• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

Native North + konkurrence

Sidsel: Native North solbriller, Weekday top

Lasse: Native North solbriller, jakke og skjorte, Samsøe & Samsøe jeans og Adidas Superstar sneakers

Native North er et nyt, dansk brand, som startede så sent som i 2014. Jeg synes dog allerede mærket viser stort potentiale, og derfor vil jeg også gerne dele et par billeder med jer, som Sidsel og jeg tog på DOKK1 forleden :) Native North, der har base på Nørrebro, er primæret et herretøjs-brand, men deres solbriller er unisex (og virkelig seje – synes vi i hvert fald!). Fokus ligger på det enkle, skandinaviske design og gode materialevalg. Jeg er især glad for den lysegrå skjorte i en uld- og bomuldsblanding, der gør den virkelig blød, lækker og varm på samme tid. Jeg er fan!

Hvis du sidder og tænker, at Native North måske var noget for dig, så synes jeg, du skal hoppe ind på deres webshop HER, hvor den nye AW15-kollektion lige er landet. Find den ting, du bedst kunne tænke dig, smid et link til den i kommentarfeltet og kryds fingerne. Så trækker jeg en vinder på fredag – og det kan jo være, det bliver dig :) Husk at skrive din korrekte mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med dig!

Good luck!

Sponsoreret indlæg

Nike Flash Sale

Nike Tennis Woven, Nike Air Max 1, Nike Air Max 1 Woven, Nike Air Max 93, Nike Free Viritous, Nike Tennis

I samarbejde med Nike tipper vi i dag om deres 48 timers flash sale. D. 30. og 31. august vil der nemlig være 20% rabat på alle clearance-varer. For at få rabatten skal man bruge koden FS915, når man checker ud. Vi har selv været inde og tjekke udvalget ud, og har her udvalgt seks par favorit-sneaks. Men der er også rigtig meget andet godt at vælge imellem – eksempelvis træningstøj, hvis man mangler at få opdateret fitness-garderoben.

Hele clearance-udvalget finder I her.

Sponsoreret indlæg

sort, hvidt og brunt

ASOS hat, Filippa K bukser, GANT Rugger strik, H&M t-shirt, Flexfit baseball cap, Weekday bomberjakke, Soulland t-shirt, Nike Air Force 1 sneakers

Jeg besluttede mig for at lave en lille collage med nogle af de ting, der lige pt. er på min ønskeseddel, og helt uden at jeg lagde mærke til det, blev det til en sort, hvid og brun collage. Det er åbenbart en farvekombination, der falder i min smag for tiden ;)

Hvor sej er bomberjakken fra Weekday lige? Den må jeg bare ha’ nallerne i! Og så er jeg altså også ret hooked på de fine Air Force 1’s i ruskind og canvas. Har kigget meget længe på forskellige AF1-sneakers, men jeg bliver altid i tvivl om hvorvidt det virkelig er min stil eller ej. Only one way to find out, I guess!

Vi har forresten trukket en vinder af vores konkurrence i samarbejde med Danske Spil! Vinderen blev Julie Simper :) Tillykke! Vi har skrevet en mail til dig.

Indlægget indeholder affiliate links

7 ting, vi som bloggere ofte hører

Nu har vi jo blogget en del år efterhånden, og vi er begyndt at lægge mærke til en del spørgsmål og sætninger, der går igen, når vi snakker med andre mennesker om bloggen. Vi synes, det er lidt sjovt, at det er præcis de samme ting, folk spørger om, så vi tænkte, at vi lige ville dele listen med jer. Så ved du, hvad du (ikke) skal spørge en blogger om, næste gang du møder en ;)

“Ej, tager det ikke vildt langt tid at have bloggen?” – Jo, det gør det. Vi udgiver 30-35 indlæg om måneden, så det er lidt ligesom at have et deltidsjob ved siden af sit fuldtidsjob. Men det er sjovt og fedt!

“Årh, jeg burde også lave en blog, så jeg også kan få alle mulige produkter tilsendt!” – Haha, denne kommentar får vi ofte, og vi kan da også godt se, at vi er i en priviligeret position mht. alt det vi får tilbudt. Men det er nok lettere sagt end gjort at køre en blog på daglig basis! Og hvis du opretter en blog, bare fordi du gerne vil ha’ ting tilsendt, så bliver du hurtigt skuffet. Det sker i hvert fald sjældent lige med det samme. Og så er det jo heller ikke pointen med at blogge ;)

“Hva, tjener I så penge på det?” – Det er åbenbart det, der afgør for folk, om det er fuldstændig vanvittigt at bruge 20 timer om ugen på at blogge, eller om det faktisk giver mening. Og det er måske heller ikke en helt forkert observation. Og for at svare på spørgsmålet: ja, vi tjener penge på bloggen. Ikke nok til at blive millionærer, men nok til at forsøde tilværelsen en hel del :)

“Kan I så leve af at blogge?” – Det er der kun en håndfuld danskere, der kan. Og respekt til dem! Vi er desværre/heldigvis nødt til at have et arbejde ved siden af ;)

“Hvordan påvirker det jeres forhold at have bloggen?” – Faktisk i en ret positiv retning langt størstedelen af tiden. Det er ret fedt at have sådan et projekt sammen, som man er fælles om og har set vokse sig større over årene. Og nu er vi bare så vante til vores “opgaver”, at de er blevet en del af vores hverdag.

“Er det ikke vildt mærkeligt at alle mulige mennesker, I ikke kender, kan følge med i jeres liv?” – Det er faktisk ikke specielt mærkeligt, nej. For de sidder alle sammen ude bag hver deres skærm, og det er ret sjældent, at de siger hej i virkeligheden (det er fedt, når I gør det!). Så de 25-30.000 mennesker, der kigger forbi på en måned, er egentlig bare et tal for os. Det er ikke helt til at forstå. Hvis der stod så mange mennesker og kiggede på, når vi tog billeder af dagens outfit, ville det nok være pænt mærkeligt. Men ellers tænker man faktisk ikke så meget over det. Hvis du har en åben profil på Instagram kan alle i princippet også gå derind og lære en masse ting om dit liv ;)

“Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle skrive om, hvis jeg lavede en blog. Mit liv er ikke særlig spændende!” – Tro os, det er vores liv virkelig heller ikke altid. Men de 5% af vores liv, vi viser på bloggen, er åbenbart spændende nok til, at I gider følge med i det ;) Men det er rigtigt, at det kan være svært at “finde på”, hvad man skal skrive om. Så det er også fedt, når I foreslår noget, I godt kunne tænke jer at læse om! Keep it up :)

Mandeaften med Food Festival

Sidste uge blev jeg inviteret af Food Festival (som finder sted i Aarhus meget snart – d. 4 til 6 september) til en rigtig god mandedag og -aften, der blandt andet bød på ostesmagning, fiskefiletering og højhastighedssejltur i Aarhus Bugt.


Jeg spiser normalt kun de mest milde oste, og for bare nogle år siden spiste jeg slet ikke ost. Men Arla Unika ostene, som vi smagte på, dem kunne jeg virkelig godt lide. Også blåskimmel og meget lagret ost. Jeg var ret stolt af mig selv, faktisk!


Til osten fik vi øl fra Munkebo Mikrobryg, der er brygget på en gærstamme, der er fundet på bierne omkring Munkebo. Ret spændende at høre om – der er utroligt meget nørderi omkring ølbrygning. Øllet smagte virkelig godt og kan selvfølgelig prøvesmages og købes på Food Festival.


Aftensol set fra vandet ved Aarhus Lystbådehavn. Searangers sejlede os rundt i Aarhus bugt og hev forskellige spændende ting op af vandet til aftensmaden senere.


En flot hummer fra Aarhus Bugt vil venstre og en god hvidvin præsenteret af Smagførst til højre.


En rigtig grimrian af en kulmule, som jeg fik lov at prøve kræfter med at filetere. Det var faktisk meget sjovt! Sidsel pointerede dog straks, da jeg kom hjem, at jeg skulle gå ud og vaske hænder (igen) – fiskelugten var vist ikke til at tage fejl af :D Til at assistere med fileteringen var de kyndige herrer fra P. Clausens Fiskehandel, der ligger ved Aarhus Lystbådehavn. Det var også her, vi indtog vores aftenmåltid.


Dækket op til hygge med vin og lys.


Vi fik serveret kulmulen, som vi havde fileteret. Den blev akkompagneret af hindbær, savtang (fra bugten), dild, gulderods- og rygeostecreme og en masse andet godt. Selvfølgelig med de fire vine fra vinsmagningen at drikke til.

Alt i alt en helt vildt fed dag, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, at der bestemt også er noget for mændene på Food Festival. Både Arla Unika, Munkebo Mikrobryg, Searangers, P. Clausens Fiskehandel og Smagførst vil være at finde til Food Festival, hvor de fortæller, vejleder og deler ud af smagsprøver! :) Sidsel og jeg skal af sted mindst én af dagene, og jeg kan varmt anbefale jer at gøre det samme, hvis I bare interesserer jer en smule for mad. Vi udlodder muligvis et par billetter til Food Festival på vores Facebook-side, så følg med derinde! :)

Older posts