Vind billetter til S.T.V x Breum og Ukendt Kunster

Northside 2015 #2








Så er endnu en Northside vel overstået, og det føles, vanen tro, som om man har fået et boldtræ i hovedet her dagen derpå, hvor dette indlæg forfattes. Årets festival har godt nok været noget af en rutschebanetur vejrmæssigt, og vi er både blevet stegt af solen hele fredag, gennemblødte af regnen lørdag eftermiddag og isnende kolde af en strid vind søndag aften. Men det er en del af oplevelsen! Heldigvis havde vi en masse dejlige musikoplevelser, gode stunder med venner og så har vi spist os igennem hele pladsen også, naturligvis. Lasses bedste koncertoplevelser var Jack Garratt og Parov Stelar, som mange vist lader til at have været begejstrede for. Jeg var desværre krøbet i ly, da sidstnævnte spillede. Lidt ærgerligt! Jeg var selv ret begejstret for Mø-koncerten, Years & Years og så gjorde José Gonzalez det også rigtig godt på førstedagen. Vi var lidt splittede omkring The Black Keys, som jo ellers har en vildt bagkatalog. De spillede helt klart op til en fest, men især Lasse havde lidt svært ved at forlige sig med deres ret loose blues spillestil. Han mindede mig lidt om J. K. Simmons i Whiplash (“Were you rushing or were you dragging?”), da han endnu engang bemærkede, at “nu løber trommeslageren igen”. Man skal nok selv være trommeslager for at fange det helt, men jeg kunne godt se hvad han mente. Og så virkede Auerbach også lidt fraværende, omend dygtig som altid. På madfronten var vi begge enige om, at flæskestegssandwichen fra Martin Ib fortjener at blive nævnt. Wow det var lækkert! I det hele taget er det fedt med en festival, hvor alt det omkring musikken – barerne, maden, siddemiljøerne – også bare bliver en oplevelse i sig selv. Så dette års festival levede bestemt op til forventningerne, og vi glæder os allerede til at sætte benene i Ådalen igen til næste år :)

   

4 kommentarer

  • Kristian

    Hej Lasse. Hvornår kommer den rabatkode til Munkstore, I snakkede om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Kristian. Der kommer snart en rabatkode til udsalget, men vi er stadig ved at skaffe en til de nye varer, så den er der ingen dato på endnu :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    OMG! glæder mig allerede til at smage flæskestegssandwichen igen til næste år! Bedste mad på festivalpladsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind billetter til S.T.V x Breum og Ukendt Kunster