Varme vinterjakker

Crossfit CPH – evaluering

crossfit-lasse
Før/efter. Ikke den store forandring udenpå ud over længere hår og et, om muligt, endnu mere akavet ansigtsudtryk. Men indeni kan det mærkes!


Min seje crossfit-makker og med-blogger, Matilde! (ps. det er en burpee, jeg har gang i til venstre. Ikke en sløj armbøjning.)

Så blev det tid til et opfølgende indlæg om mit crossfit-eventyr hos Crossfit Copenhagen. Jeg er nu færdig med opstartforløbet på en måned, og er så fortsat på de “normale” hold. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det har været virkelig sjovt. Hvis man overvejer at starte til crossfit, kan jeg helt klart anbefale, at man starter på et af opstartsholdene for lige at få de forskellige øvelser og deres teknikker nogenlunde på plads. Så er man ikke helt tabt bag en vogn, når man starter på de almindelige hold. Jeg er selv lidt af en nød til at få styr på teknikken i de lidt sværere øvelser, så det var helt klart nødvendigt for mig med sådan en opstartsperiode.

I mit første indlæg lagde jeg jo et ‘før’-billede op, og ja, jeg havde jo også lovet at lægge et ‘efter’-billede op. Og det har I så fået. I kan nok ikke se den helt store forskel. Det kan jeg i hvert fald ikke selv. Men jeg kan føle en forskel! Det giver altså bare mere energi og overskud, når man lige har fået pulsen op et par gange i løbet af ugen, og man sover meget bedre, når man har fået brugt kroppen. Det gør jeg i hvert fald :)

Det fede ved Crossfit Copenhagen er, at de tager hånd om dem, der er nye i crossfit-verdenen. Min træner har været rigtig god til at forklare, pædagogisk og motiverende. Jeg tror, det er ret afgørende, at man får en god introduktion til crossfit, hvis man skal kunne fortsætte i det lange løb. Noget andet, som også er ret vigtigt, er stemningen til træning. Jeg synes, den har været rigtig god og åben – ingen har været fordømmende eller gjort grin med andre. Det overraskede mig også lidt, at der var så mange kvinder på holdet. Jeg havde nok forestillet mig en masse store vikingemænd med stort skæg og iturevne tanktops. Det var dog ikke tilfældet, selvom det muligvis er det på nogle af de mere øvede hold ;)

Alt i alt kan jeg bestemt anbefale at begynde på crossfit. Jeg har selv tænkt mig at blive ved med at træne i den tid, jeg bor i København. Så må vi se, hvor langt jeg kan nå med det, og om jeg har lyst til at fortsætte, når jeg vender snuden hjem mod Aarhus.

Sponsoreret indlæg

   

11 kommentarer

  • Emma Boxill

    WAOW!! Det er sgu godt gået på en måned :) Og ja, det vigtigste er du selv har det godt og kan mærke en forskel. Men, med min lille forkærlighed for mænds “v” ved hoften, så er det ret tydeligt at se en markant forskel der, at maven er blevet strammet op og på vej til en markering, og at der er sket noget omkring bryst og skuldre!
    I er et lækkert par og jeg synes, det er fedt at du giver så ærligt et billede af din udvikling og nye interesse.

    Keep it op og så står du jo snart helt knivskarpt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Tusind tak for de rosende ord, Emma! :) Det er dejligt at få med på vejen. Jeg prøver at fortsætte, og forhåbentlig giver det lidt resultater :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristian

    Huha! Flere af sådanne billeder ;) P.s Sidsel dit indlæg “SORTE SKINNY JEANS – TRE FAVORITTER” – Vuf! I er mejet, mejet flotte, og jeg vil rigtig gerne, at du snart kommer hjem Las bas :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Der er sgu forskel på maven ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du har fået større bryster! Tillykke! Er vild med havfrue-poseringen på sidste billede :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Haha!! Tak. Store bryster er nu en dejlig ting. Jamen jeg siger dig, jeg var helt færdig. Det var næsten den eneste måde, jeg kunne sidde på! Og så var Matilde lige hurtig med kameraet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Don’t I know it. Og bagefter skal man hjem og ligge i ske med en skål kagecreme (true story).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Tydelig forskel :) Især på brystkasse og mave. Men det vigtigste er vel, at du har det bedre. Kæmpe motivation!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lasse

      Jamen tak! Jeg kan faktisk ikke helt se den store forskel selv, men fedt at du kan. Så må der jo være noget om det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jeg er enig med dig, Sofie! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Varme vinterjakker