100415

vores dag i billeder

Da vi spurgte jer, hvad I godt kunne tænke jer lidt mere af på bloggen, svarede nogle af jer, at I godt kunne tænke jer at se en dag i billeder. Det synes vi faktisk også er en sjov idé, så her kommer en dag i vores liv fortalt i billeder (og lidt tekst). Det er ikke ligefrem en typisk dag, men så slipper I for at se billeder af specialekontor og rugbrød med leverpostej ;) Vi blev nemlig inviteret til København af Jens og Nikolaj, der har Easy Underwear. Vi fik blandt andet et kig bag kulisserne på deres seneste photoshoot på det seje Hotel Alexandra, hvor vi også overnattede.

Nå, here we go:

Sidsel lægger make-up før vi skal afsted, og (vejr)udsigten fra kanten af sengen byder på sol og blå himmel.

Den dag havde vi også Instagram-takeover på Samsøe & Samsøes IG-profil. Så det kunne vi bruge lidt tid på, mens vi sad i Rød Billet-bussen på vej til København.

Vi nåede frem til Hotel Alexandra, hvor photoshootet allerede var godt i gang. Vi så både den seje Verner Panton-suite (som vi også lagde på IG her) og den flotte Finn Juhl-suite, som I kan se ovenfor. Den blå sofa var i øvrigt 250.000 kroner værd, så vi var ret forsigtige, når vi var i nærheden af den!

Finn Juhl-værelset var også det værelse, vi skulle bo på. Da Jens og Nikolaj var færdige med at tage billeder af modellerne, fik vi lov til at overtage værelset. Det var virkelig sejt, og der var fyldt med designklassikere som Egypter-stolen, Le Klint-lampen og et bord fra Finn Juhls Japan-serie (Lasse er lidt nybegynder på møbeldesign-området, mens Sidsel er lidt mere skarp!).

Udsigten fra værelset og Sidsel, der spejler sig i et af de mange spejle på gangene på hotellet.

Model i basic top fra AO CMS.

Sidsel dokumenterer begivenhederne.

Vi gik tur i Kongens Have (Topgunn ville have været stolt) – der var virkelig god stemning og flot vejr.

Dronning Louises Bro AKA hipster-broen var fyldt til bristepunktet med glade, dansende og småberusede mennesker. Det var selvfølgelig også lille-onsdag.

Lasse ser bøvet ud for en 10’er foran Gran Torino, hvor vi skulle spise aftensmad med Jens og Nikolaj plus kærester.

Hyggelige Gran Torino (restauranten er vist opkaldt efter en bil og/eller byen i Italien).

Snakken gik lystigt, mens vi ventede på maden!

Pizza! God pizza! Og nogle rigtig gode drinks. Vi kan anbefale deres Basil Smash og Amaretto Sour.

Vi lytter.

Virkelig godt og lidt stærk pizza med n’duja pølse. Haps!

Tre på stribe fra Madklubben – Gran Torino, Hanzo og Alabama Social set fra den anden side af søerne på vej hjem til vores hotel, hvor vi gik totalt omkuld efter en lang dag.

Ja, sådan så den dag altså ud. Vi var som sagt blevet inviteret af de to jyske gutter, Jens og Nikolaj, der har startet Easy Underwear. De ville gerne have lidt gode råd til, hvordan man skal gribe det hele an i forhold til bloggerverdenen, så det forsøgte vi at give dem et par råd om. I samme ombæring fik vi også arrangeret, at I (både vores mandlige og kvindelige læsere) kan vinde noget af deres lækre undertøj. Vi har selv testet det, og kan sige god for det. Kvaliteten og pasformen var faktisk overraskende god til prisen.

Konkurrencen skulle gerne komme på plads om ikke alt for længe. I mellemtiden kan I eventuelt kigge forbi Easy Underwear, hvis I vil have en forsmag på præmien. Til herrerne er det Easy Underwears eget undertøj, og til pigerne er der det svenske mærke AO CMS, som I måske kender. Anyway – stay tuned! Vi har også planer om at skaffe en god rabatkode til jer :)

   

7 kommentarer

  • […] med rejseplanlægning, men jeg fik lyst til at lave sådan en slags indlæg igen efter jeg læste Sidsel og Lasses version i april, som delte nogle billeder fra deres dag. Emily gjorde også noget lignende i forrige uge, hvor hun […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hej, det kunne være skønt med Sidsels makeup-rutiner! Knus og tak :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hej Mille :) Det er faktisk også for dårligt, at jeg ikke har taget mig sammen til at lave et indlæg med mine rutiner, for der er efterhånden en del, som har efterspurgt det. Jeg har nok bare tænkt at det jeg gør ikke er så anderledes end andre piger :D Men jeg får lige kigget på det ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      dine øjne ser bare flotte ud! og din foundation. er det bare en sort streg og så mascara. bukker du dine vipper? jeg er nu mest interesseret i mascara, dine vipper er ret fierce på det billede hvor du holder din telefon! :D ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jamen mange tak! Kan faktisk godt se at mine vipper ser rimelig lange og buede ud på billedet, haha. Jeg bruger følgende; concealer, mineral-pudder, en smule pudder med farve (blush/”warmth”) og så “mineral veil” afsluttende. På øjnene har jeg enten kun lidt mascara på de øverste vipper og ellers supplerer jeg med flydende streg foroven i sådan en wing-tipped stil. Har fundet ud af at million lashes fra l’oreal er rigtig god, og så flydende streg fra maybelline (“master precise”). Skal nok uddybe nærmere i et indlæg :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig hyggeligt indlæg! Vi lavede selv nogle lignende da vi rejste rundt i Peru og fra vores roadtrip i USA, men det er gået lidt i glemmebogen nu hvor vi er hjemme igen – det er som om hverdagen er knap så spændende herhjemme ;) Men i hvert fald hyggeligt at få et indblik i jeres hverdag på den her måde også :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det var en god idé også at lave den slags fra ferier! Det kan være vi skal forsøge at praktisere det også :) Dejligt at indlægget falder i god jord.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100415