Bond Moments #2

bond moments

Som I også kunne læse i dette indlæg, har Gillette, i forbindelse med den nye Bond-film ‘Spectre’, spurgt mig, hvordan de perfekte “Bond Moments” kan være. I deres kampagne vil Gilette nemlig gerne fokusere på, hvordan mænd opnår flere “Bond Moments”, som er øjeblikke, hvor man føler sig selvsikker, velforberedt og i kontrol. I det sidste indlæg fortalte jeg om, hvordan jeg klæder mig på, hvis jeg skal føle mig lidt professionel og veloplagt.

Denne gang vil jeg fortælle om noget andet, som jeg egentlig også går op i, og som giver mig en følelse af selvsikkerhed i hverdagen. Hudpleje! Traditionelt set er det ikke ligefrem hudpleje, mænd skilter med at gå op i, hvis de da gør det. Det bliver nok betragtet som noget mere feminint, men det synes jeg egentlig er noget pjat. Jeg kan selvfølgelig godt se, at hudpleje og den her “hipster-lumberjack-hulemand”-trend, der hersker for tiden måske ikke umiddelbart stemmer overens. Men jeg vil vædde med, at de fleste kvinder foretrækker en mand, der ikke har uren, fedtet eller tør hud fordi de, af hensyn til deres forestilling om egen maskulinitet, ikke lige vil bruge lidt fugtighedscreme i ansigtet en gang i mellem (I kan godt høre, at jeg lidt forsvarer min egen morgenrutine her).

Det er faktisk bare to ting, jeg gør, som holder huden nogenlunde ved lige. Om morgenen bruger jeg en fugtighedscreme til ansigtet, som jeg synes næsten er uundværlig her i vintermånederne, ellers bliver huden helt tør og ru. Til tider bruger jeg også en federe fugtighedscreme, hvis jeg har nogle tørre områder i ansigtet. Det fungerer vildt godt! Om aftenen – et par gange om ugen – bruger jeg en rensegel eller en scrub, der lige tager de døde hudceller og det skidt, der kan samle sig i ansigtet. Og så lidt fugtighedscreme bagefter. Og det er faktisk det, drenge! Det er da ikke så slemt, vel? Og det gør altså en kæmpe forskel! Også for selvtilliden. Jeg hader, når jeg har en bums eller noget udslæt i ansigtet og jeg tænker altid, at alle kun kigger på det, når de snakker med mig (selvom det selvfølgelig ikke er tilfældet…… tror jeg).

Som jeg skrev i sidste indlæg, havde jeg et lille barberingsuheld, der selvfølgelig indtraf dagen før Sidsel og jeg skulle møde en masse vigtige mennesker til seminar. Jeg barberede mig nemlig mod hårene i kanterne af mit overskæg. Og det skal man aldrig gøre! Altid MED hårene, når man barberer skæg. Uheldet gav mig små røde knopper, der bare ikke ville gå væk. SÅ dårlig timing. Heldigvis var de næsten forsvundet før vi skulle til seminaret, så det endte ikke med at være noget, jeg tænkte over.

Sponsoreret indlæg

What to watch?

durst-berman-jpg

The Jinx

Hvis man kan lide spændende krimi-historier og fx var fan af Serial-podcasten, så kan vi anbefale at man giver sig i kast med The Jinx. Serien handler om Robert Durst og en række mord, som han måske/måske ikke har begået. Siden er det kommet frem at serien måske har pyntet lige rigeligt på rækkefølgen af de virkelige hændelser, men uanset hvad, så får man spænding fra start til slut og et indblik i en meget kringlet og vild historie.

film_review_the_hunger_games_mockingjay_part_1_102218147-1200x800

Hunger Games: Mockingjay Part 2

Hvis man endnu ikke har fået set sidste del af Hunger Games-filmatiseringen, så skal man tage at få det gjort. Vi syntes virkelig den var god. Sindssygt spændende, godt skuespil og bare en utrolig flot film, når man tager i betragtning at det er en “ungdomsserie”. De sidste fem minutter bliver lige rigeligt sovs og kartofler til vores smag, men ellers kan filmen virkelig anbefales.

fmf2

Fantastic Mr. Fox

Denne Wes Anderson-film i stop motion har vi længe haft til gode. Jeg har, lige siden jeg var barn, været kæmpe fan af Roald Dahls fortællinger. I England er de en lige så fast del af undervisningen, som H.C. Andersen og Astrid Lindgren er herhjemme. Blandt mine favoritter er James and the giant peach, Mathilda – og Fantastic Mr. Fox. Derfor var det også en fint gensyn med historien, der klæder Wes Andersons karrygule univers rigtig godt. Og så er der jo bare et scoop at have så store stjerner som George Clooney, Meryl Streep og Bill Murray til at lægge stemme til. Se den! :)

spectre-film-review-1

Spectre

Endnu en vellykket James Bond, selvom vi er enige med de fleste anmeldere om, at den ikke når op på højde med Casino Royale og Skyfall. Lidt ærgerligt at vi nu er nået dertil i 007, hvor han begynder på de traditionelle “shaken not stirred”-oneliners. Der var noget sejt over den Bond, som ikke var udødelig og smart i en fart. Men stadig en flot film. Startscenen til Dia de los Muertos i Mexico City er virkelig cool, og jeg kan godt lide Léa Seydoux som independent woman/bond chick. Og så vil Daniel Craig for altid være favorit-Bond <3

narco_s1_008_h.0

Narcos

Det er sjældent at Lasse og jeg bliver så grebet af en serie, som vi gjorde med Narcos. Den kan virkelig ikke anbefales nok. 70er-universet er så gennemført, og skuespillerne er perfekt castet. Og så er det en sindssygt medrivende fortælling om narkokrigen der rasede i Columbia og USA. Man sidder tilbage og kan næsten ikke fatte, at scenerne i serien er baseret på virkelige hændelser. Ham Escobar var godt nok en hård negl.

landscape-1434576906-elm070115intel3-4-002

Me and Earl and the Dying Girl

For et par uger siden skulle vi finde en film, som var relativt let fordøjelig, men som stadig havde noget på hjertet og var sjov. Valget faldt på Me and Earl and the Dying Girl, og den overraskede virkelig positivt. Den var sjov på en sort, finurlig, Napoleon Dynamite-agtig måde, og samtidig også rigtig rørende. Faktisk så rørende at jeg græd hele den sidste halve time af filmen! Så forbered jer på både gode grin og et mere seriøst lag. Og så skal man glæde sig til at se de tre hovedpersoner spille overfor hinanden. De er så søde og teenage-akavede på den helt rigtige måde!

Har I set noget godt på det sidste?

H&M men’s winter looks

hm collage

Nu har Balmain x H&M-hypen så småt lagt sig, og vi er klar til at komme videre! Jeg har siddet og kigget lidt på H&M’s Winter Looks, som er ovenstående kollektion. Farver, snit og materialer er med inspiration i 70’erne, men opdateret til at passe til den mere moderne mands garderobe. Jeg synes, det er lige i øjet! Især de brune nuancer er jeg helt vild med – de passer virkelig godt med de sorte og mørkeblå, og er generelt bare en god måde at få noget farve inde i garderoben uden at det bliver meget iøjefaldende. Og ja, så er der altså også nogle virkelig lækre stykker overtøj, hvor især den forede læderjakke og uldfrakken skiller sig positivt ud. H&M imponerer igen.

Kollektionen vil snart være at finde på H&M’s webshop og i udvalgte H&M-butikker.

kreativ julesøndag hos Kähler

kahler villa dining (8)

kahler villa dining (7)

kahler villa dining (6)a

kahler villa dining (4)

kahler villa dining (9)

kahler villa dining (3)

kahler villa dining (2)

kahler villa dining (10)

kahler villa dining (1)

Vi var sidste søndag på besøg hos Kähler i deres villa i Aarhus, hvor der var lagt op til søndagshygge i julens tegn. Det er faktisk også noget, man har mulighed for at deltage i i løbet af november og december, hvis man har lyst :) Vi startede med at få serveret to virkelig lækre retter fra Kählers restaurant ledsaget af vin og vand, og bagefter fik vi lov at lave vores egne fine efterårs- og juledekorationer på flotte fade fra Kähler. Lasse er tit med til blogevents sammen med mig og de andre bloggerpiger, men han plejer at tage det med et smil og bare hoppe med på, hvad end eventet nu byder på – også når det kommer til at lave juledekorationer! Han endte faktisk med at syntes, at det var ret sjovt, og han fik da også lidt ros for sin dekoration. Kan I gætte, hvem der har lavet hvilken dekoration? ;)

Dagen sluttede vi af med kaffe, kage, berlinere, glögg og hygge. En perfekt søndag, hvor vi faktisk begge havde lidt tømmermænd. Det kunne den lækre skaldyrssuppe efterfulgt af fantastisk and heldigvis rette op på ;) Hvis I synes, det ser hyggeligt ud, og selv har lyst til at prøve den samme tur, kan I læse mere om de events, Kähler holder i løbet af november og december HER.

Julegaveforslag #2

Her følger anden omgang tips til julegaver. Vi håber, de kan bruges!

Aros-medlemskort (eller medlemskort til et hvilket som helst andet musuem)

Tænk at få skænket et helt års “forbrug” af kunst, naturhistorie eller noget helt tredje i gave. Medlemskort er en ting man ikke altid selv får taget sig sammen til at købe, og derfor kan det komme som en glædelig overraskelse, at en anden har taget sig tid til at købe det til én. Og så kan man jo passende takke vedkommende, ved at invitere dem med på dét museum, som kortet gælder til :)

julegaveideer (6)julegaveideer (4)

Smart the book // What a man should know

At give en bog i gave kan være en svær kunst, for alles smag og læsevaner er forskellige. Hvis man er typen, der går op i mode og godt kan lide coffee-table-formatet, så er der dog netop udkommet to bøger, som kunne vække glæde under juletræet. Den ene – Smart the book – er henvendt til kvinder, og den anden – What a man should know – er, you guessed it, henvendt til mænd. Begge forsøger de at opstille nogle gode råd til hver sit køn og komme med et par anekdoter hen ad vejen. Og så er de flotte at bladre i. Vi er i hvert fald glade for vores eksemplarer! :)

julegaveideer (7)

God vin

Indrømmet. Her er vi ude i en variation af det klassiske tip til mandegaver: “rødvin og sokker”. Men der er altså noget om vinsnakken, synes jeg. Hvis man da ellers kan li’ det. Jeg bliver i hvert fald altid glad for en god flaske, om det så er rød, hvid eller rosé. Jeg diskriminerer ikke ;) Det kan altid bruges og jeg synes det er rart at have liggende, til når man fx får gæster eller bare vil gøre lidt ekstra ud af en middag. Faktisk har mine forældre et vennepar, der næsten altid giver champagne i værtindegave, og det synes jeg også er en fin idé. Lidt dekadent, men igen, det er lækkert at have til særlige lejligheder.

julegaveideer (3)

Skoplejegrej

Denne er naturligvis kun relevant, hvis man er typen der går op i rene, velplejede sko og sneakers. Er man det, så kan vi anbefale at få købt sig et lille kit, der kan holde de der kridhvide superstars rene i lang tid. Vores kit består af sneakerrens (som dufter himmelsk!) og børste fra Jason Markk og så Crep Protect, der holder snavs og væske på afstand.

Indeholder affiliate links