Acne Meta Shearling – Sidsel & Lasse
120215

Acne Meta Shearling

Rulamsjakke fra Acne, læderbukser fra Graham & Spencer, cashmere-strik fra Asos White, slip-ons fra Vans

I løbet af december og januar har jeg luret meget på denne jakke. Faktisk brændte jeg allerede varm på den i efteråret, hvor den kom online på diverse webshops. Men til 14.000 kr. ville det være et ret grotesk køb bare sådan lige at gøre sig, i hvert fald i min verden. Den forlod dog ikke lige min bevidsthed så let. Jeg har i det hele taget længe haft et ønske om at købe en shearlingjakke, fordi de bare er så varme og samtidig så flotte. Har været meget misundelig på Lasses! Nå. Men vi rejste jo som bekendt på ferie i januar og jeg skød jakken lidt ud af hovedet igen. Der hang tre tilbage hos Stylepaste, men til 7.500 kr. var det simpelthen stadig for meget at give. Da vi så var kommet hjem igen og jeg i mellemtiden ikke havde sprængt min bankkonto på shopping og diverse, så var der, kombineret med salg af lidt sager, faktisk luft på kontoen. Og så var jakken ovenikøbet sat yderligere ned. Så førte det ene ligesom til det andet og nu ejer jeg min drømmejakke! Og det føles faktisk rigtig godt ligeså stille at få solgt ud af highstreet-køb til fordel for et køb som jeg ved kommer til at vække glæde i meget lang tid. Det er en investering og alt det der ;) I cost per wear er jeg sikker på at den nok skal tjene sig hjem! Et af de køb jeg rent faktisk gjorde i New York har jeg også på på billederne her, og det er læderbukserne. De hang simpelthen helt for sig selv i en størrelse Sidsel til 50 dollars. Taget i betragtning af hvad de har stået til her, så tenderer de vist til årets køb! Lov mig at tage forbi Century 21, hvis I skal til New York inden længe ;)

11 kommentarer

  • Ditte

    Hvorfor skal bloggere altid undskylde og forklare deres respektive forbrug, hvadenten det er tøj, mad, eller rejser? Det vedrører ikke os andre. Du kan da bruge din penge med god samvittighed – og hvis nogen ikke kan unde dig noget, så er det dem, der skal se indad. Tarvelig trend, og det er ikke kun møntet på dig, men mange bloggeren derude, som har det behov for at undskylde eller forklare forbrug.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jeg tror det for mit vedkommende handler om, at vi ikke får fremstillet en eller anden fordrejet virkelighed herinde omkring vores økonomi. Jeg vil gerne kommunikere, at når vi bruger penge, så gør vi det på en velovervejet måde, og at vi altså ikke bare har tusindvis af kroner stående, som vi så strøer om os med :) Men du har helt ret i at det lidt er blevet en tendens, ligesom at læserne godt kan være lige vel nysgerrige nogen gange, ja. Personligt håber jeg at folk læser vores indlæg som en måde at gøre tingene lidt mere gennemsigtige på, og ikke som en undskyldning :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Wauw hvor du klæder jakken og den klæder dig!! Er der mon flere tilbage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak skal du ha, Emilie! Jeg tror desværre jeg købte den sidste :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Sidsel.
    Et par måneder tilbage lavede du et indlæg om nogle H&M produkter, der skulle komme i butikkerne her fra marts. I blandt var en herrefed ruskindsskjorte/ trøje som jeg husker det. Måske var det en ny Trend kollektion, men jeg er ikke sikker. Jeg kan simpelthen ikke finde indlægget. Ved du hvilket jeg tænker på? Og kan du måske linke til det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Hold kæft du ser godt ud på de billeder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den jakke ser da også bare for lækker ud!

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jeg har heller ikke et sekund fortrudt købet! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

120215