Starter på crossfit – Sidsel & Lasse
Pink collar

Starter på crossfit

Bare rolig, vi er ikke konverteret til fitness-blog! Men jeg har fået en lidt spændende udfordring, som jeg ikke kunne takke nej til. Crossfit CPH har udfordret mig til at prøve deres opstartshold, som kører i 4 uger. Jeg har valgt at træne i “Kirken” på Nørrebro (som I kan se på billedet til højre). En del af udfordringen går også ud på, at jeg lægger et før- og efter-billede op. Og her ser I altså før-billedet. Synes det er lidt grænseoverskridende at skulle lægge sådan et billede op, men her er det altså. Go easy on me!

Jeg har tidligere styrketrænet i Fitness World, men jeg havde ikke ordentlig tid, var ikke særlig engageret og så synes jeg også bare at det var virkelig kedeligt og ensformigt til sidst. Så jeg manglede helt klart noget motivation. Jeg har prøvet lidt holdtræning et par gange på nogle boksehold, og det synes jeg faktisk var vildt skægt. Så jeg håber lidt, at crossfit kan gøre det samme for mig. Det at man er et hold og at der er en træner tror jeg er den motivation, jeg kunne have brug for. Og så selvfølgelig at jeg skal lægge et efter-billede op på bloggen. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg det er meget optimistisk at håbe på en synlig forskel efter bare fire uger, men man kan jo håbe. Under alle omstændigheder kan jeg da fortælle jer, hvordan forløbet har været og om jeg selv kan føle en forskel :) Jeg har ikke tænkt mig at lægge min kost radikalt om under forløbet, men prøver at drikke lidt færre øller og skære ned på kulhydraterne hvor jeg kan komme til det. Så må vi se, hvad der sker :) Hos Crossfit CPH virker de ret gode til at vejlede, og der er mange forskellige hold – både for de øvede og for dem, der starter helt fra bunden af. Så jeg er ganske tryg ved at kaste mig ud i det hos dem. Som I kan se på billederne har jeg allerede været der lidt, og det har været ret sjovt, faktisk. Så jeg glæder mig til at se, hvordan det udvikler sig! Husk også at læse med hos Matilde, som jeg træner sammen med. Hun er for sej, også til crossfit. Jeg prøver lidt i smug at overgå hende til træningen, men det er ikke rigtig lykkes endnu.

Jeg er selv relativt uerfaren inden for alt med træning, motion og kost (især i forhold til alle de seje fitness-bloggere!). Jeg har heller aldrig gået til en sport, utroligt nok. Så hvis I sidder med nogle lækre tips derude, så modtages de med kyshånd! Især hvis det er jeres erfaringer med crossfit :) Håber på en måde at jeg bliver lidt bidt af det, for jeg har faktisk mulighed for at træne der året ud. Så kunne jeg lige komme til at stå bare lidt skarpere når Sidsel  og jeg skal til Mexico og New York i januar! ;)

Sponsoreret indlæg

19 kommentarer

  • WUHUUUUU!!!!!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Crossfit er SÅ sjooovt – har selv gået til det i fitness world på Jens baggesens vej i 9 måneder, og det bliver kun sjovere når man ser fremskridt – og det skal du nok komme til ;)
    Hvis jeg skulle give et godt råd ville det nok bare være ikke at være bange for at kaste dig ud i det ukendte og så bare give fuld smadder – der er noget ved den stemning til crossfit timer, sammenholdet og at man hepper på hinanden – det er SÅ fedt, og man kan virkelig få presset sig selv helt derud, hvor man ikke troede man kunne komme.
    Og så til sidst, pas på! Man bliver afhængig af det skidt :D!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Tak for dine råd, Ida! :) Har også på fornemmelsen at det næsten går hen og bliver en religion for nogen! Vi må se, om jeg bliver lige så bidt af det ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sej og alletiders træningsmakker Lasse ;) BURPEES!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cool! jeg er også vild med at træne
    http://www.karoline-marie.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Så må vi se om jeg bliver lige så vild med det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathias

    Var det efter at have hoppet meget til Turboweekend? :D Jeg kan se, Turboweekend har lagt et billede op og angivet jer som kilde… var I til det i Kbh eller hvordan?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Haha, ej hvor sjovt! Det er Sidsel, som har været til koncert med Turboweekend. For halvandet år siden. Ved ikke hvordan de lige har fundet frem til vores billede :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristian

    GUDFAREN

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder pisse cool! Jeg glæder mig til at læse om dine erfaringer med crossfit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Tak Anna :) Jeg glæder mig faktisk også ret meget til at fortælle lidt mere om det. Ind til videre har det virkelig været positivt må jeg sige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej, Lasse. Det glæder jeg mig til at følge med i. Jeg er lidt nysgerrig på crossfit, da det lyder så sindssygt hårdt, men jeg har aldrig lige haft modet til at springe fra bodyfit og videre til det. Og jeg tror altså sagtens, at du vil kunne se en forskel på 4 uger, hvis du træner mindst 3 gange om ugen. Du vil i hvert fald uden tvivl kunne mærke det på kroppen at du bliver stærkere og bedre. Ellers har du sgu ikke lagt nok energi i. ;) Jeg er glad for, at jeg ikke skal prøve at overgå Mathilde, haha. Det er noget af en træningsmakker at have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      TAK :D Jeg prøver at give den alt hvad jeg har, når vi er til træning. Men ja, som minimum håber jeg da på at kunne mærke en forskel indeni i hvert fald. Så må vi lige se til det med det ydre. Jeg havde også frygtet at det ville være vildt hårdt, men det er faktisk helt fint. Det er jo også et opstartshold, så selvfølgelig smadrer de os ikke helt igennem lige fra start af. Men jeg tror bare det bliver hårdere og hårdere for hver gang. Og ja, Mathilde er for vild. Tror bare jeg skal lade være med at forsøge at overgå hende :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Ej Lasse, jeg synes du skal være sød ved dig selv! Man kan altså ikke se, at du ikke har trænet i lang tid. Du har, i så fald, da nok en rimelig “trænet” krop, og jeg tror klart at crossfit vil gøre noget for dig. Men selv hvis det ikke virker, som du måske forventer, så no body-shaming! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Tak Nina :) Det var sødt sagt! Det er heller ikke fordi jeg er utilfreds overhovedet. Men tænker bestemt at der sagtens kunne strammes op hist oher. Men ja, nu må vi se hvordan det ser ud om nogle uger!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Komplet irrelevant for indlægget, men det er lige gået op for mig, at det det var dig jeg var millimeter fra at hilse på i går, jeg kunne bare ikke huske hvorfor jeg kendte dig. Haha.. Kunne hurtigt være blevet akavet, da det ikke strejfede mig, at du nok ikke kender mig :-P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Haha, ej hvor sjovt! Hvor var det henne? Jeg var nok i min egen verden, for jeg lagde i hvert fald ikke mærke til det. Det er så underligt, når man ser nogen som man ved man har set før, men bare ikke kan huske hvor!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink collar