230915

230915sidsel (1)a

230915sidsel (2)

230915sidsel (3)a

230915sidsel (6)

Frakke fra Minimum, strik fra Whyred, jeans fra Levi’s, sko fra The Last Conspiracy

Jeg har længe ledt efter en camel-farvet frakke, men det er som om der bliver lavet en del flere pæne af slagsen på herresiden. Minimum var heldigvis leveringsdygtige i denne omgang, og jeg er virkelig glad for den frakke jeg er endt op med. Stoffet er lidt tyndt, så den holder ikke som vinterjakke, men til gengæld ser den ikke bulky ud, og kan sagtens fungere med en strik under. De har den stadig i konceptbutikken på strøget tror jeg, og ellers har jeg fundet et link til den på Magasins hjemmeside.

Indeholder affiliate links

Det sker i Aarhus

hrjsad

I de kommende dage sker der lidt forskelligt i Aarhus, og det vil vi da gerne lige tippe jer om!

På lørdag (d. 3 oktober) holder S.T. VALENTIN et event, hvor de fejrer deres nye samarbejde med Kings of Indigo. Det starter kl. 17, og der bliver lovet en aften med knald på! Se eventet og tilmeld dig på Facebook her.

På fredag (d. 2 oktober) fremviser Støy Munkholm deres nye visuelle identitet, nye webshop samt deres nyeste, egenproducerede magasin. Det foregår fra kl. 12 til 18 i Støy Munkholm på Store torv. Læs mere her.

Torsdag i næste uge (d. 8 oktober) byder Won Hundred i Volden 20 på øl, musik og god stemning i samarbejde med Euroman og Eurowoman. Anledningen er samarbejdet mellem Won Hundred og modemagasinerne, der sammen har produceret en unisex bomberjakke ved navn “The Maverick”. Det foregår mellem kl. 17 og 19. Se mere her.

8 ting folk skal stoppe med på de sociale medier

En gang i mellem har man brug for at komme af med lidt galde. Og dette er en af de gange. Jeg har gået og brygget lidt på en liste over ting, der irriterer mig ved den måde, folk bruger de socialer medier på. Here it is.

Folk skal stoppe med at..

  1. skrive “godt brølt”. Det lyder bare enormt irriterende.
  2. skrive “ironi kan forekomme”. Okay, så det, du skrev, var ironisk. Skarpt.
  3. dele konkurrenceopslag fra profiler, der er så fake, at det gør ondt. Nej, I kan ikke tømme en Marc Jacobs-butik eller vinde en Balenciaga-taske ved at dele et billede fra Marc Jacobs Danmark eller Balenciaga Danmark.
  4. indlede statusopdateringer på Facebook med “normalt skriver jeg ikke opdateringer herinde” (underforstået – “jeg er ikke så meget til det der selviscenesættelseshalløj, men jeg har, for en kort stund, sænket mig selv ned på pøbelens niveau for at skrive denne opdatering”).
  5. tro, at diskussioner om politik på Facebook rent faktisk fører til noget (andet end mere stædighed og tilsvining).
  6. bruge hashtags, når en god, gammeldags sætning egentlig fungerer mindst lige så godt. #Elskernårminskatlaverdejligmad – eller bare “elsker, når min skat laver dejlig mad” (ja, det et eksempel fra virkeligheden).
  7. indlede statusopdateringer med “Så står den på…” (den her er jeg muligvis også selv skyldig i, men hold nu op, hvor er den brugt. Find på noget nyt!)
  8. at skrive “Elsker dig så højt skat, du er det bedste, der er sket for mig” på kærestens Facebook-væg. Det er de sociale mediers svar på at stå og snave ved busstoppestedet. Fedt at du er forelsket, men hold nu op, hvor gider jeg bare ikke høre om det! (Man må til gengæld gerne skrive en blog om sit forhold!)

Sådan! Dejligt lige at få det ud af systemet. Håber virkelig ikke at jeg er ved at udvikle mig til en gammel, gnaven mand. Nu fylder jeg jo snart 27! Er det alderen, hvor man pludselig bliver gnaven?

Tips til Madrid?

I plejer at være noget så søde til at give os en masse gode tips, når vi skal ud at rejse! Så nu vil vi gerne bede om jeres bedste tips endnu en gang – i midten af oktober skal vi nemlig på en forlænget weekend til Madrid, hvor vi ikke har været før. Vi har været i Barcelona, hvilket vi var rigtig vilde med (I kan læse vores guides til byen her og her) – så nu glæder vi os bare rigtig meget til at besøge endnu en spændende, spansk by.

Så hvis I har nogle gode tips til Madrid, må I meget gerne smide dem i kommentarfeltet! Det skal helst være noget, der ikke ligger alt for langt uden for byen, da vi helst ikke vil bruge for meget tid på transport, når vi ikke er i byen længere end tre overnatninger :)

TAK!

Ny lejlighed?

Som de fleste af jer nok ved, så bor Lasse og jeg på ret lidt plads herinde i Århus C. Det har fungeret rigtig fint i de år, hvor vi har studeret. Både fordi huslejen var lav og fordi vi trives godt med at bo fem minutter fra det hele og inde hvor der er lidt liv og larm! Sidstnævnte kunne vi egentlig stadig godt tænke os, men vi kunne godt tænkes os lidt flere end de knap 40 kvadratmeter, vi befinder os på nu. Derfor er vi så småt begyndt at kigge efter et nyt sted at bo, og faktisk tror jeg at vi køber vores eget sted denne gang. Så det er ret spændende! Indtil nu har vi været til tre fremvisninger på lejligheder herinde i 8000, og så havde vi faktisk også forelsket os lidt i et hus oppe i pip-kvarteret bag Handelshøjskolen, men det blev lidt for meget af et projekt tror jeg vi indså til sidst. Men et lidt mindre projekt er vi nu ikke bange for. Jeg tror begge vi er indstillet på at finde et sted, der trænger til en kærlig hånd. Vi tænker at det er bedre at købe noget, hvor fx bad og køkken trænger til at blive skiftet ud, og så gøre det selv og få det præcis som vi vil ha det, end at købe noget spritnyt og dyrt, som så ikke 100% er os. Så længe “skallen” er i orden. Og med det mener jeg, at stedet har sjæl og gerne nogle sjove/skæve detaljer og inddelinger. Vi er ikke til nyt beton/glas-byggeri, selvom ideen om at flytte ind i noget helt nyt og færdigt da også er tillokkende. Vi har nok bare sandet, at vi meget bedre kan lide lejligheder fra gammelt byggeri herinde i midtbyen. Husene fra omkring 1900-1920. Der er tit stadig noget historie og liv at spore. Om det så er i form af et flot gulv, skægge vinduer, stuk, niveauer eller noget helt femte. Men heldigvis er vi da enige om, hvad vi leder efter. Det ville være op ad bakke, hvis vi havde stikmodsatte ideer om det. Så på den måde befinder vi os i en rigtig god situation. Vi skal bare tage os god tid indtil der pludselig er et sted, som rammer plet. Og indtil da skal vi jo også nå at overveje lidt mere nøje, hvilket prisleje vi skal holde os til. Vi har både haft andel og almindeligt køb oppe at vende. Og samtidig er vi skrevet op til en kolonihave. Så der er lidt at tænke over. For lige mht. bolig vil vi virkelig ikke gå på kompromis. Det bliver jo vores første hjem, som vi rent faktisk ejer. Men samtidig har vi også en livsstil der kræver, at der altid er lidt luft i budgettet. Så en spontan ferie altid kan bookes, så der er råd til at spise ude og så vi kan betale alle regninger og uforudsete udgifter. Det prisniveau vi ender på kan godt være lidt svært at skulle beslutte, når det hele stadig bare er tal på et stykke papir. Man kan nok bedre mærke om man har truffet det rigtige valg, når man rent faktisk lever det liv, som man har truffet valg omkring.

Som I nok kan høre på indlægget her er vi rigtig kedelige og fornuftige, når det kommer økonomi og livsplaner! Men det er nok også fordi vi ved, at tålmodighed og besindighed før har guidet os i den rigtige retning, når store beslutninger skulle tages. Under alle omstændigheder skal I dog ikke snydes for processen og de overvejelser vi gør os. Også fordi vi sikkert kan få nogle gode input fra jer undervejs Hvis der sidder andre hus/lejlighedsejere eller -jægere derude, så er vi meget lydhør overfor gode råd og erfaringer!

Older posts