Nyt sengesæt fra Ellos Home

ellos sengetøj (1) ellos sengetøj (3)a

Carla Check sengesæt i mørkegrå/beige/blå/muldvarp 299 149,-

Vi har fået nyt, helt kridhvidt sengetøj. Det er virkelig hverdagsluksus, når det er bedst! Især hvis man, som Lasse og jeg, ellers kun ejer forvasket Ikea-sengetøj købt for syv år siden. Og så er det faktisk også rigtig pænt og står godt til resten af lejligheden. Beklager hvis det ser lidt krøllet ud, vi er ikke lige typerne, der stryger sengetøj. Eller reder det tit for den sags skyld. Vores seng ser stort set kun ud som ovenfor når vi har gæster eller skal tage billeder af lejligheden, haha. Men hvor ville jeg ønske at jeg var typen, der altid havde redt seng og generelt var tjekket på oprydningsfronten. Måske i mit næste liv ;)

Tilbage til sengetøjet. Valget faldt på “Carla Check” med mørkegrå tern, som netop nu er på halv pris på webshoppen. Ellos har i det hele taget et virkelig stort udvalg af sengetøj! 568 forskellige dele i skrivende stund, for at være helt præcis. Og langt de fleste ser ud til at være i rigtig god kvali, faktisk. Og så er det jo bare en nem løsning at bestille det hjem til døren, hvis man ellers kender målene på sine dyner og puder (samt præferencer hvad angår materiale. Linen, bomuld, satin…der kan faktisk være ret stor forskel på, hvad man lige er til).

Sponsoreret indlæg, indeholder affiliate links

 

Aarhus lately

Der sker meget i Smilets By – så meget, at det allerede igen er tid til en “Aarhus lately” opdatering! Here we go:

l1050910

Billede fra Ad Hoc Mad

Vi har i de sidste par måneders tid været vidner til en masse københavnerkoncepters indtog i Aarhus, og nu gør Retour Steak dem kunsten efter og åbner en restaurant på Banegårdspladsen i det hjørne, hvor TGV café tidligere lå. Vi glæder os!

10429807_903701906318068_6469797999226748803_n

billede fra Juicy Burger

2016 står for alvor i burgerens tegn, og vi er spændte på at se, hvornår det aarhusianske burgermarked et mættet. Det kunne tyde på, at der er plads til mange endnu, for københavnske Juicy Burger har meldt ud, at de har seriøse planer om at åbne i Aarhus i løbet af 2016. Mere burger!

Bar-Plata-1-lille

billede fra Smag Aarhus

I sidste uge åbnede Bar Plata dørene for Aarhus’ første gin-bar. Lokalerne ligger ved siden af CANblaus nye lokaler, og baren drives da også af ejerne af CANblau. Der fokuseres på spiritus af høj kvalitet, og ud over gin bydes der på rom, champagne, kaviar og snacks fra CANblau. Baren har åbent torsdag, fredag og lørdag til kl. 24, så det er mere et nyd-en-drink-sted end et gå-i-byen-sted ;)

12115658_966466003415402_3314898031562216039_n

billede fra A+ Siam Sushi

Vi runder af med en sidste nyhed – denne gang i den asiatiske afdeling. A+ Siam Sushi, som allerede er at finde på Nørreport, åbner nu også en restaurant i Skolegade med plads til op til 70 gæster. Ligesom den første restaurant ligger fokus på sushi og thaimad i et fornuftigt prisleje. Vi er blevet mere og mere vilde med asiatisk mad, så vi hilser den nye restaurant velkommen! Især fordi de ikke (kun) serverer sushi ;)

Bælgfrugter med Bonduelle: kålwraps med falafler og bønnesalat

bonduelle pulses (6)abonduelle pulses (1)abonduelle pulses (3)abonduelle pulses (4)a

I sidste weekend havde vi gang i en rigtig hyggelig søndagssyssel – vi forberedte nemlig aftensmad ud fra et kit, som vi har fået tilsendt af Bonduelle. Vi elsker i forvejen at hygge om madlavningen, når der er god tid til det, og når man så får tilsendt en kasse med lækre bønner, linser, majs, krydderier m.m., gør det det kun endnu sjovere.

Bonduelle har for os altid været synonym med “luksusvalget”, når det kommer til bælgfrugter, og måske var det ikke altid den dåse man greb ud efter i SU-årene, men det var helt klart den foretrukne, hvis man kunne vælge. Især deres majs er virkelig sprøde og søde kontra discount-dåsemajs (alle Bonduelles produkter er dampede, og indeholde kun lidt lage, hvilket bibeholder sprødheden). Den eneste anke man måske kunne ha’ er, at produkterne ikke er økologiske. Men det kan være det kommer :) Heldigvis er bælgfrugter – uanset dyrkningsmetode – virkelig en gevinst for både miljøet og sundheden. Det er en nem måde at tilføre sin kost et protein- og fiberrigt, mættende element – som fx også er et godt og billigt alternativ til kød. Ift. miljøet er bælgfrugter en af de mest bæredygtige afgrøder – der forbruges ca. 163 liter vand for at producere knap 0,5 kg bælgfrugter. Til sammenligning forbruges der 15.500 liter vand for at producere 1 kg oksekød. Det er altså vildt! Og det stopper ikke her, for bælgfrugterne er faktisk også med til at højne frugtbarheden i jorden, så den ikke bliver udpint og må tilføres kunstig næring. Og netop af disse grunde har FN valgt at gøre 2016 til bælgfrugternes år – International Year of Pulses! Det kan godt virke lidt skørt at give en håndfuld bønnearter den slags opmærksomhed, men hvis man overvejer hvor gavnlig en ressource bælgfrugten er, så synes vi faktisk det giver ret god mening.

I denne anledning har Bonduelle også grebet chancen for at udbrede kendskabet til bælgfrugternes mange gode egenskaber, og måske gøre dåsemad en smule mere sexet! For det er det sgu ellers ikke rigtigt.. men til gengæld er det virkelig nemt at have med at gøre, og produkterne er nøglehulsmærkede. Så vi gav os i kast med vores fortolkning af et sundt, nærende og nemt aftenmåltid, hvilket blev til disse kål-wraps med falafler, bønnesalat og krydret yoghurtdip. Inspirationen til retten kom nok delvist fra ingredienserne i kassen, og delvist fra “Reza og falafelbaren”, som vi har set lidt af på DR for tiden, haha.

Vi håber I kan li opskriften! :)

Falafler:

En dåse kikærter (drænet fuldkommen for lage, de må ikke være våde), et løg i både, 4 fed hvidløg, saften fra en halv citron, en håndfuld persille, 1 tsk spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 1 tsk chiliflager, salt og peber, mel til at samle med

Tænd ovnen på 250 grader. Kom alle ingredienser undtagen mel i en blender (eller en skål og brug stavblender). Blend til blandingen er groft grynet – den må ikke blive helt glat som hummus. Brug melen til at justere hvor fugtig falafeldejen skal være efterfølgende. Beklæd en bageplade med bagepapir og tril falafeldejen til kugler på størrelse med en bordtennisbold og læg dem på pladen. Kom pladen ind i den forvarmede ovn og skru straks ned på 175 grader. Bag i 25 minutter eller til de er gyldne og sprøde udenpå. Vores dej blev nok en smule for våd og flød lidt ud, men falaflerne smagte stadig dejligt :)

Yoghurt-dip:

3 dl yoghurt, 2 spsk citronsaft, 1 tsk spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 2 spsk friskhakket koriander (eller persille), 1 tsk paprika, 1 tsk chiliflager, 1 tsk sukker, et fed hakket hvidløg, salt og peber

Kom alle ingredienserne i en skål og bland sammen til en lind konsistens. Juster evt. smagen med lidt mere citron, salt eller sukker. Stil dippen på køl indtil den skal bruges.

Bønnesalat:

En dåse kidneybønner, en halv peberfrugt, en håndfuld små tomater, en halv agurk, en håndfuld hakket persille, saften fra en halv citron, salt og en smule olivenolie

Dræn og skyl kidneybønnerne. Hak peberfrugt, tomater og agurk i små tern. Bland alle ingredienserne sammen og afslut med citronsaft, olie og lidt salt.

Tilbehør:

Spidskålsblade, lidt hakket persille og et par dryp honning, hvis man har lyst.

Anret retten med et spidskålsblad nederst, en god skefuld bønnesalat ovenpå, 3-4 falafler og så yoghurtdip, persille og evt. honning til sidst. Bon appetit!

Sponsoreret indlæg

Velvet Palm Soft Bra

otherstories bh

BH fra & Other Stories

Min søde lillesøster havde købt denne BH til mig i julegave, og jeg er helt vild med den! Ville næsten ønske at det var legitimt at gå rundt med attributterne fremme for en stund, så den ikke skulle dækkes til, hæh. Men jeg må vist vente til den forestående ferie, hvor den står på lette skjorter og blonder. BH’en er købt på Stories-webshoppen, men bliver hurtigt udsolgt, så jeg tror man skal slå til, hvis ens størrelse dukker op :)

Vores træningsvaner

416

Så. Nu bliver det sundt! Vi har fra tid til anden fået spørgsmål omkring vores træningsvaner og kost, men da dette ikke er en fitness-blog, har vi indtil nu undladt at folde den del af vores liv ud på platformen her. Og det kommer heller ikke til at fylde synderligt fremover. Men når nu I spørger vil vi gerne forsøge at komme med et lidt mere fyldestgørende svar end dem vi er kommet med i kommentarfelter og på mail. Måske især fordi vi har fundet frem til en løsning, der fungerer rigtig godt for os, og nu har gjort det i et stykke tid. Her kommer det så – træn en mas’ med Sidsel og Las’ ;)

Træning

Både Lasse og jeg har været medlemmer af Fitness World i halvandet års tid mens vi studerede. Det fungerede egentlig ok for os, men til sidst var det bare som om det blev mere og mere trivielt. Det var en sur pligt først at skulle pakke sin taske, cykle derover, låse ting inde og vice versa på tilbagevejen. Og så kostede det jo også en sjat. Alt det ville man sikkert ikke have noget imod, hvis man så bare syntes det var superfedt når man først var kommet i gang med træning eller hold. Men sådan havde vi det ikke til sidst. Så vi meldte os ud. Og så gik der nogle måneder, hvor vi ikke lavede det store rent fysisk. Indtil den dårlige samvittighed satte ind sammen med den dårlige form. Små ting som at blive stakåndet af at tage trapperne eller cykle op ad en bakke. Så vi besluttede os for at vi måtte i gang igen. Og løsningen blev en slags hjemmetræning, hvor vi 2-3 gange om ugen træner intensivt i 30 min. Til det formål har jeg oprettet en playlist på Spotify, hvor numrene roteres jævnligt, så man ikke kører sur i det samme og det samme. Og så har vi ellers hver vores øvelser som vi kører igennem indtil vi er helt rødbedefarvede i hovederne. Det er som regel om aftenen vi træner og vi gør det stort set altid sammen. Så kan man lige give en highfive her og der! Scenariet kan måske godt lyde lidt komisk, og er det sikkert også, hvis man så på imens! Men for os fungerer det, og det er vel det vigtigste :)

Her har I hver vores rutine (der veksles dog tit i rækkefølge og øvelsestyper):

Sidsel

2 sange = opvarmning i form af sprællemænd, høje knæløft, “ski” og lidt aerobicstrin.

1 sang = squats – både brede og smalle og i forskelligt tempo

1 sang = lunges og “frøhop”

1 sang = mavebøjninger, løft og sænk af ben, balleløft

1 sang = planke – både sidelæns og almindelig

1 sang = rygøvelser (ofte disse)

1 sang = træning af arme og “korsetmuskler”/talje  – typisk med sving og løft af en tung genstand

1 sang = løb på stedet og evt. en omgang squats mere

Lasse

3 x 50 brede armbøjninger med fødderne hvilende på en stol

3 x 30 atomic sit-ups

3 x 25 armbøjninger

3 x 1 minuts planke

3 x 25 rygbøjninger

3 x 25 stående squats

De forskellige øvelser udføres efter hinanden af tre omgange. Ind mellem hver omgang er der enten en kort pause eller løb, hop på stedet, sprællemænd eller lignende. Det skulle gerne tage omkring 30 minutter i alt, hvor ca. 12-15 af minutterne går med løb på stedet osv.

 

Kost

Hverken Lasse eller jeg har prøvet at hoppe med på nogle kure eller kost-paradigmer så som palæo eller LCHF. Jeg har en enkelt gang fulgt en stram diæt i en måned, hvor tre piger og undertegnede væddede om, hvem der kunne smide flest kilo (det var i de glade dage som udvekslingsstuderende med en krop bygget af øl og takeaway). Den måned gjorde mig så tvær og hangry, at jeg knap nok ku smile i flere uger bagefter. Så det var nok ikke lige vejen frem. Heldigvis tror jeg både Lasse og jeg har lært vores kroppe godt at kende siden og ved hvad der skal til for at holde en figur og et energiniveau, vi er glade for. Og så er der jo andre bonusser så som at kunne passe sine jeans, have ren hud og ork til ikke at falde i sofa-fælden hver aften. I forhold til kost gør vi følgende:

  • Når vi laver mad hjemme bruger vi næsten udelukkende fuldkornsprodukter frem for det hvide, forarbejdede alternativ – brune ris, fuldkornspasta, rugbrød, gryn, kerner, quinoa…
  • Vi er begge så heldige at have frokostordninger på vores arbejdepladser, hvor der er rig mulighed for at få fyldt på med frugt og grønt. Jeg vil skyde på at jeg får 2/3 af mine daglige 600 gram dækket til frokost.
  • Vi forsøger at indarbejde så meget grønt i vores aftenmåltider som muligt – nogen gange ved at skifte fokus, så måltidet fx bygges om omkring en kålart frem for kødprotein.
  • Når vi bestiller takeaway varmer vi tit nogle grøntsager fra frost og spiser til – fx ærter, grønne bønner, blomkål og majs.
  • I hverdagen spiser vi næsten altid havregryn med frugt og mælk til morgenmad.
  • Vi forsøger at holde kakao, latte, chai latte og andre kalorieholdige varme drikke på et fornuftigt niveau på arbejdspladsen.
  • I weekenden spiser vi stort set det vi har lyst til. Som regel boller eller æg til morgenmad, rugbrød eller sandwich med lækkert pålæg til frokost og så spiser vi tid ude eller bestiller takeaway om aftenen.
  • Lasse kan godt li’ at få en sodavand eller to i weekenden og jeg drikker også en af og til, hvis jeg har tømmermænd, men vi drikker det stort set aldrig i hverdagene.
  • Vi er begge ret glade for søde sager. Slik, chokolade, kage, donuts, chokoladecroissanter, cookies… you name it – we’ll eat it! Og her tror jeg bare vi forsøger at finde et niveau, hvor vi ikke går helt amok, men heller ikke siger nej til et stykke kage, hvis det er det vi har lyst til.

 

Og der bliver naturligvis gjort undtagelser af og til både hvad angår træning og kost, ellers bliver det sgu lidt for surt og asketisk!

 

Older posts