De 11 bedste sneakers på Asos

Når éns partner er skide irriterende…

irriteret

Som nogle få bloggere her i landet, så har Lasse og jeg en konstellation, hvori vi både skal fungere som kærester og som blog- og virksomhedspartnere. Og for det meste går det rigtig fint, fordi vi er gode til at snaaaaakke om tingene og begge er den slags mennesker, der ikke har behov for store udsving på følelseskurven. Men derfor kan man godt synes den anden er sygt irri indimellem! Det er nok kun sundt, og mange af de små konflikter opstår også helt sikkert, fordi vi er en dreng og en pige, der skal samarbejde. Heldigvis kan man godt selv se, når det kommer ned på skrift, at langt de fleste kontroverser er små, bagatelagtige irritationsmomenter, der egentlig ender med at være ret komiske. Vi har i hvert fald begge grinet højlydt, mens vi skrev dette indlæg. For at det hele ikke altid skal være helt rosenrødt herinde, tænkte vi, at vi ville dele et par af vores hyppigste stridsområder med jer. Det kan jo være I kan genkende nogle af dem ;) Og andre er nok kun nogle der opstår, når man har en blog sammen.

Her kommer vores liste over ting, som kan give anledning til ovenviste ansigtsudtryk (som begge er autentiske irritationsudtryk fra når vi har taget billeder):

Lasse bliver irriteret, når jeg:

  • en sjælden gang har fået ansvar for kameraet, og så glemmer at putte SD-kort i (sker ca. hveranden gang).
  • er langsom til at tage dæksel af kameraet og indstille lys.
  • siger at jeg er klar om fem minutter, men i virkeligheden mener tyve.
  • skal kigge på alle hylderne i Super Brugsen, inden vi går til kassen.
  • ikke kan vælge hvad jeg vil have fra menukortet, og han er nødt til at bede tjeneren om at komme tilbage senere.
  • ikke synes de billeder, han har taget, er blevet gode.
  • stiller ham et spørgsmål for derefter at gå ind i min egen lille iPhoneverden og undlade at høre hans svar.
  • ikke kan lide hans photoshop-redigering af et billede.
  • er klodset og rager ting på gulvet/falder over mine egne ben/spilder.
  • glemmer at høre efter hvad han spørger om, efter jeg har svaret “ja” til hans “Sidsel?”.
  • har sagt ja til at se en serie senere på aftenen, men når det så er blevet senere, hævder at det er blevet for sent (og i smug nok håber på, at vi bare kan gå i seng).

 

Jeg bliver irriteret, når Lasse:

  • sukker højlydt og utålmodigt over småting.
  • ber’ mig om at tage billeder til hans instagram på (i mit hovede) ubelejlige tidspunkter.
  • udbryder “jamen det bliver ikke godt” på en trodsig og definitiv måde, når jeg fx har foreslået en anden billedvinkel.
  • snakker til mig, som om jeg er et lille barn.
  • bliver utålmodig og sur i store menneskemængder.
  • ber’ mig om at komme over til spisebordet (hvor han altid sidder) og udvælge indhold til bloggen, lige når jeg har sat mig til rette i sofaen (hvor jeg altid sidder). Happens every friggin’ time.
  • opstiller andre regler for bytursadfærd for mig, end for ham selv.
  • cykler for hurtigt, når vi cykler sammen, så jeg ikke kan følge med.
  • spørger mig, hvor de ting, jeg har smidt rundt i lejligheden, skal ligge (med slet skjult hentydning til, at jeg skal rydde op efter mig selv).
  • en sjælden gang får ret i en diskussion. Det skal bare helst ikke ske.

 

Og en sidste tilføjelse, som Lasse gerne vil komme med “jeg bliver irriteret når Sidsel laver dumme lister!” (han synes åbenbart, at han lyder mere usympatisk end mig i mine formuleringer) ;)

   

10 kommentarer

  • Hahaha.. Tror vi er flere som kan nikke genkendene til disse irritations punkter… Måtte læse indlægget højt for min kæreste, og vi var begge enige om at det lige så godt kunne være os der blev beskrevet… Jeg vælter og taber ikke kun ting, men går ofte ind i dørkarme også, hvilket åbenbart også kan irritere min kæreste :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hvor er det sjovt! Og i det mindste noget, at man kan sige til sig selv at alle kærestepar har den slags uoverensstemmelser ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Årh! Kender det så godt…. Sidste uge råbte min kæreste, at han blev vanvittig, hvis jeg tabte eller væltede flere ting snart…
    Og idag er jeg irriteret over hans manglende initiativ til at lave noget – selvom jeg selv ligger som en sofakartoffel og kigger ind i min telefon…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha! Gad godt være en flue på væggen hjemme hos jer. Men det lyder til at I også har nogle af de samme stridsområder ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, der var virkelig mange af dem jeg kunne genkende mig og min kæreste i! Jeg er også den der falder og vælter alting, og det kan godt tære lidt på min bedre halvdels tålmodighed nogle gange ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det gør mig glad at høre, at det ikke kun er mig der er klodset! Men jeg synes altså det er noget strengt noget at blive irriteret over, for det er jo ikke gjort med vilje :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hallooo, nu hvor I er bloggerlieblings, kunne I så ikke have lyst til at screenshotte jeres sms’er af og til? :P sådan lidt ala “mig og Danielle” princippet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha, det var da egentlig en god idé! Problemet er bare at 80% af vores kommunikation nok foregår via FB eller snapchat.. Men vi må se om vi kan finde nogle gode tråde frem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hahaha, I er simpelhen for sjove! Måtte trække på smilebåndet flere gange, da jeg læste indlægget, og kan helt sikkert nikke genkendende til flere af tingene! Tror, det er en typisk “drenge/mande-ting” at sukke højlydt og utålmodigt over småting eller at blive utålmodig og sur i store menneskemængder, det passer perfekt på min kæreste – jeg bliver SÅ irriteret, når det sker! Derudover ved jeg også, at min kæreste bliver utrolig irriteret på mig, når jeg gang på gang spilder/falder/vælter ting, hvilket sådan ca. sker hver dag op til flere gange. Men jeg gør det jo ikke med vilje…. God søndag til jer! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det var godt at vi kunne give anledning til lidt smil hos dig, også. Hvor er det skægt, at det er mange af de samme ting, der gør sig gældende hos jer! Noget af det er nok kønsbestemt :) God dag dig til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 11 bedste sneakers på Asos