• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
150115

Nyt objektiv

Efter lang tids søgen fandt jeg en, der ville sælge mig dette lækre objektiv lidt billigere! Jeg har længe ledt efter netop dette SEL50F18-objektiv, som har en fast brændvidde på 50mm og en blænde på ned til 1.8 (hvis det siger jer noget). Det er særligt velegnet til portrætter, og jeg glæder mig virkelig meget til at teste det på vores rejse til NYC og Mexico :)

Jeg oplever rigtig tit folk, som spørger, hvilket kamera de skal købe, hvis de vil tage flotte billeder (og opnå den meget eftertragtede slørede baggrund, også kaldet bokeh). Og svaret er faktisk ofte, at det i rigtig høj grad handler om dit objektiv og de indstillinger, du har sat på kameraet. Jo lavere f-tal (blænde), jo større mulighed for baggrundssløring. Det er blandt andet derfor, dette objektiv er velegnet til bokeh-portrætter. Det har mulighed for at gå helt ned på 1.8 i blænden og dermed gøre baggrunden flot sløret. Dermed ikke sagt, at det ikke betyder noget, hvilket kamera man køber. For det gør det naturligvis også. Jeg kan varmt anbefale Sony NEX-serien, som jeg har taget billeder med i nogle år nu efterhånden. Selv bruger jeg et NEX 5N, som jeg er vildt glad for. Ikke kun fordi det tager flotte billeder, men også fordi det er lækkert udført, kompakt og meget brugervenligt.

Faktisk har jeg lige nu et Sony NEX 3 med et 16mm fast objektiv billigt til salg, hvis det skulle have interesse. Se annoncen på DBA her.

Hvis I skulle ha’ spørgsmål omkring køb af kamera, billedredigering, sløret baggrund eller andet foto-relateret, så skriv endelig en kommentar eller en mail :) Jeg er ingen fotoekspert, men måske kan jeg hjælpe lidt med min basisviden.

Indlægget indeholder affiliate links

   

2 kommentarer

  • Ida

    Jeg har lige købt Olympus E-PL5, og jeg glæder mig til at få poterne i det! Jeg skal lige lege med det først, men det virker som et godt kamera, og jeg kan altid opgradere senere… Jeg vil faktisk hellere købe et fast objektiv (a la det, du har købt – er sikker på at noget lignende kan findes til Olympus) end at opgradere kameraet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er altså efterhånden ret fristet af de mindre kamera, som det du viser frem her. Herhjemme har vi investeret i et Canon 5D, og selvom jeg er SÅ glad for det, så er det altså også en del kilo (med ekstra objektiv osv.) at slæbe rundt på. Jeg vil helst gerne have kameraet med over det hele – så øger jeg også sandsynligheden for at jeg så tager flere billeder. Men det bliver bare lidt tungt med et så stort spejlrefleks. Der ville det nok være nemmere hvis vi supplerede med et mindre kamera :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

150115