Nyt på vores Tictail

“Hvad har du gjort af Sidsel?”

2015-09-28 05.34.18 1

Jeg må hellere starte med at sige, at dette indlæg på ingen måde er en kritik af den måde, venner og bekendte omgås mig og Sidsel på. Bare i tilfælde af, at én vi kender, fandt på at læse indlægget her :) Det skal helst ikke komme til at lyde som om, at det, jeg nu har tænkt mig at fortælle lidt om, er et kæmpe problem – for det er det overhovedet ikke. Det er bare noget, både Sidsel og jeg har gået og tænkt lidt over på det seneste.

Det handler om at være et kærestepar og at være enkeltpersoner. Nu har vi været kærester i relativt lang tid, og efterhånden begynder folk, forståeligt nok, at tænke mere på os som kæresteparret Sidsel og Lasse end som enkeltpersonen Lasse og enkeltpersonen Sidsel. Nogle gange kan vi føle, at der ligger en latent forventning om, at vi skal lave næsten alting sammen og tage til fester, events og forskellige sociale begivenheder sammen. Det er garanteret af høflighed (og sådan opfatter jeg det da også), når jeg eksempelvis bliver inviteret til noget med sætningen “.. og du må selvfølgelig gerne tage Sidsel med”. Måske er det en forestilling om, at nu da vi er kærester, så er vi en enhed, der bør tage af sted til ting sammen så tit som muligt. Og vi tager da også afsted sammen rigtig tit. Men det er altså bare ikke alting, jeg har lyst til at have Sidsel med til, ligesom Sidsel heller ikke altid vil have mig med til sine arrangementer. Og det er jo helt i orden! Det er jo ikke alle sammenhænge og vennekredse, man passer lige godt ind i eller kender lige godt. Så selvfølgelig skal man ikke per definition af sted sammen til alt! Den holdning kan dog til tider blive mødt med en undren over, hvorfor man ikke gerne vil ha’ sin bedre halvdel med, når man nu er kærester og har været det længe. Men måske er det netop derfor. Når vi ikke er sammen med andre, er vi jo sammen med hinanden. Så derfor er det altså tiltrængt med en lille pause en gang i mellem – og det har altså intet at gøre med, at man er træt af sin kæreste, men vi har bare ikke et behov for at være sammen ved enhver given lejlighed. For så bliver man da først trætte af hinanden :)

Jeg tror, det er vigtigt, at man sørger for at lave en masse ting hver for sig. Man skal huske at bibeholde sig “eget” liv og sin egen personlighed – også selvom man har en kæreste eller ægtefælle. For hvad nu, hvis den kæreste pludselig ikke er der længere? Skal man så til at gå tilbage og finde ud af, hvem det nu egentlig var man var, før man kom i et forhold? Det kan godt være, det lyder lidt kynisk. Og det er det måske også. Men helt ærligt, så er jeg virkelig glad for, at jeg og Sidsel kan lave ting hver for sig og sammen. Og når folk spørger “Hvad har du gjort af Sidsel?” når jeg er ude, har jeg intet problem med at svare, at hun sådan set bare sidder hjemme i lejligheden eller laver noget andet.

   

18 kommentarer

  • Fedt indlæg! For mig er det mest min familie der er slemme på dette punkt. I min kæmpe familie ses vi ret ofte til mindst 30 fødselsdage om året plus det løse ;) Min kæreste er dog musiker, så han spiller ofte koncerter specielt i weekenderne, så han kan nok ca. kun komme med til halvdelen af familie-fødselsdagene mm.. Alligevel er det første jeg får i hovedet (hvis jeg kommer alene) når jeg siger hej til min søde familie altid “hvor er mikkel henne?”.. Det er faktisk ret trættende i længden, specielt nu når de (efter 8 år!) kender ham så godt, at de jo godt ved, at han sikkert er ude at spille musik! Men jeg ville på den anden side nok også blive lidt ked af det hvis de ikke nævnte ham ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, jeg kunne altså også godt forestille mig, at det blev lidt trættende. Men måske gør jeg det i virkeligheden også selv, det der. Det er nok bare fordi man gerne vil være høflig at spørge interesseret ind til en persons kæreste/mand. Men ja, i længden er det sgu lidt irriterende :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det er da rigtigt! Så var jeg ikke den eneste, der havde tænkt den tanke :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er SÅ enig. Har nu været i et forhold i 5 år, og jeg synes især også det er min veninde/venne kreds der også har en forestilling om, at man skal gøre alt sammen. Min kæreste og jeg kan sagtens tage på ferie hver for sig, med vores familier for eksempel, og her kunne mine veninder godf finde på at udbryde “ej hvorfor skal han ikke med!?” Mere dømmende end forståelse. Super indlæg! (Y)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det er jo helt utænkeligt at man tager på ferie uden sin kæreste! Hvilken ulykke :P Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg blev engang hjemme fra en fest fordi jeg hellere ville hygge mig med fodbad og Netflix (vild ungdom), og min kæreste brugte en hel aften på at besvare spørgsmål om mit åbenbart skandaløse fravær. Jeg fik besked på venligst at møde op næste gang, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha, og man skal jo tolke det som en god ting, for det er jo bare fordi folk holder af én..men nogen gange vil man også bare ha’ lov til at sidde derhjemme og se Netflix!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan helt sikkert relatere til, det er rigtig vigtigt at have noget hver for sig. Det gør jo også at man måske kommer til at savne den anden lidt mere. Glæder mig altid til at komme hjem og fortælle om mine oplevelser når jeg har været ude selv og på samme måde er jeg ret sikker på at min kæreste har det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, lige præcis! Hvis man ikke laver noget hver for sig, har man jo ikke noget at snakke om til sidst! Og så bliver det altså lidt kedeligt ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Sidsel, hvor er dine solbriller fra? Hvad hedder modellen præcis?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H.

    Jeg har det på præcis samme måde! Det første folk spørger om, når jeg hilser på dem til fx familie-kom-sammen er “Hvor er har du gjort af Mathias?”. Ikke noget med “hvordan går det så?”, “hvordan er dit nye studie?” eller noget i den stil.. Og det er jo af ren kærlighed til min kæreste, for min familie kan virkelig godt lide ham. Og det er jo skønt, bevares! Men nogle gange vil jeg bare gerne være mig, før jeg skal være nogens kæreste.

    Fedt at du sætter nogle ord på det, så man ikke går rundt og føler sig om den onde, egoistiske kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Dejligt at jeg ikke er den eneste! Jeg var bange for, at jeg måske ville komme til at lyde lidt for kynisk :) Men ja, jeg kan så meget følge det, du fortæller der! Og også omvendt – man vil gerne inviteres med til sin kærestes arrangementer, fordi værterne rent faktisk bryder sig om én, og ikke “bare” fordi man er sin kærestes vedhæng.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Fedt indlæg – og sund holdning :-)
    Jeg har selv været i et forhold i 8 år, så kender alt til det. Det er skide irriterende at stå på en fyldt natklub og skulle forsvare, hvorfor ens kæreste ikke er med ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak skal du ha’, Cecilie :) Ja, præcis! Man skal altså kunne lave noget hver for sig, synes jeg. Men jeg respekterer bestemt også dem, der ikke har det på samme måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Pisse sund holdning, og så er det ikke engang sarkastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak S! Dejligt at det ikke var sarkastisk :D Ellers kunne du jo også pisset mig af ved at skrive “ironi kan forekomme” jf. mit tidligere indlæg ;) Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt på vores Tictail