Billeddagbog fra Mexico #2

Her er lidt flere billeder fra vores virkelig herlige ferie i Mexico! De fleste af billederne taler jo lidt for sig selv, men spørg endelig ind, hvis I skal ha’ tips til Tulum eller omegn ;) Hvis I nogensinde kommer til Mexico, så skal I altså tage at smage paletas! Det er egentlig bare en ispind, men med frisk frugt, kokos, bær og andet godt. Vores yndlingsis var med kiwi. Den smagte så godt, og det var meget lækkert, at man kunne se de hele stykker kiwi inde i isen. På øverste billede kan I se vores ‘hostel-værelse’, som bestod af et stort kloakrør i beton, som var blevet udstyret med en dør, en seng og noget aircondition. Ret sjovt at prøve, selvom vi, efter 12 overnatninger, var ved at være klar til bare lidt mere plads ;) Hostelet hed “Tubo Tulum” og kan bestemt anbefales, hvis I skal færdes på de kanter. Personalet var rigtig søde og behjælpelige, og så var der rent! Meget vigtigt.
Der er faktisk endnu flere billeder, som vi ikke har vist jer endnu ;) So stay tuned. Se også det første indlæg med vores billeddagbog fra Mexcio her.
Sikke nogle dejlige billeder, som jeg lige stødte på ved min research til en rejse til Tulum! Sidsel, må jeg spørge hvilken str. din bikini er? Skal til at bestille via webshoppen, og det er enormt svært med de størrelser :-)