fredagsmusik: Currently listening to

Anbefaling: The Italian




Endnu et dejligt måltid vi har spist for nyligt i København var på Cofocos The Italian. Vi havde undersøgt menuen på en række af Madklubbens og Cofocos restauranter der lå i nærheden, og besluttede os for The Italian, da de havde en menu lige efter vores hoved. Vi valgt begge tre retter til 250 kr., hvor man frit vælger antipasti og dessert og så enten vælger pizza eller pasta til hovedret. Vi fik begge super lækker lynstegt tun til forret, som havde en rigtig god grillet smag, der spillede fint sammen med fennikel, granatæble og brøndkarse. Det var heldigt at vi var gået efter en let forret, for begge hovedretter var tunge og meget mættende! Lasse fik pizza med salami og var egentlig fint tilfreds, omend det ikke var den bedste pizza han havde fået. Der manglede vist også noget spicyness, som der ellers var reklameret med i menukortet. Til gengæld var min pappardelle med kaninragout, hasselnødder og persille en af de bedste pastaretter jeg har fået til dato! Den var kraftig, aromatisk og med virkelig møre trevler af kanin. Lasse var vist også lidt misundelig på min bestilling! Til dessert delte vi en panna cotta og en tærte med passionsfrugt og marengs og chokoladeis til. Panna cotta’en havde den helt rigtige konsistens og smag, og med knas og blåbær ovenpå var den bare endnu bedre. Passionstærten var sødsyrlig og bare virkelig mums. Oven i hatten havde vi aftenen igennem også spist lidt af det lune kuvertbrød med pesto/olie-smørrelse på, som også bare var for godt til at lade ligge. Så da vi endeligt var færdige, var vi utrolig mætte! Vi fik udemærket rødvin og så lidt aqua frizzante til maden, og i alt kom vi af med 720 kr. Vi var meget glade for vores valg, ikke mindst fordi The Italian indimellem har fået lidt middelmådige anmeldelser, og man kan risikere med de der “kæde-restauranter” at der er kælet lidt mindre for detaljerne eller at servicen er lidt mangelfuld, men det oplevede vi ikke denne aften :)

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

fredagsmusik: Currently listening to