Calvin Klein Eternity Now Man

9 ting folk skal stoppe med på de sociale medier #2

unsplash-copyright-freeNår nu bolden lige rullede, så var der faktisk en hel del flere ting, der irriterede os omkring folks adfærd på de sociale medier! Så vi håber I kan holde til lidt mere galde fra vores side. Og husk, når vi peger fingre ad andre, så er der helt sikkert endnu flere, der peger ind mod os selv ;)

Her er 9 ting, folk skal stoppe med på de sociale medier:

1. At producere clickbait-indhold med titler alá “Jeg er gravid…” *click ind til indlæg* “…med en kæmpe madbaby, fordi jeg har spist så meget chokolade, hihi.”. Tillykke, du er web-loggens svar på Ekstra Bladet.

2. Dette gælder i øvrigt også overfloden af “you’ll never believe what crawled out of this banana”-lignende links på Facebook til klip, der enten a) er photoshopped b) forårsager en shitload af uønskede delinger fra din FB-profil eller c) simpelthen ikke eksisterer.

3. At poste et nyt profilbillede på Facebook ledsaget af et filosofisk quote alá “you only regret the chances you didn’t take<3”. Narcisismen skal åbenbart lige gøres spiselig med et lille drys “indsigtsfuld” og “dyb” pseudofilosofi. “Værsgo, her har du et åndeligt livsråd…og en selfie!”.

4. At bruge generiske hashtags. *Billede af en portion havregrød* – jeg må hellere lige tagge det med “#food”, ligesom de 35 millioner før mig har gjort med deres madbilleder. Sikke en unik klynge, du der blev en del af! Og tak for lige at hjælpe mig på vej mht. hvad det billede egentlig forestillede. Jeg var helt blank.

5. At pimpe Linkedin-profilen som Joey Tribbiani pimper sit CV. Dine 130 skills holder ca. lige så meget i retten som hans påstand om at han kan “drink a gallon of milk in ten seconds”. Nej, du kan ikke tilføje “French” som en skill, bare fordi du engang har spist en croissant og bruger udtrykket comme ci comme ça. 

6. At starte kampagner på sociale medier, der skal vise en “uretoucheret” virkelighed – “se mig som jeg er med alle mine fejl og nul filter”. Problemet er bare, at de ofte gør det modsatte. Vi glæder os til kampagnen “Jabba the Hutt” aka. nu tager vi alle et billede i det sekund vi tænder for vores kamera og har glemt at det er sat til selfie-cam.

7. At klikke på de der “UDSALG! Ray-Ban solbriller til kun 144 kroner!”-opslag på Facebook. Det er svindel og humbug! Og det spreder sig totalt meget til dine venner. Don’t do it, kids!

8. #At #Bruge #Hashtags #Før #Hvert #Ord #I #Den #Sætning #Du #Forsøger #At #Skrive

9. At skrive opdateringer i stil med “Vidste bare, at jeg ikke kunne stole på dig!” eller “Nu skete det igen! Hvorfor er jeg så naiv?!” i håb om at dine venner og bekendte vil spørge ind til hvad der er sket – for så enten ikke at svare, at skrive, at du ikke vil snakke om det eller klassikeren: “skriv PB”.

Tak for jeres tilføjelse på forrige indlæg (her) forresten! I er sjove :D

   

23 kommentarer

  • Louise Schou Jönsson

    HAHAHAHA, det er det sjoveste indlæg ever! :joy: Og så sandt! Jeg kan jo nikke genkendende til alle punkterne! Er fra dette sekund også stoppet med at bruge hastagget “food :stuck_out_twe:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha! Ja du må for guds skyld ikke bruge #food længere!!
      Glad for at du ku li’ det ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    elsker det! højlydt grin fra morgenstunden. kan nikke genkende til dem alle. tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Glad for at vi kunne sprede lidt grin! Det indlæg kalder vist på en runde tre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, bliver så irriteret af nr. 9! Hvis du ikke ville have, at alle skulle vide det, hvorfor skriver du det så som din status?!

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] 9 ting folk skal stoppe med på de sociale medier. (Det er altid rart med et godt grin, også selvom det måske er over en […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Nummer 6 SÅ MEGET! :-D
    #mitsandejegudenfilter – Tak fordi du mindede mig om, at du også er smuk uden make-up!
    #smuksomjeger – Så du synes at det grimmeste ved dig er dine skæve lillefingre… Okay, jeg er ude!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HAHAHA! :joy: I har så evigt ret! Det er altså imponerende, at de Ray-Ban-solbriller stadig kan blive ved med at poppe op derinde. Tak for et godt grin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    GODT BRØLT :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    At beskrive det at poste nyt profilbillede som narcissistisk, mens man selv har en hel blog, der handler om en selv …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Læste du sætningen “Og husk, når vi peger fingre ad andre, så er der helt sikkert endnu flere, der peger ind mod os selv ;)” i starten af indlægget? Vores liste er skrevet med et glimt i øjet ;) Men ja, du har da ret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristian

      Når man er så flot som Lasse og Sidsel, så må man gerne være narcissistisk! På Instagram, på Facebook, i livet, på en café, på TV OG på en blog! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      Det gjorde jeg, Lasse. Og ærgerligt at min blinkende emoji gik tabt da jeg sendte beskeden ;) Jeg studsede mest bare over, at det stadig i dag – hvor alle stort set har prøvet at poste et profilbillede – beskrives som narcissistisk. Og nej. Jeg synes heller ikke det er narcissistisk at have blog. Så jeg er enig med Kristian ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Arh, en blinkende smiley havde ændret det! Den må du lige få styr på næste gang :D Men igen, det er jo også skrevet med et glimt i øjet. Nogle profilbilleder er måske mere narcissistisk betonede end andre. Og dem, der bliver ledsaget af et pseudofilosofisk citat har bare en mærkværdig tendens til at indeholde store mængder kyssemund og/eller syn til kavalergang :P Men ja, det er jo bare skrevet i sjov. Tendensen i dag er nok, at vi alle er mere selvoptagede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emalie

    Kalenderen er super fed! Hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Statusopdateringer a la: hyggelig aften sammen med kæresten. Som om der kun findes én stor kæmpekæreste. Eller “så fik man lige nye sko” – nej! Du fik nye sko. Det er ikke en fælles begivenhed. Åh, jeg bliver så træt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karo

    This is why we are friends<3<3<3<3<3
    Jeg har derudover lavet en ikke-særlig-kvalitativ-eller-kvantitativ-undersøgelse om at nr 8 begår sig i ekstrem grad på piger fra Handelshøjskolen. Der ÈR en tendens altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L.A.

    Nummer 8!!! Hvor svært kan det lige være? Ja, jeg vil da med glæde klikke mig ind på #en eller #har… der er garanteret spændende billeder med det hashtag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Præcis! #en er bare et af de meste spændende hashtags at tjekke ud :P

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Calvin Klein Eternity Now Man