Berlin outfit

American Apparel cap, COS frakke, H&M sweatshirt, COS bukser og Vans Old Skool sneakers

Dagens outfit fra Berlin, hvor vejret heldigvis tog sig ud fra en noget pænere side en dagen før, hvor det både regnede og blæste helt vildt! Jeg havde haft kig på et par ting fra COS, som selvfølgelig ikke var at finde i COS i Aarhus og som blev udsolgt på nettet ret hurtigt. Blandt andet frakken på billedet var jeg helt hooked på, men den røg meget hurtigt på webshoppen. Heldigvis var der stadig et par stykker tilbage i én ud af de tre COS-butikker, vi besøgte i Berlin. Score! Jeg havde længe ledt efter en helt plain grøn eller blå frakke uden for mange dikkedarer. Så denne var jo helt perfekt! Hvis I har et tip til en lignende i olivengrøn, må I meget gerne smide et link ;)

Instaupdate

1. Flot aften i Botanisk Have. Flere af dem, tak! 2. Venter på Sidsel, som prøver tøj i &Other Stories i Berlin 3. Fly-selfie! (inkl. mand i midten) 4. Påskeliljer til min bedre halvdel 5. Netop ankommet på Hotel nhow i Berlin 6. Jeg har været med til at filme en lille kortfilm. Den kommer I muligvis til at se, hvis den bliver god! 7. Helmut Newton udstillingen på Museum für Fotografie, Berlin 8. Slikslikslik! 9. Nyder søndagssolen i short og slip-ons

Det har været lidt tid siden jeg sidst har opdateret jer på, hvad Sidsel og jeg ellers går og foretager os, som ikke lige nødvendigvis bliver nævnt på bloggen. Der er Instagram jo en rigtig fin måde at give et lille indblik i, hvad vi fiser rundt og laver.. eller i hvert fald det, vi synes, I skal vide, vi laver ;) I kan følge os på @lasseribergard og @sidselhh, hvis I skulle få lyst. I denne uge Instagrammer vi i øvrigt også for vores venner fra Et Al. Dem kan I følge på @etaldesign.

Håber I alle sammen har haft en god påske og er klar på hverdagen igen :)

 

160414

Frakke fra COS (lignende her), jeans fra BDG, skjorte fra & Other Stories, sneaks fra Nike

En sun-worshipper i sit rette element! Vejret i Berlin var en blandet landhandel, men heldigvis havde vi solskin en overvejende del af tiden, selvom det blæste en pelikan. Billederne her blevet taget foran vores hotel med fin udsigt til Oberbaumbrücke og en meget blå himmel. Jeg var hoppet i nye køb fra dagen før – man ved altid, at man har gjort et godt tøjkøb, hvis man har lyst til at hoppe i det lige med det samme! Desværre endte bukserne med at give mig brandsår (!) på indersiden af mine lår, er åbenbart ikke skabt til laang byvandring med hud i konstant friktion med nyt og stift denimstof! Hvem skulle ha’ troet at et skift til boyfriend jeans kunne forårsage det?! Det kan godt være at skinny jeans kan være en kamp at komme i nogen gange, men de giver i det mindste ikke lårsår (ha, lyder dumt..). Så ingen løse jeans til mig igen, før lårene har kommet sig!

Vinderen af et sæt smykker fra bymarika

…blev Louise, med kommentaren: “De er så fine de smykker! Min søde veninde Line skulle have disse øreringe, da hun elsker det enkle og da hun i lang tid har ledt efter denne type ørering (hun har bare ikke fundet “the one”)! Jeg tror at hun ville elske dem (det gør jeg nu også) ih, åh, ak og ve de er flotte!”. Stort tillykke til hende, og igen TAK fordi I er så mange, der har lyst til at deltage i vores giveaways, også selvom det er påske og ferietid :) Vi har en ny konkurrence på tapetet igen inden længe!