Julegaveforslag #2 – Sidsel & Lasse
Ilkjær briller, Aarhus

Julegaveforslag #2

Her følger anden omgang tips til julegaver. Vi håber, de kan bruges!

Aros-medlemskort (eller medlemskort til et hvilket som helst andet musuem)

Tænk at få skænket et helt års “forbrug” af kunst, naturhistorie eller noget helt tredje i gave. Medlemskort er en ting man ikke altid selv får taget sig sammen til at købe, og derfor kan det komme som en glædelig overraskelse, at en anden har taget sig tid til at købe det til én. Og så kan man jo passende takke vedkommende, ved at invitere dem med på dét museum, som kortet gælder til :)

julegaveideer (6)julegaveideer (4)

Smart the book // What a man should know

At give en bog i gave kan være en svær kunst, for alles smag og læsevaner er forskellige. Hvis man er typen, der går op i mode og godt kan lide coffee-table-formatet, så er der dog netop udkommet to bøger, som kunne vække glæde under juletræet. Den ene – Smart the book – er henvendt til kvinder, og den anden – What a man should know – er, you guessed it, henvendt til mænd. Begge forsøger de at opstille nogle gode råd til hver sit køn og komme med et par anekdoter hen ad vejen. Og så er de flotte at bladre i. Vi er i hvert fald glade for vores eksemplarer! :)

julegaveideer (7)

God vin

Indrømmet. Her er vi ude i en variation af det klassiske tip til mandegaver: “rødvin og sokker”. Men der er altså noget om vinsnakken, synes jeg. Hvis man da ellers kan li’ det. Jeg bliver i hvert fald altid glad for en god flaske, om det så er rød, hvid eller rosé. Jeg diskriminerer ikke ;) Det kan altid bruges og jeg synes det er rart at have liggende, til når man fx får gæster eller bare vil gøre lidt ekstra ud af en middag. Faktisk har mine forældre et vennepar, der næsten altid giver champagne i værtindegave, og det synes jeg også er en fin idé. Lidt dekadent, men igen, det er lækkert at have til særlige lejligheder.

julegaveideer (3)

Skoplejegrej

Denne er naturligvis kun relevant, hvis man er typen der går op i rene, velplejede sko og sneakers. Er man det, så kan vi anbefale at få købt sig et lille kit, der kan holde de der kridhvide superstars rene i lang tid. Vores kit består af sneakerrens (som dufter himmelsk!) og børste fra Jason Markk og så Crep Protect, der holder snavs og væske på afstand.

Indeholder affiliate links

4 kommentarer

  • Gode ideer! Det er altid lidt svært at finde på den helt rigtige gave. Jeg ville helt sikkert blive glad for et klippekort/årskort til et museum

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja det synes jeg også. Især fordi ens behov måske ikke skifter så meget fra år til år, så man ender tit med de samme fem ting på ønskesedlen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte

    Et andet (nok ikke så meget julegave, men i hvert fald nemt) tip til sneakers-rengøring er Clean Sneaks Århus, der er åbnet i Galleri Grisk på Vesterbro Torv. De tager 60 kr. og så får man flotte og rene sneaks med hjem :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det er da et super tip! :) Og måske man ku få et klippekort dertil i gave?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ilkjær briller, Aarhus