• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
260315

Anbefaling: Bernth & Co



I lørdags besluttede jeg mig for at give en spontan frokost, og det sagde Lasse naturligvis ikke nej til, så vi begav os ned mod latinerkvarteret. Jeg har længe haft lyst til at prøve nogle flere af de nye steder i Borggade. Efterhånden huser gaden jo både Ganefryd, Vincaféen, Passione og så Bernth & Co. Sidstnævnte havde jeg især hørte rosende ord om, og da vi tjekkede menukortet ud, blev vi ikke mindre sultne! Inde i butikken faldt valget på de to varme sandwichvarianter “Italian Meatball” og “Bahn Mi”. Førstnævnte indeholdte spicy tomatsovs, provolone-ost, frisk basilikum og meatballs. Sidstnævnte indeholdte braisseret gris, satay-sovs, spidskål og koriander. Begge var de pakket ind i det lækreste surdejsbrød man kan forestille sig, som naturligvis blev lavet på stedet, ligesom at kødet friskhakkes i butikken. Med andre ord er der fokus på kvalitet og god smag. Og hold nu op hvor var det godt! Vi kunne faktisk næsten ikke blive enige om hvilken sandwich vi foretrak. Lasse hældte nok til Italian Meatball, og jeg til Banh Mi, men det var næsten dødt løb! De resterende sandwich-kombi’er lød i øvrigt også meget gode og så kan man tilmed få lækre Luscombe-drikke og god kaffe på stedet. Så Bernth & Co skal have en stor anbefaling herfra. Skynd jer derned! :)

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

260315