Turen går til… – Sidsel & Lasse
Overskud med UNICEF + konkurrence

Turen går til…

Skærmbillede 2015-12-05 kl. 11.57.38 Skærmbillede 2015-12-05 kl. 11.58.20Skærmbillede 2015-12-05 kl. 11.57.20Skærmbillede 2015-12-05 kl. 11.58.02 Billeder fra The New York Times

…Puerto Rico! Lasse og jeg har de sidste par uger grublet over, hvor vi mon skulle tage hen på vinterferie. I virkeligheden er det jo et kæmpe luksusproblem, men ikke desto mindre føles det rart, at det nu er kommet på plads. Vi har både haft Thailand, Bali, Costa Rica, Den Dominikanske Republic, Madagascar og Egypten oppe at vende. Men de blev efterhånden alle skilt fra enten pga. pris, regnsæson, for lang layover-tid eller noget helt fjerde. Og jeg bliver faktisk mere og mere glad for vores valg, nu hvor jeg er begyndt at dykke ned i artikler om San Juan, El Yunque-regnskoven, snorkling ved Culebra osv. Jeg tror Puerto Rico bliver et rigtig spændende bekendtskab! Og så har turen faktisk ikke kostet mere end en charterferie til Gran Canaria. I plejer gerne at ville høre lidt om, hvordan vi har gjort i forhold til at booke turen, så den kan I lige få med det samme:

Fly bookede vi gennem Norwegian, og på afgangen er der kun én kort stop-over i London, så vi er fremme efter 15 timers rejsetid ca. Billetterne kostede 3000 kr t/r pr. person. Vi kommer til at have base i denne lejlighed i San Juan, som har kostet os 4300 kr. for 14 overnatninger. Så lidt over 10.000 kr. i alt. Og halvdelen af det beløb havde vi heldigvis stående på rejsekontoen :) Prislejet i Caribien er generelt ret højt, men man kan stadig leve en del billigere end i Danmark, så det er en ferie man sagtens kan gøre budgetvenlig.

Og nu kommer vi så til det vigtigste! Hvis I har tips til Puerto Rico, og gerne San Juan og Santurce-området især, så smid gerne en kommentar :)

4 kommentarer

  • Louise

    Jeg var 10 dage i Puerto Rico for 2 år siden – og det bedste tip er, at booke et par dages overnatning på Culebra. Det fortrød vi sådan at vi ikke gjorde.
    Jeg var ikke mega oppe at køre over øen – men vi var der i januar så ved ikke, om det var der derfor, at der generelt var ret stille. San Juan var en hyggelig by, men umiddelbart tror jeg at 14 dage er ret længe.
    Culebra og Flamengo Beach er simpelthen så lækkert og ja, ville klart anbefale at I bytter et par dage ud og sover overnatter der:-)
    Derudover er det ret meget et must at have bil for at komme rundt på øen – der er langt i mellem ting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak for tips Louise :) Jeg tror vi kommer der i højsæsonen, så vidt vi lige kunne se, så forhåbentlig er der noget liv på øen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor lyder det spændende! Elsker at I ofte vælger nogle lidt mere utraditionelle destinationer – det er virkelig spændende at høre om jeres oplevelser derfra når I har været afsted (og også imens sevfølgelig). Har desværre ingen tips til Puerto Rico, men glæder mig til at høre mere derfra :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Vi glæder os også rigtig meget! :) Vi glæder os også rigtig meget til at berette fra rejsen – og tak for ros! Det betyder meget, når det kommer fra en erfaren rejseblogger ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overskud med UNICEF + konkurrence