HAY pop-up outlet, Aarhus

Food Festival ’15






Lasse og jeg havde igen i år en fantastisk Food Festival. Vi valgte åbenbart helt rigtigt, da vi besluttede os for at tage derud søndag eftermiddag, for det var klart den dag med bedst vejr. Pladsen var fyldt med glade mennesker og solbeskinnede boder. Så det var bare om at komme i gang med at kigge, dufte og smage. En anden heldig ting ved at have valgt søndag eftermiddag var, at vi fik kastet en masse i nakken, da boderne skulle lukke. Således kom vi hjem med armene fulde af økologisk hovedsalat, krydderurter, samsø-kartofler, fløde og fermenteret mælk. Sidstenævnte glæder vi os meget til at lege med! Vi tænker at det skal i smoothie og koldskål herhjemme :) De andre ingredienser blev bikset sammen til en rigtig mormor-ret: flødekartofler med timian-frikadeller og salat (og selvfølgelig mormor-dressing på salaten!). En rigtig tung og god søndagsret.

På pladsen fik vi smagt alt fra røget hestekød til soyagranulat og brød med røget brie. Og så var vi også forbi en bod, hvor vi pocherede vores eget æg. Det var sjovt at prøve! Helt klart noget vi også skal ek(æg)sperimentere med herhjemme også. Vi var også forbi Hotdog DM, hvor Paul Cunningham som sædvanligt havde en vildt show med storm trooper-piger dansende på pølsevognen – hans tema var vist Star (hotdog?) Wars i år ;) Det var også hyggeligt at se så mange venner og bekendte på pladsen, alle virkede til at hygge sig og nyde det gode vejr. Hvilket vi bestemt også gjorde! Vi glæder os allerede til næste års Food Festival :)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAY pop-up outlet, Aarhus