• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

fredag aften

COS frakke, H&M skjorte, H&M bukser og Filling Pieces sneakers

Sidste fredag var Sidsel og jeg ude at spise på Dauphine i Aarhus (hvilket var virkelig godt!) og jeg havde taget lidt pænere tøj på, end jeg ellers plejer. Billederne er faktisk taget på vej hjem fra restauranten, og vi var begge to lidt tipsy efter 5 glas vin og et glas champagne. Det blev til en hel del fjollede billeder, før vi kunne få taget nogle seriøse, hvor vi ikke så fulde ud! ;)

Til salg


Jeg har forelsket mig i noget dyrt. Derfor dette indlæg. Hvis noget nyt skal ind, må noget andet ud. Det siger Lasse i hvert fald :( Inden jeg lægger sagerne op på TS/Ebay ville jeg lige høre herinde, om nogen var interesseret i enten læderjakke eller taske. Der har tidligere været nogle forepørgsler herinde, så I må bare råbe højt enten her i kommentarfeltet eller i en mail til sidseloglasse@gmail.com, hvis noget af det stadig frister. Jeg har brugt både jakke og taske jævnligt, men nænsomt.

Om tasken: Mulberry Tillie croc i midnight suede. Vil vurdere standen til et sted mellem “næsten ny” og “god men brugt”. Som man kan se på nederste billede har tasken en smule skrammer på hardware, men det er meget lidt. Tasken kan rumme det meste – vandflaske, notesbog, pung etc. – dog ikke en bærbar. Jeg har stadig care card og måske også kvittering et sted. Bud fra 3500 kr.

Om jakken: Lidt lang og oversized biker uden krave. Str. 40. Fra H&M Trend-linien. Brugt en del, men i super stand. Svær at opstøve, hvorfor den heller ikke sælges til småpenge, så beholder jeg den hellere selv :) Bud fra 1200 kr. 

Bud er inklusiv pakkeporto. Lukker for bud tirsdag d. 1/7 kl. 21 :)

Invitation: Fashion Unit Reception

Som I jo nok ved, er vi blevet en del af blogger-platformen Fashion Unit, som gik i luften d. 1 juni. Fredag d. 4 juli holder vi reception for at fejre Fashion Unit, og I er selvfølgelig inviteret! Det foregår på Lab48c i Mejlgade fra kl. 20 til 22. Vi håber, I kunne ha’ lyst til at kigge forbi til lidt hygge!

Tilmeld jer eventet på Facebook HER og find Fashion Unit på Facebook HER :) Vi ses!

Middag på Dauphine med Earlybird

Yes! Endelig er Earlybird kommet til 8000! Lasse og jeg har længe været misundelig på, at man i Kbh kan benytte sig af Earlybird. Det er kort sagt et koncept, hvor der hver dag udbydes en række borde på forskellige restauranter med 1/3 taget af prisen. På den måde får restauranten fuldt hus og som gæst sparer man en sjat penge ved hvert besøg. I det lange løb kan det godt betyde en ret stor besparelse og måske en der gør, at man kan spise ude lidt oftere, og hvem vil ikke gerne det?!

I sidste uge fik Lasse og jeg lov til at teste konceptet, og det var godt nok svært at vælge hvilken restaurant vi skulle satse på. Vi har i forvejen gode erfaringer med Orientalsk køkken (se bare her og her) og Sechzehn (her), som har borde på Earlybird. Vi endte dog med en helt tredje, som vi aldrig har besøgt før, nemlig Dauphine i Frederiksgade. Vores bestilling lød på fire retter, fire glas vin samt champagne og snacks for 580 kr pr snude (normalpris 870 kr.). Det er i den dyrere ende, især hvis man er på SU, men med tanke på hvor meget vi fik for pengene var det en billig pris.

Vi startede ud med en dejligt glas champagne med hjemmelavede snacks og estragonmayo til. Herefter fulgte først en forret med variation af rejer og nye kartofler, så en med den mest himmelske kombination af torsk, blomkål og nødder. Den var afsindig lækker! Til maden var der lækkert brød og hjemmelavet smør. Hovedretten bestod af et stykke mørt “flat meat” med roe og løg i forskellige variationer til. Vi kunne måske godt have ønsket os en lidt større hovedret, den var størrelsesmæssigt næsten ikke at skelne fra en forret. Vi diskuterede også, at man ikke skulle have haft meget mindre mad før at man risikerede ikke at blive mæt. Men det er også et dilemma, for maden skal stadig have en stramt og forfinet udtryk, og det kan være svært med større portioner. Og ingen tvivl om at udtrykket på tallerknerne ikke fejlede noget. Her er tale om skøn dansk/fransk gourmet i den rigtig høje ende kvalitetsmæssigt. Desserten var en dejlig kombi af friske og syltede blommer med saltkaramel og is med skovmærke. Skovmærke er åbenbart all the rage på restauranterne i øjeblikket! Vinene var også en spændende oplevelse lige fra tysk Diel de Diel riesling til mørk og røget fransk rødvin og en dessertvin, som Lasse var helt i ekstase over! I det hele taget vil jeg fremhæve ordet oplevelse om vores aften på Dauphine. Vi følte os forkælede og havde meget glade smagsløg, da vi gik derfra! Hvis man vil have et restaurantbesøg ud over det sædvanlige er Dauphine et rigtig godt bud.

Og nu tilbage til Early Bird. Bestilling foregår således at man, på dagen hvor man vil spise ude, går ind på siden og ser hvad der er ledigt den dag. Det er muligt at se ret specifikt hvad man får for pengene. Herefter bestiller og betaler man online, hvorefter ens “bevis” tikker ind på SMS og mail, og fremvises senere på restauranten. Utrolig nemt og dejligt med et koncept ligesom de forskellige dealsites, men hvor tilbuddet gælder PÅ dagen og altid på nogle super gode restauranter. Vi glæder os til prøve flere restauranter med Earlybird både i Århus og København :)

Sponsoreret indlæg

Favoritsmykker

Halskæde fra Maria Black, armbånd fra Louise Kragh, ring m. sten fra Carré, ring fra Aagaard, lillefingerring fra Etsy

Jeg er ikke særlig god til at variere mine smykker, selvom jeg har mange af dem. For øjeblikket er det dem på billedet jeg går mest med. Halskæden fik jeg i fødselsdagsgave af mine forældre og jeg er SÅ glad for den! Sammen med fingerringene på billedet er det en smuk og diskret måde at pynte sig på, synes jeg :) Det næste smykke jeg godt kunne tænke mig at investere i er en lang halskæde i enten guld eller sølv, som jeg kan kombinere med nogle af mine kortere halskæder. Det tror jeg kunne være fint til løse sommerskjorter.

Older posts