme, kan I nok regne ud :) Smagen er mere henad vingummi end lakrids og så smager de – sjovt nok – sødt af hindbær og med et frisk twist, som må skyldes citrongræs. De er sødet med stevia, som jo er her, der og alle vegne lige nu, men det er selvfølgelig også smart at kunne bruge dét, frem for alle mulige kunstige sødemidler. Så alt i alt en lækker, lille mundfuld. Og hvad der er endnu mere lækkert er, at vi om nogle dage kan tippe om Läkerols konkurrence, hvor man kan vinde en ret så lækker taske… så hold lige øje ;) For at promovere den nye variant opererer Läkerol med budskabet “smag er smuk” og har i den forbindelse valgt at samarbejde med 3 upcoming fotografer, som hver over de næste tre uger vil fortolke Rasberry Lemongrass på Läkerols Facebookside igennem video og billeder. Tjek det ud!

Sponsoreret indlæg

off shoulder top

Sort HER, navy HER, grå HER, hvid HER

Her kommer dagens tip til at få udlevet sin indre Sandy :) Jeg har altid syntes, at décolletagen er noget af det mest fine ved en kvinde. Giv mig kraveben over kavalergang any day (jeg er ikke sikker på at Lasse er enig med mig her..). For ikke så længe siden købte jeg denne top fra Asos, som fint formår at fremhæve dette. Man kan selv justere hvor langt nede på skulderen den skal sidde, hvilket er meget godt, for det er ikke altid jeg har lyst til at køre fuld “Grease”. Uanset hvad så synes jeg at det, til prisen (117 kr.), fint kunne gå at prøve off shoulder-tendensen af, og toppen har allerede været brugt et par gange i byen. Find links til den i forskellige farver under billedet :)

Indeholder affiliate links