Gensynsglæde!

Sidsel og Lasse 2013



Hvordan var det lige at det lykkedes os at komme fra denne føljeton igen?! Nu er der altså gået adskillige måneder og jeg tror det er på tide at skrive det næste kapitel :) 2013 burde egentlig ligge frisk i erindringen, men på sin vis virker det allerede som utrolig lang tid siden. Lasse havde i 2013 sin første store og selvstændige tur væk fra Danmark, og nu er han allerede på farten igen, denne gang bare i København. Men det beskriver vi nærmere, når dette år afsluttes. 2013 indledes i hvert fald med Lasses tur til San Diego. Forinden havde vi haft en god januar måned, der endelig satte punktum på et emotionelt hårdt 2012, som virkelig havde rummet meget fortvivelse og et par nedture. Januar var også en måned, hvor det for alvor gik op for os, at nu ville det snart blive hårdt igen. Derfor tror jeg at vi nærmest klamrede os til de sidste kæresteøjeblikke, jeg kan endda huske sidste nat, hvor jeg lå og koldsvedte, vendte og drejede mig og hele tiden skulle mærke at Lasse stadig var der. Lige indtil tidligt næste morgen, hvor han ikke var der mere! Heldigvis blev han sat på toget med forvisning om, at vi ville se hinanden efter et par måneder. Min flybillet til Cali var nemlig allerede købt og betalt, og heldigvis havde jeg den mest fantastiske studieguppe, der gav mig lov til at tage afsted midt i semesteret :)

I februar og marts gik jeg i gang med mit 2. semester på kandidaten i Oplevelsesøkonomi, et semester som skulle ende med at blive det allerbedste! Det var på dette semester at vi fik frie tøjler til at følge en designproces fra research og idégenerering til færdigt produkt. Det var en meget frigjort og kreativ proces, og det var fedt at gennemgå den med et godt hold samlet omkring sig. Det er faktisk et medlem fra denne studiegruppe som jeg i dag skriver speciale med, og de to øvrige ses vi også jævnligt med. De er guld værd alle tre :) På en måde tror jeg at det var fint, at Lasse var afsted mens studiet var så intenst herhjemme. Så kunne jeg fokusere 100%. Og da han så vendte hjem igen i sommeren 2013 var det en kæmpe forløsning, for så blev vi genforenet samtidig med at projektet blev afsluttet.

Min første halvdel af 2013 var dog ingenting sammenlignet med Lasses! Han boede i fem måneder i San Diego sammen med fire drenge fra hans studie. De havde lejet et stort beach house i ægte Beverly-stil lige ned til stranden og så havde de det ellers bare lækkert med surfing, taco-tuesday, baseball og alt det gode fra cali-livsstilen. Det kan I læse mere om her. Og så gik de selvfølgelig også i skole ;) Jeg besøgte ham i to uger midt under opholdet, og det var så skøn en ferie! Dog startede den mildest talt forfærdeligt ud. Jeg præsterede, ved “hjælp” af to lidet hjælpsomme sikkershedvagter, at overbevise mig selv om, at mit fly fra Frankfurt til Washington var aflyst. Med en transittid på 45 minutter var skaden allerede sket, da det gik op for mig, at det ikke var mit fly, der stod “cancelled” ud for! Og så skete der det, som der tit sker for kriseramte piger, der tror de har smidt en genforeningsferie med deres kæreste væk – de synker sammen, stortuder og ringer til deres mor… Deres mor er helt knust på deres vegne og så tager deres far over med kontante instrukser om, hvad man så skal gøre, hvilket hostel man skal finde og hvem man skal ringe til. Så tog følelsesvraget med et tog ind til Frankfurt, tjekkede sig ind på hostellet og prøvede så at sove og græde de næste to døgn væk. HELDIGVIS havde Lufthansa-damerne forbarmet sig, og jeg havde fået en ny flybillet. Desværre med det aberdabei, at Lufthansa (selvfølgelig…) strejkede den følgende dag, så jeg mistede i alt to døgn af min ferie sammen med Lasse. Jeg gad godt vide hvad de andre på hostellet har tænkt, da de så hende zombien med fedtet hår (shampoo’en lå jo i min indtjekkede bagage, ikk..) og ophovnede øjne gå rastløst rundt. Det var i hvert fald min til dato værste rejseoplevelse!! Og jeg har siden tjekket boardingkort og afgangstider panisk inden hver flyvetur. Men ja ja.. you win some, you lose some.. som Michael, en af Lasses roomies, entusiastisk bemærkede, da jeg endelig kom over; “i det mindste sad du fast i Frankfurt.. det er jo Tysklands finansielle hovedstad!”. Det kunne jo ikke have været bedre, haha! De næste tolv døgn var heldigvis lige som de skulle være! Jeg kan stadig huske den varme luft på huden, palmerne og roen der sænkede sig, da jeg trådte ud af lufthavnen og Lasse gik mig i møde. Sådan nogle øjeblikke er helt specielle. Det var lidt som at komme på besøg hos en lille familie, da vi ankom til drengenes hus. De havde allerede en hverdag og hver deres måde at gøre tingene på derovre. Jeg er stadig taknemmelig over, at de var så søde og rummelige.. og lod Lasse og jeg få husets eneste dobbeltseng ;) Jeg kom også ind i en god rytme i løbet af de to uger. Når Lasse skulle med drengene ud på uni blev jeg i huset og solede på terrassen, lavede lidt skolearbejde, cruisede rundt på cykel i nabolaget eller lavede mad til når de kom hjem. Og når han var hjemme tog vi ud og spiste, gik tur og kørte med de andre på tur til fx baseball-kamp, shopping downtown, strandtur ved La Jolla osv. Man kommer virkelig ned i gear i San Diego, det kan kun anbefales :)

Efter Lasses hjemkomst fulgte en sommer og et efterår, der faktisk var relativt “almindeligt” for Lasse og jeg. Vi havde begge studie og job at passe, fik lidt rejseri klemt ind i ny og næ, og så passede vi selvfølgelig bloggen som altid. Den eneste ting, der nok havde ændret sig, var den måde vi havde det med hinanden. Der er virkelig ikke noget som et halvt års adskillelse, der kan gøre én glad for sin kæreste igen! Det er helt vildt fedt. Jeg kan også mærke det i små doser nu, når Lasse er i København, og vi kun ses nu og da. Tiden sammen er pludselig meget dyrebar og man gør sig virkelig umage for at nyde den. Det tror jeg i virkeligheden var den største lærdom for mig i løbet af 2013. At man godt kan få det til at hænge sammen på trods af store afstande og faktisk komme stærkere og gladere som par ud på den anden side.

I kan læse alle indlæg i føljetonen her: 200720082009 #12009 #22010201120122013201420152016

   

10 kommentarer

  • Julie

    Hej Sidsel og Lasse
    Jeg kender jer ikke, men opdagede jeres blog via en reklame på facebook og blev fanget af jeres “kæreste indlæg”. Jeg skal selv til Argentina fra marts til juli næste år, og min kæreste skal efter planen ud at rejse i efterårssemestret. Vi har været sammen i 3 år og jeg tror på at han er den rigtige for mig, men jeg har det stadig rigtig svært ved at skulle afsted og undvære ham så længe. Så det var rart lige at læse om andres erfaringer omkring dette! Jeg har dog været ude at rejse i 2 mdr før, så jeg er fortrøstningsfuld ved at det nok skal gå – men må nok indrømme jeg glæder mig til at vi er på den anden side af begge vores udlandsophold.
    Igen, tak for indlægget og også rart at læse andres kommentarer :-)
    Hilsen Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Julie :)

      Det lyder godt nok fedt at komme til Argentina! Det skal du glæde dig til. Med hensyn til at undvære kæresten i så lang tid, så er det selvfølgelig svært! Men ja, nogle gange gør lidt afstand faktisk at man kommer til at holde endnu mere af hinanden, når man så endelig ses igen. Håber virkelig alt det bedste for jer begge og at I klaret det hele på bedste vis.

      Mange tak for din kommentar og held og lykke!

      Vh Lasse

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Sindberg

    Hvor er det altså dejligt at læse om jeres erfaringer med det at være adskilt og mærke, at andre har det samme måde. Jeg bor lige nu i København for at studere et halvt år, mens min kæreste bor i Aarhus. Jeg genkender så meget jeres følelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Det er faktisk også ret rart for os at høre, at vi ikke er alene om de følelser, vi går med :) Det er rigtig rart at høre fra andre, som står i samme situation. Så tak fordi du skrev. Håber du og din kæreste klarer det hele :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Boxill

    Hej I to,

    Jøsses det er længe siden, at jeg har kommenteret. Men jeg er her altså stadig og nyder jeres indlæg, I er så dejligt jordnære!! Og jeg synes godt man kan mærke, at I har sat lidt mere ind på bloggen, I gør det godt for tiden :)
    Og så elsker jeg jo bare de her indlæg, ej altså hvor er I bare søde og helt perfekte for hinanden!! Håber I har mange flere år foran jer og nyder de små øjeblik i Aarhus og København :)

    Jeg tænkte på, søgte i legater osv, da I tog på udveksling og har I gode råd, fonde osv? Jeg står selv og skal i praktik i udlandet nemlig.

    Nyd hinanden og ha’ det godt!! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hej søde Emma

      Dejligt at høre fra dig! Det bølger lidt op og ned, hvor meget tid og ork vi lige har til bloggen, men vi er på vej ind i en god periode igen, så det er rart, hvis det kan mærkes :)

      Vi kan jo kun være enige med dig! Vi føler os begge ret heldige i hvert fald :)

      Ja det gjorde vi, men desværre er det ene vi søgte siden blevet nedlagt som studielegat. De andre vi søgte kan du forsøge dig med: Konsul Axel Nielsen + Jorck og hustrus fond. Mener det var det de hed :) Det er dog generelt sværere at få legater til et praktikforløb end til et egentligt studieophold, men det kan jo ikke skade at prøve! Held og lykke i hvert fald!

      God tur!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvor bliver jeg bare glad af jeres updates omkring goderne ved langdistance forhold. Jeg bor selv i aarhus med min kæreste som netop har afleveret speciale og fået job hos en virksomhed i København fra 1. Oktober. Og selvom vi har prøvet det før (de første to år af vores forhold blev der pendlet i weekenderne mellem aarhus og Sønderjylland) så kan det være svært at se de positive ting der er i vente. Så tak for at minde mig om det og for at give mig lyst til at glæde mig til weekend-dates hvor alt bare handler om ham og mig :)
    Knus Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Hej Tina :) Det er bare dejligt at høre fra andre, som er i lignende situationer. Så bliver man bekræftet i, at det rent faktisk sagtens kan lade sig gøre. to år på weekend-pendler-mode lyder godt nok også lidt hårdt, men sejt at I har klaret det. Så skal I også nok klare dette!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fin lille beretning :-) Jeg fravalgte selv udveksling på min bachelor tilbage i 2011, fordi jeg simpelthen ikke kunne klare tanken om at være væk fra min kæreste i et halvt år. Jeg er helt sikker på, at jeg kunne have lært uendeligt meget på sådan en tur, men sådan blev det ikke. Vi har valgt en anden type eventyr, og mon ikke alle kærestepar har deres eget.
    Kærligst
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Alle kærester har deres eget eventyr, det tror jeg du har helt ret i, Mette :) Og det er jo ikke fordi det er “forkert” at blive hjemme, fordi man ikke har lyst til at undvære hinanden. Så længe man træffer de valg, der giver den rigtige fornemmelse i maven, så er det jo, som det skal være! Fedt du lige deler din historie også :) Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gensynsglæde!