• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
140415

Date night på Karma Sushi

Forleden inviterede Mademyday os på en hyggelig lille date-aften, hvor vi fik lov til at komme ud at spise sushi. Vi nyder virkelig at komme ud at spise sammen. Så kobler vi bare af, nyder hinandens selskab og glæder os over den gode mad, og at vi ikke skal vaske op bagefter (vi glæder os som små børn til den dag, vi får en opvaskemaskine….).

Vi besluttede os for at afprøve Karma Sushi i Vestergade – både fordi det var (alt for) længe siden, vi sidst havde fået sushi og fordi vi havde gået forbi der så mange gange efterhånden uden at prøve det. Som I kunne læse i dette indlæg jeg skrev om Sidsels små finurligheder, er hun slem til at gå og læse alle restauranternes menukort. Især når vi går på en gade med mange restauranter som i Vestergade. Karma Sushis menu er blevet glugget på en del gange, så nu var det altså på tide at få udløst spændingen :)

Vi har efterhånden smagt en hel del sushi efterhånden – det har man jo som blogger – og Karma Sushi ligger helt bestemt i den rigtig gode ende af skalaen. Vi har også været på Sota Sushi, der også ligger i Vestergade, og begge steder laver virkelig fin sushi af høj kvalitet. Vi har selvfølgelig ikke det helt store spis-ude-budget, så prisen betyder naturligvis også noget. Og ja, Karma Sushi ligger højt kvalitetsmæssigt, men også prismæssigt. Pengene er dog godt givet ud, hvis I spørger mig :) Sushien er virkelig flot anrettet, og man kan smage, at det er helt frisklavet og af gode råvarer. Det er et relativt lille sted med plads til 10-12 gæster, hvilket bare givet en hyggelig og afslappet stemning. Og så er personalet søde og hjælpsomme. Så Karma Sushi får helt klart en anbefaling med på vejen herfra.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

140415